Fredag d. 9. December 1938

bliver hørt i arimetik, faar g+, jeg synes at jeg kan det. I gymnastik skal vi se, hvem der kan hænge længst i armene, Grete, Erna og jeg hænger længst, det bliver uafgjort. Jeg bliver hørt i gloser, jeg har ikke læst, men Tenna hvisker, jeg får mg+, de er alle saa søde paa skolen i dag. I tysk læser jeg verdenshistorie, saa jeg kan det paa fingrene, jeg bliver desværre ikke hørt, Møller er usædvanelig flink. Jeg er hos Tandlæge Stamp, han tager voksaftryk til den ene plompe, næste gang skal jeg have guld i, han er vældig flink. Jeg læser lektier, der er ikke mange til lørdag. Jeg skriver dagbog for 6. – 7. – 8. og 9. December. Det er kold, er søvnig, slanker mig. Jeg læser et halvt hundrede sider i ”Sinke.” [Inger Bentzon, Sinke. En Bog om og for Ungdommen] laver sjov hos Fie. Drikker aftenkaffe med, og gaar i seng lige efter, gør gymnastik. læser igen, spiser en masse schokolade

Mandag den 31. Juli

Vi drikker kaffekomplet og henter Nanna, Grete og hendes moder, vognen er ude paa sin sidste tur, der er noget i vejen med køleren, saa vi maa hele tiden af og hælde paa, vi er inde at faa det ortned rigtigt i Odense, men inden Nyborg gaar den i staa, saa maa Zonen hente os, vi faar først middag paa skibet kl. 6, Nanna vil ikke have ”klumper” i suppen, hun er hende at give den rare tjener drikkepenge, men han faar kun den ”store,” hun er veldig sød, men den sidste del af vejen er hun træt og gnaven, saa kommer hun til at sove hos mig, i Vordingborg er vi inde at faa ”sodavand,” og mælk til Grete, vi faar rødgrød her og ortner os saa jeg ligger paa gangen og Nanna i gæsteværelset, men da hun er bange maa jeg først ligge hos hende, senere ligger hun hos faster.

Tirsdag den 8. August 1939

Er tidligt oppe, Nanna og jeg ligger paa græsplænen, inde i Hofs have er der et par svende der ryster blommetræer, jeg er ovre i haven at faa nogle, og saa gir jeg dem 4 æbler, jeg ligger der i en time og hundefryser, saa gaar jeg op at tage iskoldt styrtebad, i avis lollandsposten staar der om bankassistent Rasmussens bryllupsrejse. Elna, ungerne og jeg gaar tur, vi er hos Musse at konstatere at mit frugsted hedder ”Rafael”. Jeg læser Tempo og Billedbladet, faster viser os nogle rejseerindringer, Nanna erklærer for hver ting at det har hun ikke, men hun ønsker sig det. Grete bliver fotograferet paa potten med fingeren i munden. Onkel har en vanskelig fødsel hele dagen. Faster lader os høre nogle yndige grammofonplader af Ini Henrikkes [Fini Henriques] og andre, vi faar frugt og is, til sidst danser vi vals og tango, Grete er sent oppe.

Onsdag den 9. August 1939

Faster og onkel diskuterer meget ivrig hele dagen. Grete spiser af en cigaret. Jeg stopper gulvtæppet. Sætter vaser ind og tørrer støv af, her er temmelig travlt til i aften, jeg gør indkøb, Wilhelm er paa besøg. Jeg læser og gaar tur med ungerne. Hjælper med at dække bord og sætte [?odeure?] rundt. Sparekassemandens, Andred [Andrees?] og onkels moder kommer, jeg bliver opmærksom paa, at der kan gaa lang tid hvor der ikke er nogen der siger noget, saa kommer jeg til at skrupgrine og styrter ud til faster der naturligvis saa ikke er tilstede. Nanna plager for frugt hele aftenen, hun slæber hele sit legetøjsudvalg ind og er halvgnaven naar vi ikke vil se paa det, faster forsøger at tale bjerge og politik, men begge dele vinder ikke indpas, da de er gaaet laver vi en forfærtelig sjov, Nanna er inde at tysse os alle, vi er i fasters seng, hvor vi laver sjov til vi bliver jaget ud, hun er forspist.

