Mandag d. 1. August 1938 Taarnby

Staar op ved 10 tiden, lægger tøj i blød, ortner værelser og pakker kufferten ud og begynder at pakke igen til i morgen maar [naar] jeg skal rejse til Maribo. Mit værelse er uhyggeligt og ubeboet, jeg plukker en buket roser men jeg kan ingen vaser finde.

Vi spiser frokost ved 11 ½ tiden for at hollænderen kan komme til København. Fru Jensen og Jacob–Nielsen arbejder her. Kirketornet er meget dinglevorent og kan falde sammen hvad øjeblik det skal være, en reparasion er nødvendig. Haven er pænt ortned, jeg er meget træt og vil sove en ortenlig middagssøvn, naer jeg faar skrevet dagbog. sover fra 1 ½ til ved 5 tiden, snakker med Hollænderne og ortner tøj til i morgen. Man begynder at sætte boder op til bazaren. Jeg drikker en masse kærnemælk. Jeg vasker det tyske støv a’, siger go’nat og gaar i seng.

Tirsdag d. 2. august 1938 Maribo

Jeg staar sent op, ortner værelse, strømper og pakker kuffert, er hos damefrisørinden, haarvask og krølning – 100 øre – faar ingen frokost er hos skomager, jeg venter der en lille halv time. far sidder længe på mit værelse. Tar afsked og tar med faar paa banen. Farligt vrøvl med biletten, kommer i en kupe med 3 vældig søde damer, den ene fra Helsingør, den anden landbrugskandidat og den 3. musiklærerinde, vi spiser schokolade og har det dejligt. faster og onkel er paa banen at tage imod mig. jeg sover i det lille værelse faar aftensmad, kaffe og frugt og løfte om en naal fra Roma, faster og onkel ser billede fra Estland. Ringer hjem. bliver vejet, vejer 127. [127 pund=57,6 kg] Gaar temmelig sent i seng.

Onsdag d. 3. August 1938 Maribo

faar morgenkaffe paa sengen, reder seng og ortner mig, er paa morgentur med onkel, faar æbler af en dame, klapper hundehvalp og meget mere. Middag, Jørgen er paa besøg og indviterer os, men der er sygdom i hjemmet og vi har ikke tid. Jeg faar Italiensserien for 36 [hvilken serie?] læser aviser, soler ¾ time i haven, spiser frugt, drikker eftermiddagskaffe, faar masage og styrtebad, faster bestiller sportsbuker [sportsbukser] til mig jeg prøver to paa men kan ikke passe dem, de bliver sendt tilbage og jeg faar løfte om et par andre. Vi kører til Rødby og bader, gaar på line, løber og soler og slikker lakris og kokus og slikkepind bagefter spiser vi, gaar i bio og ser 3 smarte piger, [film med Deanna Durbin, Nan Grey og Hellen Parish] spiser frugt og snakker kjoler, onkel skriver atester. Jeg har ondt i halsen og klud om. gaar i seng ved 1 tiden.

Torsdag d. 4. August 1938 Maribo

er tidligt oppe at drikke morgenkaffe, gaar i seng og læser avisen og snakke [snakker], faster gir mig den lille forjettede Roma naal, den er vældig yndig. Min hals er i orden. Jeg spiser mange frugter, kører paa formiddagstur med onkel og har det dejligt. Luften er 26° middag, faster og jeg soler i haven i en lille time, tager brus. og [mage??], derefter eftermiddagskaffe med onkel. Ellen har fri. Jeg skriver dagbog. I dag skal vi ikke i vandet da onkel skal i Rotere. Faster og jeg er alene hjemme og vi spiser i køkkenet jeg hælder tykmælk op, onkel kommer tidligt hjem og vi får frugt og slik, vi hører et lystspil i radioen. ”Kritevit” det er vældig morsomt, hovedrollen Lis Smed. Faster og jeg gaar en tur, vinterturen [? ], faster viser mig den nye skole og den lejlighed de vilde ha` haft. sent i seng.

