Tirsdag den 1. August

Den nye vogn er ankommet og den røde farve straaler paa gaden hvor alle vender sig om for at se den. Vi er henne hos fasters dameskrædderinde med chokolade, saa er vi i haven men maa løbe op da det begynder at regne. Onkel har vanvittigt travlt. Vi læser lange afhandlinger om den saa skrækkelige forsvundne [Gurli]. Elna køber Tempo, jeg læser til familiens fornøjelse ægteskabsanongcerne men maa forkaste dem alle. Jeg bliver vejet og vejer 130, saa maa jeg 15 pund ned. Elna faar en ny kjole og ungerne faar sko og legetøj. Nanna er helt bestyrted over at der serveres is, chokolade, vindruer og blommer til aften, vi er ikke særlig sultne da vi ikke har bevæget os i dag, vi gaar derfor en yndig lille tur. Nanna sover for 1. gang alene, jeg er inde at snakke med hende, men [de?] bliver kun til sjov.

Onsdag den 2. August

Jeg gaar tur med Nanna, vi er ved guldfiskene og ”[sanerne], ” [svanerne?] hun har laant en æske chokolade, og finder at der ikke er noget vigtigere til i verden end at faa den tømt, jeg fodrer lille Grete til middag, saa gaar vi en tur med hende i barnevognen, onkel afleverer den gamle Plymouth og faar den yndige kajserrøde kapitän i stedet, den bliver demonstreret, der er radio og mange andre moderne bekvemmeligheder, jeg pudser den gamle og saa kører forhandleren med den. Vi kører en tur i den og er omme af Nordmand, han flytter til fader og onkels fortvivlelse til til Faaborg. Vi er en tur i Bandholm. Vi faar is og kirsebær inden vi gaar i seng, faster har forfærdelig travlt og Nanna forstyrer hende morsomt, derfor maa jeg faa hende i seng og [lejer] sjov med hende til hun sover.

Torsdag den 3. August

Nordmand Petersen kommer paa afskedsvisit, Nanna overrækker ham en æske [flødebier], vi faar frugt, chokolade og cigaretter, han kommer paa en morsom maade med en masse vittigheder. Nanna og jeg er med onkel ude at køre i aaben vogn, Nanna sover og vi hører musik, vi er ogsaa ude at trille og købe en masse til Elna og ungerne, faster giver os 5 kr. hver, jeg køber et kort som jeg sender hjem, er ogsaa hos frk. Ebsen, vi ligger i haven og tager solbad, bagefter tager vi koldt styrtebad. Et af røerne i radiatorsystemet springer, saa vi maa have en mand til hjelp. Westergaard er her paa lynvisit. Faster Signe skriver et brev hertil, Inger har købt et hus til [85000] kr men længere hende i brevet fremgaar det at Inger skal laane det af onkel. Vi faar is og frugt [+] som sædvanlig, faster [ordnere] regnskab.

Fredag den 4. august

Det tordner og regner, til frokost er sparekassemanden her, Nanna og jeg er med onkel ude at køre i regnvejret, jeg sluger aviserne om Gurlis fund. I en artikkel læser jeg om fru Ebba Duurlov. Vi ligger paa græsplænen og gaar tur i det brændende varme vejr, jeg faar lov til at trille med vognen; Nanna vælter en æske chokolade paa gulvet, faster tror hvist at det er mig, men siger ikke noget. Onkel indviterer Nanna og mig i biografen, vi ser ”Blaavand melder Storm” med fortale af Stauning, Nanna sover og vi kan ikke høre et kuk af hvad der bliver sagt, den er ogsaa meget slidt, men egentlig meget morsom; bagefter faar vi 2 isbægere og en masse frugt. Faster har . 6000 kr. regnskab og er først færdig kl. 2, jeg kan ikke sove før end der er ro i huset.

