Torsdag 1. Juni 1939

Klassen er i vandet saa jeg kan sove til 8½. Vi faar læst op af Henrik Kontoppidan i 2 timer. Det er lærer Lunds fødselsdag han skriver i min skrapbog, fru Kolbye har den med hjem. Mor vasker en meget stor vask, jeg ortner værelse og sidder et par timer i haven, men jeg bliver afbrudt ved at stolen knækker. Far hænger ikonen op mellem vinduerne i angtreen. Jeg dækker bord og laver middagen der bestaar af kold skinke + kartofter og rabarbergrød. Adam kommer til Gunnar, jeg gennempløjer den, det er saa varmt at jeg drikker 2 appelsinvander. Vi skal skrive en sætning paa tavlen og oversætte den til engelsk jeg skriver ”det er kedeligt at skrive paa tavlen” til megen jubel for klassen. Sætter syrenerne ind. Kan ikke tage mig sammen til at læse mine lektier fordi jeg er for søvnig. Missen er inde, saa den tager jeg med op skønt den fælder meget. Læser ”Ny paa Ejnen” til kl. over 1.

Fredag 2. Juni 1939

Jeg har ikke faaet skrevet gloser til svensk, og da jeg skal høres kan jeg ikke vise Rosenholm dem, saa har lektien ingen interesse og jeg faar slet, for 1. gang i skoletiden. Vi har Moldrup i tysk, han kalder mig en dum tøs. Inger og jeg er inde hos Sur at købe tomater, jeg hilser paa ham selv. Jeg læser lektier i haven og er hos overlærens, Inger B. er her, jeg plukker en pragtfuld buket blomster til hende, efter middag gaar vi en tur, og jeg giver hende en stor buket syrener. Scheaffer kommer her til aftenkaffe, vi taler kortstog og far siger at kirkemødet i Klermont var 1092, jeg siger 1095 og vi konstaterer at jeg har ret. Missen er med mig i seng. Fru pastor Ulmer er faldet og ligger nu med hjernerøstelse og kraniebrud, det er temmelig slemt. Muligvis kommer Kristensens kammerat herind at bo efter sommerferien hvis vi kan overkomme det, gid han gjorde.

Lørdag 3. Juni 1939

I religionstimen faar vi vore feriebiletter og i norsktimen gætter Rosenholm og vi en krydsordsopgave til børnehjælpsdagen i morgen, Møller giver mig 5 opgaver ekstra, Cristensen giver jeg de 2. Jeg sidder i 2 timer i haven og læser tysk grammatik, saa hjælper jeg mor at vaske op og lave middagsmad. Gaar en tur i haven, hvor jeg hvor jeg plukker 2 dejlige buketter blomster. Københavns politi har luftværnsøvelser med sirener o.s.v. men den civile befolkning har inted at gøre. Jeg er paa Alegaarden at købe tomater hos Suhr selv, jeg faar for 1 kr. = 2,50 kr. Christensen giver mig 2 kryds og tværs opgaver som han skriver af. Jeg ligger i haven lang tid i eftermiddag. Repeterer en smule tyske gloser og verber, derefter driver jeg som en socialdemokrat. Jeg taler med Gert over hegnet. Læser ”ny paa Ejnen” og bestiller ellers intet i sommervarmen. Jeg maa tabe 15-20 pund inden sommeren er omme.

Søndag 4. Juni 1939

1. Søndag i mit 15. aar. Er grundet paa madlavning og avislæsning ikke i kirke, plukker 2 buketter dejlige blomster til fru Hastrup-Vig og 1 til fru Chris. Vi faar vin og chokolade over stegegryderne. Gidde kommer, jeg likker i haven og læser ”Søstrene paa Killekullen”. [Carsten Hauch, Søstrene paa Kinnekullen] Er først i taarnby skole til børnehjelpsdag i 1 kvarter, der er dødkedeligt og jeg bruger en masse penge. Efter middag gaar Gidde, mor og jeg til Korsvejen, hvor jeg afleverer nogle kryds og tværs opgaver for mig selv og Christensen. Jeg møder en del gamle bekendte og viser mine ledsagere skolen som de finder ypperlig. Karin og Inger er kommet og Gidde og jeg laver kaffe og henter kager, vi har det vældig skægt. Gidde skal til Itzehoh (Hamburg) for sit firma at være i lang tid, hun skriver i min skrapbog og jeg giver hende en blaa sommerkjole. Natten er betagende.

