Lørdag den 9. Marts 1940

Far er forkølet, saa han maa ogsaa i seng, dr. mener dog, at han kan tage af sted i morgen. Gunner og Kirsten kommer maaske her ud i morgen, men de er bange for at bleve smittet, ogsaa Tage ringer, han har vagt. Dorff er her, han læser op af ”Himmel og Jord” for mig, i dag er han bange for at blive smittet. Jeg læser baade aritmetikken og geometrien igennem, jeg er ikke saa bange for dem nu mere, bare jeg er heldig i regning, skal det nok gaa – mg+ tænker jeg. Jeg blier stævnet for ligningsmyndighederne, de vil ikke tage min selvangivelse for gode varer, men de tror, at man faar penge for at gaa i skole. ꓕ er desværre ikke hjemme, Karen drikker kaffe hos mig, mor hos far, saa vi har begge selskab. Jeg vasker mig saadan rigtig for alvor nu til Søndag, renlighed er en god ting…. Mor tørrer støv af hos mig, og det er vældig søt af hende, men bagefter staar alle tingene, som jeg ved ikke hvad. Lunn besøger mig, han ser ”The worlds greatest painthings” og er begejstret.

Onsdag den 20. Marts

Er sent oppe, nu skal jeg til at over være disse skrækkelig kedelige frokoster igen, hvor kun Lunns afroismer [aforismer] lyser op, ⊥ er her jo ikke. Vi ”orner” huset yndigt, saa gaar vi op i kirken, da Gunnar og Kirsten kommer, er jeg lige ved at dø af grin, organisten og overlærens ansigter – det har jo været en hemmelighed. Edel Lomholt og vi, er de eneste, der er med, bagefter faar vi knas i havestuen, Kirsten og vi drikker dus, hun er vældig sød, de aner ikke spor om deres fremtid, ikke engang, hvilken baad, de skal tage til Aars med. Da de er taget af sted, snakker vi med tandlægen, saa er vi inde i Lemkes friluftsmagasin, at købe et par ski til mig, jeg maa have nr. 40 i støvler, staar op i sporvognen, for at øve mig i at staa på ski, for nu forsvinder sneen sikkert. Vi er inde hos fru Paulsen (mors klinikdame). Jeg gaar hjem fra [staden?], jeg ser en stor flok stære, saa nu har vi foraar. Karen har stjaalet en masse fra Lunn. Savner ⊥ og drømmer om ham i nat. Jeg kan ikke holde ud at drive, jeg har hele tiden paa fornemmelsen, at der er noget jeg skal op at læse.

V: 2 Madera

[Gunnar Aukens og Kirsten Lomholts hemmelige giftermål blev noteret i kirkebogen; Birgit, hendes mor Elise og Kirsten Lomholts slægtning Edel var vidner. Vielse nr. 10 på denne side]

Torsdag den 21. Marts

(Skærtorsdag)

Pludselig staar vi med 3 tilbud paa piger, en fra Mors, Hammel og Nybøl, vi vælger den sidste. Skriver brev til Isse. Karin og Inger er med inde efter tjenesten, Karin kurerer far og læser i hænder.

Far prøver at skyde skaderne.

Vi er oppe paa Lunns værelse at spille gramofon, han har røgelse lugt og lilla betræk over sine krusifiks. Gunnar og Kirsten er i Nationaltidende. Er dødtræt. Tyskerne sænker 2 engelske slagskibe, fordi de har bombarderet Sylt, vi hører tysk presse paa dansk – ikke spor uneutral. Grænsen skal til Karins store sorg paa auktion. Her er yndigt med blomster paa mit værelse.

Savner ⊥, det første menneske, jeg har savnet rigtig. Lunn søger Slagelse, men fortryder det, han vil ikke her fra. Æder en masse slik, har strutmave. Jeg kan aligevel lide at gaa i skole, hvordan mon jeg skal klare den her, jeg skal støvsuge og gaa i haven, jeg hader stuepigegerning. Det tør paa fuldt drøn. Chr. er en idiot. Nu vil jeg til at pleje min dovenskab, vil muligvis til Backers auktion og den slags. Gid jeg maa drømme om ⊥ i nat.