Lørdag den 5. August

Nordmand er her, Westergaard ligeledes. Vi ligger i et par timer og soler paa græsplænen, Poul Asker kommer, saa jeg maa passe paa børnene, jeg tager koldt styrtebad inden eftermiddagskaffen, [Sigu??] kommer, han fortæller om sit bryllup i morgen og om fremtidsplaner. Jeg er overladt til aviserne i et par timer, saa gaar Elna, Nanna, Vera og jeg en dejlig tur ved søen. Da faster og onkel er ude at købe brudegave til i morgen fik jeg kraftig næseblod, saa kunde jeg ikke komme med, men maatte tage blodplætter af min jakke. Jeg begynder at læse  i Hall [Caines] ”en Kristen” og skriver dagbog. Vi hører tysk presse paa engelsk om den nyfødte prinsesse af Holland og meget andet, vi hører musik og spiser is og frugt. Jeg læser i nogle illustrerede engelske blade og tager fodbad og lakerer faster og Nannas negle.

Søndag den 6. August

Er i haven efter æbler med Nanna, sætter blomster i vand og gør en balje – ren, hjelper ogsaa med mange andre ting og læser i ”en Kristen,” vi kører til Rødby havn hvor vi bader og spiser middag paa paviliongen, jeg maa tørre tallerkenen af efter formanden, serveringen er langsom, men maden god, oven paa isen er Nanna ude at købe is, vi er omme at vise sparekassemanden vognen. Nanna og jeg er oppe til bryllup, Alfred Ellehauge og frue er ogsaa med, Nanna er urolig, det tordner, lyner og øsregner, vi faar 12 stk. 60 øres brød fra Landmandshotellet, vi er bange for at det er for dyrt. Nanna er uartig, men da hun er adventist maa hendes moder ikke slaa hende, saa gør jeg det, hun hyler i vildensky.

Jeg passer telefon og [dør?], da de kommer hjem

Mandag den 7. August 1939

 [fortsat] Kl. 3 faar jeg et resume af fæsten, onkel bliver kaldt til fødsel kl. 4, saa han faar en times søvn. Jeg giver ungen mad og gaar med Nanna i en time, læser saa i ”En Kristen, Dr. Nordmand paa besøg til eftermiddagskaffe, han er vældig sjov. Nanna hyler et par gange og er gnaven. Onkel venter sin moder paa besøg. Skønt det øsregner vil Nanna ned [ud?] at have solbrænt, jeg gaar en tur med hende og vi er i [??] ved ”sfanerne” og guldfiskene, vi maa nemlig ikke forstyrre de travle værter. Ved frugten taler vi Signe og andre slægtninge, Nanna henter is og faar ”en lille butik” som vi naturligvis straks handler i. Onkel kører os alle en tur til Bandholm hvor vi gaar tur. Sigurd tager paa bryllupsrejse til Nysted, men da det regner, vender de hjem 12 timer senere, de kan sikkert ikke undvære deres familie mere. Faster giver mig en yndig kløverblomst, men jeg kan ikke have den med hjem. Vi faar danske blommer og pærer.

Tirsdag den 8. August 1939

Er tidligt oppe, Nanna og jeg ligger paa græsplænen, inde i Hofs have er der et par svende der ryster blommetræer, jeg er ovre i haven at faa nogle, og saa gir jeg dem 4 æbler, jeg ligger der i en time og hundefryser, saa gaar jeg op at tage iskoldt styrtebad, i avis lollandsposten staar der om bankassistent Rasmussens bryllupsrejse. Elna, ungerne og jeg gaar tur, vi er hos Musse at konstatere at mit frugsted hedder ”Rafael”. Jeg læser Tempo og Billedbladet, faster viser os nogle rejseerindringer, Nanna erklærer for hver ting at det har hun ikke, men hun ønsker sig det. Grete bliver fotograferet paa potten med fingeren i munden. Onkel har en vanskelig fødsel hele dagen. Faster lader os høre nogle yndige grammofonplader af Ini Henrikkes [Fini Henriques] og andre, vi faar frugt og is, til sidst danser vi vals og tango, Grete er sent oppe.