Fredag d. 5. August Maribo

staar tidligt op, er med onkel paa 2 ture, efter middag er jeg med faster paa indkøb, der bliver sent flere sportsbukere hjem til udvalg, ingen passer godt, saa de gaar retur jeg faar ogsaa en gul bluse ”med uden ryg” faster og jeg ser paa ur til konfirmationsgave til mig jeg faar 3 naale. vi er ved Rødby, vandet er meget varmt og snavset men det er dejligt, stationsforstanderen er henne i badehuset at spørge om onkel kan komme at se til en lille søsyg pige, vi køber meget slik hos ”Olsen.” Da vi kommer hjem klæder vi os om og tager til Guldborgsund paviliongen hvor vi spiser en dejlig middag, der er mange sjove mennesker. Der er en københavnsk danselærer, der underviser i lampet walk. [The Lambeth Walk] På turen hjem synger vi, da vi kommer hjem faar vi druer, onkel er ude, vi gaar i seng kl. 2 ½.

Lørdag d. 6. August Maribo

drikker tidlig kaffe, er lidt træt, kravler i seng igen, lærer [læser] aviser, ortner værelse er med onkel ude at køre formiddagstur, der er 28° varmt, onkel har forfertelig meget at lave, jeg er hos Richard Beck med badebokser, faster gør lørdagsrent, saa jeg har ikke noget rigtigt at lave jeg vasker æbler og appelsiner, læser tidens kvinder og andet. er med onkel ude at køre. Vi skal til stranden, men kommer det desværre ikke da onkel bliver kaldt ud. vi er hjemme at høre radio og spise frugt, faster, onkel og jeg gaar en tur ved søen. onkel er træt.

Søndag d. 7. August Maribo

Bazar. i dag har vi travlt hjemme med at pynte boden. Ellen har fri, saa faster laver morgenkaffe, jeg ligger i fasters seng og drikker den, staar derefter op og er med onkel i praksis. Faster bestiller mad fra Landmandshotellet, en tjener kommer op med blomkaalssuppe, kyllinger og æblegrød. DUI og andre sosialistiske foreninger laver et optog for Stavning, borgmæsteren gaar med. Vi hører radio det meste af eftermiddagen, i smakkestrup rutebil og andet. Jeg ordner en æske med sysilke og snakker med faster der stryger og tager fodbad. Jeg spiser kolosalt. Jeg hjælper med at smøre smørrebrød til aften. Vi hører stadig radio. senere faar vi frugt og slik, jeg spiser alt, alt, alt for meget, vi gaar i seng ved 10 tiden og jeg bliver vejet 134 av, jeg gør gymnastik og tager styrtebad, bliver vejet igen og har tabt 100 gram. Onkel bliver kaldt ud ved 12 tiden. Faster og jeg gaar en temmelig lang tur

Mandag d. 8. August, Maribo

Bazar. Faster og jeg staar op og gaar en tur rundt om Nørresø fra kl. 8,7 – 9. der maa gøres noget, jeg spiser inted og drikker ¼  kop kaffe da sparekassemanden er paa besøg, jeg spiser ogsaa 2 æbler og drikker en kop mælk.

Jeg er hos skomager med mine tyske sko, er med onkel i praksis og hører musik, er ogsaa i vandet, iskoldt.

Det er temmelig varmt, 27 grader. til middag spiser jeg 1/3 pandekage og ½ porsion tomatsuppe. Jeg skriver dagbog. Jeg bliver vejet før middag og har tabt 2 pund.

Om aftenen er vi paa besøg hos sparekassemanden, vi gaar der hen, er ud at se haven, ved kaffen snakkes dansk samling, paa hjemturen gaar vi langs søen, det er et dejligt maaneskin.

Vi har indviteret Jørgen med til Rødby i morgen. Onkel har haft 26 besøg ude og en meget lang konsultasion, saa han er meget træt.

