Tirsdag den 15. Oktober 1940

Jeg staar sent op. ꓕ og jeg er paa kirkegaarden efter knogler, vi finder kun 2 der kan bruges, men det er ogsaa ulovligt, saa vi skal passe paa. Bagefter hjælper jeg mor med at bage brune kager. Jeg kommer græskarkærner paa i stedet for mandler. ꓕ skærer sig, og det gør jeg ogsaa. Faar selvfølgelig ikke læst matematik. Laaver ⊥ at tage med ham ind til Kr. men det faar jeg ikke tid til, ꓕ kender den dreng, jeg har faaet pennevenne brev fra, han har været mælkedreng der. W. overtager ham. Far og mor er i marineforeningen, der kan de godt lide at komme. Jeg tager ind til Kirsten Wingaard paa børnegaarden. Jeg spørger en mand om vej, han taber en stor kasse æbler, og saa ligger vi paa vejen og samler dem op. Han taber dem igen, men da skynder jeg mig afsted. Kirsten er cyklet mig i møde, saa jeg sidder længe paa hendes værrelse og læser i børneplejebøger. De kan ikke faa mad om aftenen, men vi bryder ind i forskellige skabe og får til sidst en del. Saa ringer jeg til ꓕ, han har franskbrød og brune kager med, han er ”min broder,” og de kan godt se, at vi ligner hinanden. Kirsten deler værrelse med en sød jyde, hun kender en masse af ꓕ kammarader, vi har det meget hyggeligere, end jeg havde ventet. 10 ¼ skal vi være ude. Det er et dejligt maaneskin, og saa er der projektører. Det koster 40 kr. at køre med hinanden i haanden. Vi har det hyggeligt til kl. 12, saa er der fare for, at far og mor skal komme hjem, og jeg gaar i seng. Han laaver mig ikke at købe tobak.

Leave a Reply