Onsdag den 9. August 1939

Faster og onkel diskuterer meget ivrig hele dagen. Grete spiser af en cigaret. Jeg stopper gulvtæppet. Sætter vaser ind og tørrer støv af, her er temmelig travlt til i aften, jeg gør indkøb, Wilhelm er paa besøg. Jeg læser og gaar tur med ungerne. Hjælper med at dække bord og sætte [?odeure?] rundt. Sparekassemandens, Andred [Andrees?] og onkels moder kommer, jeg bliver opmærksom paa, at der kan gaa lang tid hvor der ikke er nogen der siger noget, saa kommer jeg til at skrupgrine og styrter ud til faster der naturligvis saa ikke er tilstede. Nanna plager for frugt hele aftenen, hun slæber hele sit legetøjsudvalg ind og er halvgnaven naar vi ikke vil se paa det, faster forsøger at tale bjerge og politik, men begge dele vinder ikke indpas, da de er gaaet laver vi en forfærtelig sjov, Nanna er inde at tysse os alle, vi er i fasters seng, hvor vi laver sjov til vi bliver jaget ud, hun er forspist.

Torsdag den 10. August 1939

Faster fortæller om sine bekente i Rom og Tyskland. Jeg er på stationen, Nanna er i bad, hun hyler og skriger, saa maa jeg op med benene for at vise hende at jeg er endnu mere bange, vi fortæller ogsaa hvor bange onkel er. Solen skinder dejligt, saa vi er i haven at sole, Hofs svende er der ogsaa, vi laver sjov med dem og fotograferer, jeg tager koldt styrtebad. Vi er ved stranden efter middag, da vi lige har spist ligger vi tungt i vandet og jeg faar sting. Jeg pakker kuffert og gaar her med Nanna. Onkel er til fest i Rotary, der er 500 gangs jubilæum, med morsom revy o.s.v., vi ringer hjem, far er ved telefonen, der er 15 hollandske studenter her. Jeg er lidt skidt tilpads, men laver sjov med Nanna og onkel. Faster giver mig et par fine silkestrømper og laaner mig an-

Fredag den 11. August 1939

Det; I nat har jeg skrækkelig hovedpine, jeg gaar ind i soveværelse, men der sover de saa fast at jeg ikke kan nænne at vække dem, saa gaar jeg ud at kaste op, faar næseblod. Onkel giver mig nogle piller ved morgenbordet, jeg faar chokolade og bismarksklumper, Nanna er saa ked af at hun ikke skal med hjem at hun ikke vil sige farvel. Jeg bliver kørt paa stationen, i kupeen kommer jeg til at snakke med et brudepar og en herre & nogle børn, vi har det vældig morsomt. Ulla Poulsen bliver forlaavet med baronen til Urebygaard, [Ulla Poulsen, danserinde og skuespillerinde f. 1905, gift med Christian Carl Otto lensbaron Rosenørn-Lehn d. 4. november 1939]. Jeg bliver ikke hented ved banegaarden. Karen er en vældig flink pige. Ortner blomster. Inger B. er med ude at ryste en kolossal mængde mirabeller ned, naar man sidder i et træ ved vejen, smiler alle folk til en. Jeg server til middag og venter længe paa hollænderne, men de kommer først kl. 2. 

Lørdag den 12. August 1939

I skole, i skole, det er dejligt, vi har fuld timeplan og en masse at fortælle hinanden, om ny bekente, rejser o.s.v., jeg melder mig ind til latin hos Rosenholm. Jeg følges som sædvanlig med Inger og Gert hjem. Spiser mirabeller, ligger i haven og ser paa det nye fiskebaseng. Læser lektier men der er kun til et øjeblik.

Hollænderne kommer ved 6 tiden men jeg maa vente til far kan presentere mig for dem, saa tilbyder jeg dem at se taarnet, det er de vældig optaget af, nogle er ogsaa med inde over hvælvingerne og inde i kirken, jeg taler helst engelsk med dem, i begyndelsen gaar det trevent, men øvelsen kommer snart, vi indviterer dem med til aftenkaffe, men de skal ud ontager [undtagen] en der er syg, jeg vil have ham over at likke men han sover allerede.