Tirsdag d. 9. August, Maribo

Faster vækker mig ikke, da hun synes at vi er for trætte til at gaa den sædvanlige tur, vi slanker os paa fuldt drøn hele dagen, jeg er med onkel ude at køre flere gange, jeg tror at jeg tager avsked med de forskellige huse onkel er i. Vi hører radio hjemme, jeg faar de forjettede bukser, de er dejlige, jeg gaar ned til sparekassebestyren for at hente Jørgen, han er ikke hjemme men jeg faar hans badetøj og han kommer straks efter.

Han ser billederne fra Estland og Roma.

Vi tager til Rødby havn at svømme, vandet er dejligt, vi bliver filmet og fotograferet, vi spiser kokuspakker og strømpebaand, bagefter spiser jeg vi frokost og klæder om, vi er i biografen at se Borrneo, det er en vældig flot junglefilm.

Bagefter faar vi frugt o.s.v.

Jeg vejer mig, 128, det er tilbagegang, den er fin. Vi ringer hjem, jeg faar lov til at blive til Torsdag.

Onsdag d. 10. August, Maribo

Faster og jeg gaar en lang tur langs søen, aaen og mosen, jeg gaar barbenet, da skoene trykker.

Jeg plukker en masse blomster til faster. Det er et dejligt vejr. Jeg er med onkel ude at køre, og nu er det uigenkaldeligt sidste gang jeg er de forskellige steder.

Vi faar verdagsmad til middag da faster ikke vil lave noget særligt til mig naar jeg intet spiser.

Vi er ved Rødby havn, spiser aftensmad og frugt. Vi hører radio hele aftenen, et morsomt stykke om en Amerikaners besøg i København, vi hører ogsaa et par foredrag og Jaz uha. Jeg vejes ogsaa i aften, 127, saa jeg vejer altsaa det samme som da jeg kom brovo [bravo], men hjemme siger de sikkert at jeg er blevet tyk, for det plejer de jo.

Torsdag d. 11. August, Taarnby

Jeg pakker min kuffert færdig, faster gir mig lakridskonfekt, bismarksklumper, appelsiner, æbler, flødeschokolade og meget mer. Onkel kører mig til stationen og gir mig 10 kr., kører med det samme, faster bliver og vinker til mig. Jeg kommer ind i en kupe med bønder, billetmanden gør opmærksom på at jeg kører med hurtigtog paa skolebilet. Jeg siger at jeg ikke vil gaa ud af toget, og tilbyder at købe bilet, men saa forbarmer han sig over mig og lader mig køre med. Paa stationen er far der at hente mig, vi kører hjem og jeg gaar fra Englandsvej og hjem. far glemmer min kuffert i rutebilen. Jeg er ude at hente den.

Jeg er oppe at kigge ud af taget paa kirketaarnet. Murene faar kaffe i haven.

Jeg er deroppe med far og skyder et koben ned. Far er gal.

Ruldi kommer.

Fredag d. 12. August, Taarnby

Fredag d.  12. August, Taarnby

Er i skole for første gang efter sommerferien, vi skriver skema, og gaar derefter hjem.

Jeg ortner selv mit værelse, snakker med Albers og Fie. Fie har nogle veminelige knupper. Frokost, derefter er vi i vandet, og soler paa soldækket. Jeg hjelper med at pille løg, Ruldi er paa besøg, og han hjelper ogsaa.

Hollands ”Otto Mønsted” er paa besøg, han gir 100 kr. til de fattige.

Jeg løber 12 – 13 gange rundt om græsplænen og hjelper med at fløtte det grønne lysthus. Fie har været hos Ellehauge, det var skoldkopper.

Jeg syr paa min brune pude. Tage er paa besøg, de mænd der har hjulpet med bazaren bliver færtige. Vi faar melon og taler geografi.