Torsdag den 5. Oktober 1939

træder paa Gretes haand i haandbold, hun tuder. faar mdl i aritmetik, ug- i naturhistorie, mg i tysk, g- mg- i dansk termin, men de ligger gennemgaaende lavt. Vi slipper for latin paa grund af skolecene. Inger er med hjemme, vi er inde paa Lyndorfs verrelse, da jeg beder ham lugge hoveddøren op, tilbyder han mig en nøgle. Jeg er ude hos Inger et smut, vi har det sjovt. Jeg plikker [plukker] en buket til fru konsul Readiger, den er meget smuk. Lundorf siger, at Christensen har [vigted?]. Drengene er i studenterforeningen, saa nu maa jeg kede mig og læse lektier, det maa jeg i gang med igen, ellers gaar det mig helt forfærteligt. Digter lidt til stilen, men det bliver ikke saa godt som det foregaaende, mor synes, at det er bedre. Læser i mit forbillede Adam Homo.

Mandag den 11. December

Møder sammen med Trille og Eri til ekstraregning, vi har det vældig sjovt. M. Møller er for en gangs skyld nogen lunde venlig, mon det er fordi det er Fandens fødselsdag, Grete W. har fødselsdag, vi staar neden under vinduerne og hun kaster flødeboller ned til os fra 2. sal. Jeg fortæller ⊥ en vældig historie om, hvordan vi fejrer Fandens fødselsdag ved at smøre brun sæbe alle vegne, hvor lærerne tager og bytter deres tøj om i garderoberne. Vi bager brune kager og jeg tager ikke smaat til dem. Jeg skriver latin fra stk 10 til stk 50, det tager det meste af aftenen. Vi faar at vide, at vi har termin i denne uge uha. Mor og jeg tænker paa at tage til Tjustrup i Julen. Far er ude næsten hver aften, det er næsten for meget af det gode. Der er tale om, at Cheaffers søn skal døbes her i kirken i stedet for i St. Magleby.

Tirsdag den 26. December

Er ovre at høre Håstrup Vig, Bo og Frode er med inde bagefter, vi læser svensk. Det sner, saa alt ligner et eventyr. Vi tager til Tostrup, Kn. Jørgen og Grete henter os, vi er først omme at se deres lille lejlighed, de har en siamesisk kat, den tør ikke være alene hjemme, saa bliver den taget med op paa gaarden. Julebordet er naturligvis bugnende. Ruldi, Grete og jeg gaar en dejlig tur. Vi ser Jørgens dejlige fotografier og Fransen viser lysbilleder.

Vissi [Visti?] har faaet et bordtennis, vi spiller 1 time, jeg faar efterhaanden lært lidt. Vi bliver kørt til stationen, toget er ½ time forsinket og vi faar at vide, at der ikke er plads, men alle folk er saa flinke i dag, saa vi kommer ind i en overfyldt kupé, også sp. [sporvogn] er fuld, rutebilen er forsinket, saa den naar vi ogsaa.

Lørdag den 6. Januar 1940

Kaj skriver mange breve til mig. Jeg følges med Inger fra skole. Tager skibukserne paa og cykler ind til fru Mouritsen, hun retter lidt paa bukserne og kan ogsaa faa til en nedderdel og kyse af frakestoffet. Jeg møder Inga i Sundby. Køber ind til køkkenet. Er paa loftet efter skøjterne, der finder jeg mine moccakopper, dem vil jeg bruge til mocca. Løber ½ time paa gadekæret med byens gadeunger, men isen er ikke god. Efter middag ringer en skolekammerad til mig, jeg tror at det er Kaj, men det er Trille og Stauning de er ene hjemme, jeg indviterer mig selv der op og vi har det hyggeligt til kl. 8, saa faar de gæster og jeg gaar. Vi spiller gramofon og Grete har faaet en sjejk i Sverrig. Jeg syr lidt paa bukserne og spiser natmad i spisestuen.

Mandag den 25. Marts

(2. Paaskedag)

Der ringer afbud fra Maribo, fordi faster er forkølet, saa vil de hente mig paa Søndag, saa kan jeg sove længe i dag – tror jeg da; men de ringer fra Vinkelveg, om jeg vil komme der ud til middag, hun snakker saadan, at jeg siger ja, bare for at blive fri for hende. Der kommer 3 menighedsraadsmedlemmer fra Slagelse for at hører pastor Lunn, han vil nødig der ned. Jeg bliver hjemme til middag, saa gaar jeg ind til Sundby og tager ud til pentionen, der kommer jeg ikke foreløbig igen, de er alle paa paaskeferie, saa maa jeg kede mig med de gamle, Karen sover og vaagner kun, naar hun skal tænde sig en ny cigaret, Grete slæber mig hen at se paa skøjteløb og samtlige tapetforretninger, bagefter ser jeg værrelsene, selv spisekammerne er udlegede, der kan en seng lige staa. Uha, jeg bliver til aftensmad, det skulle jeg aldrig ha’ gjort, det er skrækkeligt, mejeristens er der. Fru Duurloo rejser til Athen i aften.