Søndag den 13. August 1939

Er i kirke, Fru Lindborg Larsen river det dokument overlæren læser i kirkestævne efter i stykker, far glemmer at tage krave paa i kirke, jeg er ovre at tale med de 4 hollændere der ikke er i sverrig, de skriver i bogen. Far glemmer at tage slips paa ud til arkitekten, saa laaner han et halstørklæde, vi vækker vild opsigt gennem gaden da vi har fiskegrejer med, vi har en ganske yndig dag hos arkitektens, vi sejler i deres nye motorbaad og da vi ikke kan fange nogle fisk faar vi nogle, det lyner og tordner, over Taarnby er der en skypumpe. Der er en yndig lille ”kahyt” herude, der faar vi aftensmad. Ella taber hælen paa sine sko, og et par af fiskene dør, saa sker der vist ikke mere sørgeligt i dag. Vi er nede at snakke med de 4, og medens vi er det, kommer de andre hjem fra sverrige, de koger aftensmad ved 12 tiden og laver en farlig balade.

Mandag den 14. August

Har afleveret en gyselig engelsk stil før ferien, inden tegnetimen staar jeg i gaarden og laver sjov med han, [ham] jeg kalder ham en baby. De andre tager prøver, gid jeg ogsaa kunde, Inger er med hjemme til eftermiddagskaffe, hun faar titaniske studier indb. hollænderne er desverre ikke hjemme, men de kommer til middag jeg er ude at have en vældig skæg med dem, de har hollandske cigarretter, de skriver morsomt i min bog. Far er hos Hjeds og mor ligger i sengen, jeg er hos Elinar. [Elimar] Der kommer 15 piger i aften, vi laver baal i gaarden, vi faar te og kager, der synges vældig meget, “der er et yndigt land” og mange hollandske og engelske. Mor kalder paa mig 3-4 gange inden jeg kommer, jeg har ikke læst lektier i dag saa tilsidst gaar jeg, gid de var her en dag til.

Tirsdag den 15. August

 

Jeg staar tidligt op for at møde hollænderne, men de sover, saa maa jeg tage i skole, min natkjole er krøllet sammen, det bliver jeg irettesat for, jeg kan ikke engelsk og i dansk har jeg glemt en bog. Vi er i realklassen, vi sidder alle og sover. Vi bliver 9 paa latinholdet, Rosenholm fortæller hvor svært det er og gør os begyndere helt deprimerede. Alle 15 har skrevet morsomme vers i min bog, de er desverre taget afsted. Der er gjort rent paa mit værelse, saa det ligner jeg ved ikke hvad. Jeg læser først de riktige lektier og saa latin, jeg maa læse hele dagen og er vældig træt ved slutningen. Aksel Kristensen slaar græsplænen. Lyset gaar ud i dag igen. I aften bliver 2 ruder pludselig slaaet ud, og der farer et par æbler igennem, vi ringer efter politiet der leder forgæves efter gerningsmanden. Jens har set 2 15 aars fyre løbe ud

Torsdag den 17. August

Pjækker fra bad dar jeg har faaet snue af det i gaar. Bliver hørt i Synøve og kan min latin bedre i dag end i gaar, jeg har ogsaa læst i frikvarterene. Læser ogsaa hele dagen i dag, far siger at jeg ikke maa læse latin hvis jeg forlæser mig. Inger bliver frisvømmer.

Fredag den 18. August

Vi har en vældig sjov i tysk, navnlig er Kaj og Eri næsvise, Rosenholm siger at vort latinhold er vældig godt. Jeg synes slet ikke, at jeg har lektier for til i morgen, saa jeg gaar i haven og skælder dem ud der hugger blommer. Jeg skriver ogsaa om hesten. Karin og Inger læser korektur paa pPolenbogen, far glæder sig til at faa den færdig.