Inger og Ruldi er inde at se olympiadefilmen. [Olympia, af Leni Riefenstahl, om de olympiske Lege i Berlin 1936]

Lørdag d. 13. August, Taarnby

Det er Inger Madsens fødselsdag. Paa skolen faar vi bøger, og saa er vi færtige, jeg ortner selv mit værelse, er træt, det er varmt.

Jeg skriver dagbog og kommer ikke ned til morgenkaffe, derover er far gal. Til straf tar han de 10 kr. fra mig, som han gav mig da jeg rejste til Maribo og jeg sidder ogsaa i haven ½ time. Jeg hjelper til i huset, sover til middag og er nede til eftermiddagskaffe, men drikker ikke noget.

2 mure til kaffe. Fie og jeg splejser til en skaal med bolscher, efter middag sover jeg igen til Garmisch, Bentzen og Nød og Karen kommer.

Vi faar schokolade og kaffe, synger 3 sange som Garmisch har digtet, ser billeder fra turen og gaar maaneskindstur i haven, vi er ogsaa i anlæget.

Ved 12 tiden tager de afsted, jeg gaar i seng et øjeblik efter, Inger har faaet mange dejlige gaver.

Ruldi rejser og Gidde kommer.

Søndag d. 14. August, Taarnby

Er ikke i kirke, men hjelper til i huset, jeg har hovedpine og er træt,  Tage er her til middag, ved 2 tiden tar vi hjemmefra og ud til arkitektens. Det er et dejligt hus, vi gaar fra Virum station til kirken, som beundres, og derefter til sommerhuset.

Gert Jensen, Ella, Gertsen og frue er med, vi faar eftermiddagskaffe og en masse frugt, ror, bader og spiser mere, jeg skærer mig 3 gange. Vi faar lammesteg og rødgrød, det smager vældig godt. Far har et af sine sædvanlige anfald, og maa forlade boret, mor faar frugt med hjem. Vi drikker aftenkaffe, og bliver kørt til stationen af en vognmand, jeg har kun tyrolerkjole paa, og hundefryser, har ogsaa snue, Christensen er kommet hjem.

Jeg gaar i seng med det samme. Gidde tager hjem.

Mandag d. 15. August 1938

Det er meget varmt, vi bestiller inted i skolen. Inger er med hjemme at se hvad jeg har faaet i ferien, vi er til præst, de sædvanlige er med inde bagefter, men de gaar heldigvis hurtigt. Jeg tager med Inger hjem vi spiser frugt i lange baner, jeg drikker kaffe med, Inger og jeg cykler til (København) Amagerbrogade, saa gaar vi ned til Hollænderdybet og avlevere en pakke til Ingers bror, vi har fuld fart paa, jeg er lige ved at komme forsent til middag, men naar det, Karin og Inger er her til middag. Om aftenen læser jeg ”KV”, sikke  noget pjat, gaar i seng ved 9 1/2 tiden.

Tirsdag d. 16. August 1938

Vi møder kl. 9.00, jeg cykler sammen med Inger, vi spiser æbler. Vi skal kunne en forfærdelig masse i aar. c 3 gange saa meget som sidste aar.

Peter Jansen begraves, [Geert Jansen, født 11. oktober 1860 i Tårnby og død d. 13. august] skriver dagbog, læser tysk og engelsk, binder nogle af mine bøger ind i nogle smalle strimler som jeg klistre sammen det er helt smart med de brune striber. Jeg vil forsøge at sulte mig, men jeg spiser i stedet for en masse. Til middag spiser jeg ogsaa meget. Tage er herude, vi er i kirken, den er nu i orten, vasket og kalket. I haven spiser vi æbler fra vort eget træ og fra arkitektens, vi gaar haven igennem og ser hvilke træer der skal fældes for at haven kan blive lidt pænere. Vi drikker kaffe i havestuen, og faar æblesnitter til, Tage faar en buket roser med hjem. Efter kaffen læser jeg leksier, men kan dog ikke det hele helt.

hollænderen er sjov.        