V: 1½ rødvin

Notits i Nationaltidende om Gunnar Auken og Kirsten Lomholt
Notits i Nationaltidende, som Birgit nævner, om Gunnar Auken og Kirsten Lomholt på vej til Jylland

Mandag den 8. April

Er til Gibbers time kl. 8, men saa gaar jeg hjem i den tro, at jeg skal ind på Nørre Gymnatium at tale med rektor, han har dog først træffetid i morgen, saa gaar jeg og er nyttig eller rettere unyttig her hjemme. Solen skinner dejligt og vi har det vældig morsomt. I Maribo paastod jeg, at vi er i familie med Niels Ebbesen, og nu har Berlingeren en artikkel om ham og et billede af Strangesøns vaaben. Den bulgarske stenkrukke, som Tage havde med hjem til mig er jo gaaet i stykker, skønt det er umuligt at finde ud af den, klistrer jeg den dog sammen, saa nu er den krakkeleret og ligner dem, som man har fundet i jorden fra gamle dage. Nu vil jeg til at have begge vaserne staaende fremme, man maa jo hygge hvor man kan. Kirsten og Gunnar er her paa aftenbesøg, jeg er hos bageren efter brød. Nu er det ved at se sort ud, England og Tyskland venter hvist en afgørelse en af de første dage. Englænderne sænker hvist et tysk skib paa 300 mand, de sørger dog ikke for at redde de arme søfolk, 150 menes dog at være reddede.

Der er brev fra Gidde, hun har det godt, og vil ikke hjem.

Søndag den 5. maj

Jeg sidder ved ^ i kirken, vi 2 er henne paa skolen efter margarinemærker, men der er ingen i husstanden der kan faa.

Svend V Knudsen afæren opklares, Lunn og jeg har byttet et par konvolutter om, manden er heldigvis vældig flink.

Tage er her til middag, vi spiser min fromage, den er god.

Er nede hos drengene det meste af eftermiddagen, mor er rasende fornærmet, men foreløbig holder vi den gaaende. Jeg siger, at jeg skal ud til Inger, og så hopper ^ og jeg over plankeværket i haven, vi er ogsaa inde hos Inger, hun gaar med ud til fælleden, jeg sørger for at de bliver dus, hun er lidt utablerlig [utaalelig? uterlig?], bliver ^ og jeg bagefter enige om. Jeg gaar ind gennem kirkegaarden og ^ hopper over ved brændehuset. Vi ligger paa hans fifa og han siger ikke, hvad han er lige ved. ÙÚ, det er dejligt, vi taler om fremtiden, men jeg vil ikke giftes med ham tror jeg – og dog. Jeg giver ham et af Tofts [?] billeder af mig og faar et af ham med studenterhue, han ser i grunden dum ud paa det, men jeg er knusende forelsket i ham. Kirsten og Gunnar er her til aftensmad, derefter er jeg igen nede hos drengene. Karen og Gerda er her med 2 gamle messinglysestager, som er testamenteret til kirken. Dorff og jeg sidder i fifaen. Far følger dem hjem, men mor bliver tilbage, hun overrasker ꓕ og mig, det er skrækkeligt, hvis hun har set noget, det tror vi straks –V- men vi undersøger døren, men hun har bare hørt Chr. sige, at jeg render der nede altid, da jeg kommer ud, faar jeg 3 lussinger og løfte om, at Dorff og Chr. skal blive smidt ud, hun vil ikke fortælle far, hvorfor, da jeg er kommet i seng, vil hun tage mig med mildhed, saa jeg maa jo haabe, at hun betænker sig, tænkt hvis Dorff skulde rejse, det var skrækkeligt, men jeg vil fedde for far og saa sker der ikke noget, vi vil ikke holde saa mange stævnemøder, men derfor kan vi jo elske hinanden lige højt, han maa ikke blive smidt ud, jeg filosoferer meget over sagerne i nat, hun kan ikke have set os, det gør ikke noget, at de  gamel ved, at ꓕ og jeg kan lidt hinanden, bare de ikke straks betragter ham som svigersøn, for jeg vil hvist ikke have ham, maa haabe, at der kommer en bedrer – og dog.

Lørdag den 27. Juli

Det er Tages fødselsdag. Der var dejligt i ⊥ seng. Isse og jeg er inde paa  Vester brogade efter en kuffert, vi køber en ramme til et billed til Tage. Hun ringer til en af sine sjejker. Vi er huslige og vasker op, det vilde være sjovt, om hun kom her over som pige. Jeg skriver til ⊥ min elskede.

Isse ringer til sin elskede og taler med ham i en time. Jeg har daarlig mave. Isse faar brev fra en anden sjejk. Vi maler os hele dagen og køber assetone. Isse ryger 10-15 Navy Cut om dagen, og jeg følger godt med. I. og jeg bliver indviteret til Kronborg af Tage i morgen, men vi gidder ærlig talt ikke. Vi faar en vældig flot middag med kalvesteg og melon, kirsebær og hindbær. Scheaffer kommer ikke, han har spist for mange sovepulver og maa blive i sengen. Gunnar og Kirsten er her. Tage har faaet 12 flasker Chompange af den spanske minister, vi faar en.

Vi gaar en tur, Lunn er i gang med I. Vi kan ikke have høns mere, det er umuligt at opdrive korn. Jeg er dødtræt og har røget for meget.