Lørdag den 19. August

Der bliver klaget over vor opførsel paa læreværelset, men Kolbye tager sig ikke videre af det. Fri kl. 1, det lyder næsten som et eventyr, og saa er der næsten ingen lektier, men en pakke fra Maribo med en dejlig æske flødebier [?], nu er der næsten ikke plads i skabet til mere. Vasker haar og læser lektierne hurtigt, vi cykler til Smits fødselsdag, vi samles i haven og er ude at smage paa blommer og vindruer, der er saa mange i aar, at de ikke kan faa noget for dem. Direktør Momberg fra Volfar & Ve [Direktør E. Momberg var fra 1921 direktør i Br. Wollf og Arvé] er der, han er en ganske morsom ældere herre, som far vil have med i Rotary. Indspektøren underholder os med arbejder folkekøkkenet, han inviterer os derind og fortæller om, da han var kok i middelhavet. Den vin Block drak af, har mor givet fru Schmit et paar flasker af, den er vældig god, og vi ærger os over at vi ikke har dem mere, jeg drikker 6 glas ialt. Det er et ganske yndigt vejr, maneskin og eventyrligt, i haven er der palmer, saa vi drømmer at vi er paa St. Kroetz.

Søndag den 20. August

Er i kirke, redaktørens vogn er i stykker, saa vi maa vente lidt, det er stegende selvom vi kører, de maa vente 1 1/2 time paa os med middagen, det er Frode “gnaven” over. Det er provst Vigs 70 aars fødselsdag saa der kommer mange af deres bekendte paa besøg, der er ikke plads til Bo og mig ved bordet, saa gaar vi i kirken og i taarnet, bagefter drikker vi chokolade hos “Petersen” i køkkenet, det er meget sjovere. Vi sidder i haven og besøger frugtene ret ofte. Bo og jeg gaar en tur, men det er for varmt, saa tager vi i vandet, det er dejligt, og morsomt, vi plukker lyng og lader bilradioen spille. Til middag har vi en glubende appetit, det er morsomt at her ikker er lys, saa maa vi have stearin og petrolium, det maa være underligt for dem at skulde holde auktion over deres ejendele. Der er en stærk strøm af mennesker og biler mod København, vi hører skuespil og sover. Far og redaktøren taler Rotary til langt ud paa natten.

Tirsdag den 22. August 1939

Tager natkjolen med hjem skønt den ikke er færdig, men naar de andre gør det. Jeg skriver regnestykker ind i dansk. Faar mg+ i naturhistorie. Vi laver sjov i latin, Rosenholm laaver os varmeferie i morgen, hvis det er saa varmt som i dag. Mit værelse er blevet ortned. Læser lektier hele dagen, men kan dem dog ikke, mor kan dem heller ikke. Vi har basarkomitemøde, det er akkurat lige saa kedeligt som de andre møder af den slags, saa jeg gaar i seng (uden alle lektier).

Onsdag den 23. August 1939

Onsdag den 23. August 1939

Begynder paa frisvømmerprøven, svømmer ryg, flyder og forsøger at samle korset op, men forgæves. Har ikke skrevet engelsk saa jeg faar ikke lov til at rette. faar ug- i geografi, vi faar varmeferie i latin, saa jeg kan følges med Inger. Er i anlæget at se boringen til det nye hospital og i pæretræet, har lang danskstil og mange lektier. Karin og Inger læser korektur. Rusland-Tyskland slutter ikkeangrebspagt.

Torsdag den 24. August 1939

Svømmer 200 meter bryst og prøver at faa korset, men forgæves. Bliver hørt i naturhistorie og faar 7.2. Børge skælder ud over Kolby da han hører paa det, det lyder saa morsomt at Kolbye ler. Vi har latin i den gamle realklasse da der er køligt, vi kan ikke spor. Laaner Ingers engelske stil og skriver den af, derude hører jeg at Tyskland og Polen mobiliserer. Fru Korneelhussen og Iris [?måske Cris?] er paa visit med blommer. Frederik kommer med blommer til Karen, hun giver mig dem. Aftenkaffen er vældig morsom.