Onsdag d. 17. August 1938

vi møder kl. 9, og vi er i vandet, da vi kommer er klassen taget i vandet, saa vi (Inger, Inga og jeg) sykler bagefter, vandet er temmelig koldt, men dejligt friskt og rent, det er ogsaa meget salt, og der er mange brænmænd, der er flere der bliver brændt Erna og Edit i ansigtet. Efter skoletid spiser jeg (for meget), og saa læser jeg historie saa det kan blive til noget, jeg ortner ogsaa mit værelse og andet, efter middag burde jeg læse engelsk skønt vi ikke skal ha’ det i morgen da vi skal til præst, men jeg sætter mig ned med min pude og syr hele aftenen, nu skal den være færdig synes jeg, jeg kan nok gøre den færdig i vinter. Ved aftenkaffen siger Albers mange sjove ting, han tilbyder ogsaa at læse den politiske kandestøber op for os, men mor siger at vi kan den uden ad.

Torsdag d. 18. August 1938

I dansktimen har vi vikaren, vi læser paa vore lektier hele timen, saa den gaar jo godt. I historie bliver jeg desværre ikke hørt, jeg kan Lutter saa godt, men i aar vil jeg være flittig i alle fag, bare det nu bliver til noget. Da jeg kommer hjem spiser og ortne jeg, det regner lidt, jeg er til præst, far fortæller om Brorson for 2. gang, saa ham kan vi snart. Bagefter giver far mig et billede fra drypstenshulen, og det bevirker at jeg gaar op og ortner Italiensserien, men jeg har ikke noget lim. Jeg læser ogsaa paa historie og tysk. Om aftenen er nogle babtister fra København herude og far viser dem kirke og præstegaard og missen. Bagefter faar de kaffe i konfirmandstuen, Inger og Fie ortner det og tjener en del. Jeg syr paa puden hele aftnen, men jeg laver en fejl, saa jeg ved ikke om jeg maa pille det op igen.

Fredag d. 19. August 1938

Vi har Aritmetik for første gang, det er let synes jeg, derefter har vi haandbold, ogsaa for første gang, det er morsomt, herhjemme spiser jeg et stykke mad og læser saa leksier, vi har meget for i Geografi. Afrika om til Atlasbjergene. Jeg læser engelsk med mor, men den sidste time forsømte jeg jo fra da jeg var til præst. Tage er her til middag. Inger Madsen og jeg gaar en tur, da vi kommer ud forbi Olsens gaar vi ind og spørger om Inger vil med, det vil hun, og jeg tikker en masse æbler, som vi gaar og spiser, da vi har fulgt Inger O hjem, gaar Inger M og jeg en anden tur, vi gaar b.l. hen til skolen, derhenne ser vi grønlændere og en kamerat, de er meget fulde, det har regnet meget i dag. Da vi kommer hjem læser mor og jeg lidt geometri, saa faar vi kaffe og snitter. Mor har papir med fra København, saa jeg binder bøger ind til ved 10 tiden, saa snakker jeg længe nede

Lørdag d. 20. August 1938

Snakker med Else paa skolen, vi klipper mønster til natkolen i haandarbejde, vi har faaet frk. Borch. Det regner, jeg hjælper mor at tage tøj ind fra haven, jeg spiser 2 æbler og lidt slik ellers inted. Gætter kryds og tværsopgave, ortner værelse, binder danskbogen ind, skriver dagbog, jeg har ikke skrevet siden Tirsdag.

Der er en temmelig kendt hollandsk dame og hendes veninde at snakke med far. Jeg sætter 2 buketter blomster ind, en i kontoret og en på mit værelse. Er nede til eftermiddagskaffe i havestuen, det [der] er 2 læreinder, men de er meget søde, de laaner nogle billeder af far og ser alle seværdighederne. Jeg løber nogle gange rundt om græsplænen. Jeg læser leksier, er nede til kaffe. Albers siger flere sjove ting. Inger er rejst til Hareskov, hun siger ikke farvel, saa vi ved ikke om hun kommer foreløbig. Fie siger at hun har taget sit tøj med sig. Tage er her til middag og aftenkaffe. Jeg plukker pære i anlæget og er med far omme at se spejdernes hus og nogle kaniner, der er der omme.

