Mandag den 11. December

Møder sammen med Trille og Eri til ekstraregning, vi har det vældig sjovt. M. Møller er for en gangs skyld nogen lunde venlig, mon det er fordi det er Fandens fødselsdag, Grete W. har fødselsdag, vi staar neden under vinduerne og hun kaster flødeboller ned til os fra 2. sal. Jeg fortæller ⊥ en vældig historie om, hvordan vi fejrer Fandens fødselsdag ved at smøre brun sæbe alle vegne, hvor lærerne tager og bytter deres tøj om i garderoberne. Vi bager brune kager og jeg tager ikke smaat til dem. Jeg skriver latin fra stk 10 til stk 50, det tager det meste af aftenen. Vi faar at vide, at vi har termin i denne uge uha. Mor og jeg tænker paa at tage til Tjustrup i Julen. Far er ude næsten hver aften, det er næsten for meget af det gode. Der er tale om, at Cheaffers søn skal døbes her i kirken i stedet for i St. Magleby.