Fredag den 25. August 1939

Begynder paa cervietmappen i haandgerning. John sover 2 gange i tysktimen, vi har det vældig sjovt paa skolen i dag. Naar man gaar fra latin om Fredagen føler man det som var det Lørdag. Overdyrlægen er her med 20 pund blommer. Topper og sagføreren er her til eftermiddagskaffe, jeg er med dem i anlæget. Sætter blomster ind og forspiser mig. Det er et yndigt vejr, saa man kan ikke nænne at læse lektier. Karin og Inger læser korrektur. [Hun har tegnet en kanon, der affyres, i kalenderen].

Lørdag den 26. August 1939

I de 2 sidste timer regner vi 3 eksamensopgaver, jeg afleverer 2 rigtige. Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal faa tiden til at gaa med, jeg læser ikke lektier, saa laver jeg en hat om, saa den bliver vældig smart, jeg spiser ualbrut [uafbrut], baade frugt og slik. Vi faar at vide at Amagerne skal indkvareres i Lyngby, men det skal vi dog næppe. Vi hører Djeli synge i radioen. Far er overanstrengt. Tegner.

Søndag den 27. August 1939

Tage kommer pludselig hjem fra Bornholm. Inger og Inga henter mig kl. 10, vi cykler ud til Rosenborg, vi sidder paa en bænk med Kaj, Rie og Tenna i en halv time saa kommer Kolby og Arli, samlingen er yndig at se, vi følges alle hjem. Faster ringer og indviterer os paa køretur, men der er 2 tjeneste, saa vi maa vente til f.eks. Fredag. Gunnar kommer til eftermiddagskaffen, her er 2 gamle amagerkoner. Vi taler krig hele tiden, Gunnar har været med til nogle luftforsvarsøvelser. I radioen hører vi, at den engelske deligation ankommer til Kastrup lufthavn, saa Gunnar, mor og jeg cykler hurtigt derned, der er ikke mange mennesker samlet, men det er meget morsomt, jeg træffer Møller der. Karin er kommet for at læse korrektur for far, de gaar en lille yndig aftentur med os. Aldutte er inde, nu er den rask. Gunnar mener at jeg kører usikkert paa cykkæl. Kryger bliver forlaavet med en rig gaardmandsdatter.

Tirsdag den 29. August 1939

Jeg skriver en rædselsfuld diktat. Skriver regning af. Rosenholm er vældig flink i latin. Henning fortæller os hvorfor han vil være præst, jeg hjælper ham med tysk. Køber acetone. Morsomt brev fra Henny. Jeg kan ikke regne aritmetik, mor hellerikke, saa vi glæder os til Lundorf kommer, hvis han da er mattematiker. Der er spist af min chokolade, og vi ved ikke hvem der har gjort det.

Onsdag den 30. August 1939

Svømmer langt bag ved broen og tager hovedspring derude, men glemmer at tage prøve. Kan ikke tyske gloser, men Rie hvisker, vi skriver en masse om lærerne, og det faar ”mor” fat paa, Kolbye er gal i næste time, saa hun maa have sladret. Jeg skriver ned hvad Grønlund siger i timens løb. Laver vældig sjov med Rosenholm. Ogsaa i dag har Karen spist slik af mine æsker, far og mor er kede af det. Mor har 2 par strømper med til mig. Jeg lider af permanent hunger. Jeg begynder paa brev til Henny. Der er halvhovedrengøring i mit værelse. Den polittiske krise ser ud til at være delvis overstaaet. Nu maa vi ha nøgler til huset her, jeg skal have til klædeskabet. Tage ringer, han er her til frokost hver dag. Mor er inde at hamstre, hun ser faster og onkel paa gaden, men de ser ikke hende. Hun køber strømper, en smart hat og sko. Læser latin usædvanelig hurtigt.