Søndag d. 21. august 1938

Er i kirke, vi sidder ned langs stolegavlene, der er 3 amerikanske piger i kirke, far og Albers snakker med dem bagefter. Jeg laver sjov med Albers, danser lammet walk [The Lambeth Walk] og viser ham Wuptigin, Cristensen ser til. Tage er her til middag, efter middag sidder vi for en gangs skyld på verandaen, vi spiser de pære som jeg plukkede i gaar. Vi er omme at se spejdernes hus og kaninerne. Der er børnehjelpsdag, vi er ude ved optoget af blomster.

Efter aftenkaf vi drikker stille eftermiddags kaffe, jeg løber, middagen er ogsaa stille, efter middag følger vi Tage paa vej til København og gaar til børnehjelpsdag, der er kedeligt, jeg nakker [?] 3 gange, men vinder ikke noget. Far og mor vinder, jeg faar en is. Vi er henne at se fiskene, de har faaet mere farve. Himlen har en underlig farve. Efter min hjemkomst fra skolen læser jeg leksier, drikker aftenkaffe og gaar i seng.

Mandag d. 22. August 1938

er ikke rigtig rask, har brugt mine pulver, og Fie har ingen jeg kan laane. Paa skolen gaar det meget godt, i dansktimerne, Rosenholm læser et vers af vikingen for os, i neste time tager klassen i vandet og jeg bliver hjemme, jeg bliver daarlig, faar kamferdraaber af Lund, men det hjelper ikke meget, saa jeg faar af overlæren lov til at gaa hjem, Eri følger mig hjem. Herhjemme kaster jeg galle op, kan ikke spise meget og fryser forferteligt skønt jeg ligger pakket ind i uldne tæpper, og vinter nattøj. Mor er hos Borbjerg, det gaar hvist nok godt. Mor bestiller en fasitliste 3. til mig. Mor har en klase vindruer med hjem til mig, men jeg kan ikke spise dem. Far og mor er om aftenen hos Gert Jacobsen, jeg er indviteret med. Fie Inger og Christensen besøger mig. Hen ad aften har jeg det bedre, men ikke godt. Jeg har ikke sovet i dag, saa jeg kommer til at sove godt i nat

lysthuset bliver faldet. [fældet?]

Tirsdag d. 23. August 1938

jeg drikker en lille kop te, min mave har det meget godt i dag, jeg læser historie og staar op til frokost, Petersen og faster er her, far tar’ 13 billeder af os i haven, Petersens’ indviteres med til konfirmationen, vi tar med bilen til København, tager afsked og gaar fremtil fru Pfeifer, jeg faar en blonte konfirmationskjole til 68 38 kr. fru  Pfeifer gir’ mig en lille kunstig blomst til kjolen og lover mig noget andet. Mor faar en flot sort selskabskjole til 125 for 85 kr, saa vi har ortenlig handlet billigt. Vi er ogsaa henne at købe lange hvide silkehandsker, der bliver ogsaa bestilt hvidt undertøj til mig. herhjemme læser jeg meget, slanker mig og læser igen efter middag, jeg skal baade læse for i gaar og i dag. Far finder et pindsvin i haven men jeg har slet ikke tid til at gaa derned. Jeg gaar i seng lige efter leksierne er færdige, det er de ved 9 tiden, saa klokken bliver altsaa 9 ½. Elimar er her at ortne forskellige elektriske ting.

