Mandag d. 29. August

Jeg er meget hæs, og har ogsaa snue, er ikke i vandet, men sidder i læskuret og læser leksier. Jeg ortner mine negle, og bruger Acetonen op, er til præst, det foregaar i kirken, der staar en ligkiste i koret, derfor sidder vi ved orglet. Efter guds timen er jeg i haven at spise en masse pære, jeg spiser ogsaa mange af de blommer, som Karen havde med i gaaraftes. Jeg læser leksier, og spiser alt for mange bismarksklumper til. Far skyder en stær til Missen. Jeg er hos barberen med en recept og jeg kober ogsaa pulver og acetone, efter det faar neglene en omgang til. Jeg skriver dagbog for Fredag, Lørdag, Søndag og Mandag. Omtrent efter middag, da jeg er færdig med mine leksier gaar jeg i seng. Mor kommer op med en kande te og 3 smaakager til mig, hun lægger ogsaa et uldtæppe over mig. Jeg bliver dejlig varm af teen og sover godt hele natten.

Leave a Reply