Jeg er inde hos ⊥, da kl slaar 1,2,4,5, 8 og flere andre gange; Jeg stormer derind, lige saa snart, der er en lejlighed, det er sikkert fordi det er blevet forbudt mig. Han ligger i sengen og bestiller ingen ting, siger han, at han drømmer om T og det har han gjort siden han saa T 1. gang; i min dagbog, regner jeg ud, at det var 25. Sep. 38, dengang tænkte han paa at skrive til T. Karen Ficher er her, al den tid kan jeg være borte, og jeg siger ikke hvor jeg saa er. Jeg faar brev fra Pennevenner, jeg vil have nogle flerer, det er et motto til at gaa ind til ⊥. Der ventes luftangrep i nat, saa far er ikke stolt af at lade mig gaa hen til Trille, men saa tuder jeg og siger, at jeg aldrig maa gaa ud og jeg maa ikke gaa til ⊥, jeg kan lige saa godt gaa i kloster (Ophelia), saa faar jeg lov at gaa til ⊥ og far tvinger mig nærmest til at gaa hen til Trille, jeg kommer ½ time forsent, Esther, Flemming, Inger, Rie, Inga og Grete er der ogsaa, vi drikker kaffe, alt er morsomt arangeret, der er masser af kager, slik og cigarratter, vi danser en mængde morderne danse efter hendes gode gramofonplader, jeg fortæller, at ꓕ har f—-e, det er løgn, men det kommer nok, haaber jeg. De har nogle smarte fosfer armbind. Jeg har faaet ”Long key” til 11, de andre maa hellerikke blive længere, Trilles gamle har ikke været hjemme, naar far og mor ikke er hjemme en aften, skal de op til mig. Der er fælt ude, vi kan ikke se en haand for os, vi gaar hele tiden i grøften, jeg har ⊥ studenterhue paa, vi møde heldigvis far, jeg sætter ham til at følge Rie og Inga hjem, he do so. Der er føl i kirketaarnet, vi har 1 inde, det er morsomt at tale med dem, de holder ogsaa vagt hos Bording i Taarnby villaby. [Kristen Bording var landbrugsminister] Jeg har laavet at komme ned til ham, men kl. er 12. Jeg skal ikke mere ud i mørklægning. I eftermiddags var jeg inde hos fru Mouritsen efter mors nye frake og hos grønthandleeren efter forskellige ting til i morgen.