Onsdag d. 24. August 1938

er i skole igen, mange spørger til mit befindende, jeg faar en omtrent ny gramatik af Ludvigsen, da Lise har avleveret min. Jeg bliver hørt hos Rosenholm, og i engelsk. Vi har haandgerning alligevel. Der har været nogle hollandere paa besøg i dag. Jeg læser, og drikker eftermiddagskaffe, Karen er her paa besøg, vi taler om min konfirmation, Karen bliver indviteret og vi faar lov til at laane noget af deres service den 2. Oktober Jeg viser Karen hvad jeg har faaet i Maribo, læser videre og spise middag, jeg spise ikke meget da jeg skal ha’ tabt lidt til kjolen. Efter middag løber jeg 5 gange rundt om græsplænen, snakker pære med Christensen og løber igen, havehuset er blevet malet. Jeg læser svensk og engelsk med mor, skriver dagbog. Inger har faaet arbejde, hun er heroppe at vise mig en hvid kittel. Provst Westergaard og hans søster (musiklæreinden) er her til kaffe, P.Wes er som sædvanlig morsom. Jeg spise for megen kransekage og gør derfor gymnastik bagefter. Det regner og blæser lidt. Jeg gaar temmelig sent i seng og sover ikke ret meget.

Torsdag d. 25. August 1938

har ikke lavet regnestykker, og har ikke faaet bogen dertil. Vi har svensk. Jeg maa læse paa de forskellige fag i frikvarterene. Jeg bliver efter 12 og prøver paa at regne stykkerne, men forgæves, saa jeg tar hjem og regner noget af dem inden konfirmantforberedelses timen og

noget efter, jeg er saa dum at spise en napoleonskage fra i gaar, den feder. Jeg er oppe hos Koldby med regnestykkerne, derefter læser jeg leksier, tysk med mor. Jeg løber nogle gange rundt i haven. Far har været paa husbesøg i dag. Tage er her til middag og bliver her til aften skønt far og mor er hos Dr. Ellehauges’. Jeg gaar ikke ned til aftenkaffe da jeg har mange leksier og skriver dagbog og er gal over at far gaar og pyldre over at jeg skal læse for meget eller ikke skulde kunde følge med i skolen. Mor deler ud af min sjokoladeæske.

Inger er arbej [arbejde] i kødbyen. Inger er paa arbej i kødbyen for første gang. Tage er her at sige godnat til mig.

Fredag d. 26. August 1938

I ”garagen” staar en D.motorcykkel, Gunnar ligger paa gangen, og en dr. Friis ligger i kontoret. Det regner, tortner og lyner. Jeg sover for længe og kommer ¾ time for sent i skole, Koldbye siger inted. Jeg er ikke med til at spille haandbold (i vandet), og læser derfor leksier i den time, Miriam er også med, hun er sur. Frk. Ban har 25 aars jubilæum, overlæren fortæller os i hele hans time om skolens forhistorie. 3 c er inde hos os i sidste tysk time, vi bliver fri for tegning paa grund af jubilæets fejring. Jeg læser leksier og klæder om til middag. Det er morsomt at se Gunnar igen, hans ven er lille og meget mørk, han er vist nok flink. Tage, Gunnar og Friis taler det meste af aftenen medicin, Albers er inde paa mit værelse og ser bl.a. min bogsamling igennem han laaner en moder. [findes flere mulige bøger; måske mest sandsynligt Olga Eggers, En Moder; eller Henry Dudeney, En Moder. Det er næppe Nexø, En Moder, 1900] Jeg fryser og er hæs, men ved aftenkaffen har jeg det temmelig varmt. Ogsaa ved kaffen tales medicin,  men det er meget interesant, mor laaner servietter af mig. Gunnar og Friis bor her i nat.

Lørdag d. 27. August 1938

Jeg har bedt Fie om at kalde extra godt, da jeg helst ikke vil sove for længe i dag. Jeg følges med Edit til skole. Vi faar Rosenholm i rundbold med nogle smaa, da Koldbye er syg. Jeg cykler hjem sammen med Erik. Jeg ortner mit værelse, og henter 18 pund æbler hos Inger, de er ikke velsmagende saa vi skal bruge dem til grød og suppe. Jeg er temmelig hæs, og har en lille smule snue. Gunnar og Friis er rejst. Jeg læser ikke leksier, men gaar og nusser herhjemme. Jeg vander blomster og hænger mine vedben ned i spisestuen. Jeg sætter ogsaa blomster og en frisk vedben ind. Jeg læser dansk vandrelaugsblad og billedbladet. Efter  middag syr jeg et stort stykke paa min pude, men det meste er desverre forkert, men jeg piller det ikke op. Inger har skaaret sig mange steder. Inge, Gierge [Georg?] og Inger lejer lejlighed til 18 kr. Jeg er nede til aftenkaffe, men drikker ikke noget

Søndag d. 28. August 1938

Gunnar har 3 aviser med herud, saa vi faar mætted nogen af vor avishunger. Jeg laver orangeade. Tage kommer ikke i dag, da han er taget med doktor Friis til Sverrige. Jeg ortner selv mit værelse. Til middag faar vi mine stikkelsber kogt i rødgrød. Jeg er ude at se paa frugttræerne, 3 af de smaa træer ved kompostdyngen bærer for første gang frugt, jeg spiser et. Håstrupvig med fader, faster og broder er i kirke, bagefter er de og W. Hansen og ? til kaffe hos os. Efter kaffen maa ”Red” lappe. Fie har fri Det er første gang vi bruger kirken efter resturationenererigen, den er dejlig. Efter kaffe gaar Gunnar, Christensen, far, mor og jeg en tur, vi er ved lergravene og ude ved vesterled og ved bakken. Jeg dækker bord, Gunnar og jeg snakker Kryger. Efter middag har vi kirkestigen omme ved flagstangen, snoren er knækket. Karen kommer med blommer, vi ser alle billeder. Jeg læser leksier i ½ time. Vi drikker aftenkaffe i havestuen. Jeg er meget forkølet og gaar i seng kl. 11.

Mandag d. 29. August

Jeg er meget hæs, og har ogsaa snue, er ikke i vandet, men sidder i læskuret og læser leksier. Jeg ortner mine negle, og bruger Acetonen op, er til præst, det foregaar i kirken, der staar en ligkiste i koret, derfor sidder vi ved orglet. Efter guds timen er jeg i haven at spise en masse pære, jeg spiser ogsaa mange af de blommer, som Karen havde med i gaaraftes. Jeg læser leksier, og spiser alt for mange bismarksklumper til. Far skyder en stær til Missen. Jeg er hos barberen med en recept og jeg kober ogsaa pulver og acetone, efter det faar neglene en omgang til. Jeg skriver dagbog for Fredag, Lørdag, Søndag og Mandag. Omtrent efter middag, da jeg er færdig med mine leksier gaar jeg i seng. Mor kommer op med en kande te og 3 smaakager til mig, hun lægger ogsaa et uldtæppe over mig. Jeg bliver dejlig varm af teen og sover godt hele natten.

Tirsdag d. 30. August

Er forfærdelig hæs. I dansktimen spørger Rosenholm mig om hvor jeg har været i sommerferien. I historie bliver jeg hørt og faar ug eller ug-. I geometri bliver jeg ogsaa hørt og faar mg+. I geografi faar jeg kun mg+, men jeg er meget hæs og virker derfor lidt træg. Herhjemme gaar jeg længe i haven og spiser mange frugt, 3 mænd graver en rænde nede fra vejen og op til køkkenet, nu skal vi have gas. Jeg begynder dagen med at vilde slanke mig, men der bliver bagt saa meget til bazarkomitemødet at jeg spiser en mængde varm kage, lige det der feder. Da jeg er saa forkølet læser jeg hurtigt mine leksier og gaar i seng et øjeblik efter middag, inden mødet begynder. Jeg faar en kande med te og tre smaakager. Jeg venter at nogle vil komme op at se til mig men der kommer ingen.