Mandag den 5. Juni (Grundlovsdag)

Vi drikker kaffe i haven, jeg vasker op, og mor og jeg gaar i Zoolh. [Zoologisk Have] Det er brændende varmt men yndigt, her er en masse unger, Emu, Lama, aber og utroligt mange andre, vi sidder paa resturationen og faar sodavand, kaffe og kager, der træffer vi far der gir os 2 kr hver, vi ser Sølløver og rovdyr blive fodrede, ser opvisning af Hans og Trine osv, mor tager hjem til middag, far og jeg derimod bliver en time længere, den tid bruger vi til at se Litavisk bisonokse og meget andet, vi kører med bus og naar med hujen og skrigen bilen, jeg hjelper mor at lave mad, vaske op, dække bord og pille kartofler, saa kan jeg begynde at læse lektier, hvilket ikke bliver til meget da jeg har hovedpine fra abehuset og er temmelig træt, jeg læser dog ”ny paa Egnen.” Det er næsten lyst kl. 10 ½.

Tirsdag den 6. Juni

Halbac har vi i engelsk, jeg bliver hørt 2 gange. Rosenholm er meget morsom. Ballet fra børnehjelpsdagen diskuteres ivrigt. Vi faar Halbac i nat [mat], vi gaar ned ad Byvejen og er ved at blive stegte, temperaturen er 38° i solen. Gibber skriver i min poesibog og skamroser mig samtidig paa det graaveste. Fru Chris stryger for os og laver en masse, jeg skræller rababer til kompot og skolder mig i noget kogende bly. Far faar gydyminas [litauisk orden] fra kirkeministeriet, den er i en meget morsom indpakning. Vi har præstegaardssyn, og de er naturligvis alle vældig flinke. Jeg begynder først at læse mine lektier meget sent da jeg c. l. skriver dagbog for lang tid. Kort baade fra Tage (Viborg) og Gunner (Aarhus). Mor hjælper mig med aritmetik. Her er præstegaardssyn, de er paa mit værelse, alt træværk skal males og det lille vindu vil snart blive sat i. Jeg drikker ikke kaffe med, men nøges med vin og brød. Kongelundstrafikken bliver sykse for Wennike.

Mogens Strunge i præstekjole

Mogens Strunge i præstekjole med to medaljer på brystet

Onsdag den 7. Juni

Hele dagen er vi ovre i realklassen, vi er paa opdagelse rundt i rummene bagved og oppe paa taget og henne at kigge ind i naturhistorielokalet, der er eksamen, saa vi maa ned i en fart. Eri og Rie er derinde i geografitimen, de laver en skæg saa vi kan høre dem, da de vil hjem ligger Koffer i græsset udenfor, saa de maa vente til det behager ham at forsvinde. Jeg faar mg+ i Danmarks byers oprindelse. Køber tomater hos Suhr. Fru Chris er her at hjelpe mor. Jeg vasker haar og tager koldt styrtebad da det er brændende varmt. Jeg fedter mig ind i krem da huden er meget tør. Vander blomster og slikker solskind i haven. Fru Chris er blevet afskediget uden grund paa kvinderegencen fordi der er flyttet nye ind på køkkenet og der er kommet uorden i sagerne. Jeg gaar temmelig tidligt i seng, men sover først kl. 12 da det er næsten lyst og forfærdelig smukt vejr ovenpaa en smule torden.

Torsdag den 8. Juni

Inger sidder sammen med mig hele dagen. I mat er Eri drillesyg og binder mit haarbaand op, hun bliver sat paa gangen. Sørensen er her med børster. En fugl har lagt sit visitkort paa mit skrivebord og der er kommet indbydelse fra Ellehauges til ”Puslespil”. [Skuespil af Kaj Munk på Folketeatret] Det stormer og er koldt. Christensen er for 1. gang oppe i mundtlig græsk og faar g+. Jeg læser hele dagen, og da Ellehauges henter os er jeg færdig. Puslespil er meget varierende, fra rørelse, hovmod, overlegenhed og til pengegridskhed, raahed og undertrykkelse svinger de strenge han slaar paa, Grete Paaske er elendig, Hans Otto Nielsen middelgod og Carl Alstrup morsom og underholdende. Bagefter er vi i Paladiums resturant ”Giraffen,” der er hyggeligt og jeg bliver indspireret til en lille serie tegninger. Far gir hele aftenen da det er vor tur, vi sidder paa 1. parket og har det i det hele taget dejligt. Komer hjem kl. 1. 

Fredag den 9. Juni

Jeg er ovre paa kontoret at faa en ny engelskbog, fru Møller er gnaven, men Bambulla [?] siger ikke noget. Rosenholm læser [Ferrie Vigen?] op i hele timen, saa vi faar [omlektie]. Inger og Inga er forfærtelig søde, jeg gaar sammen med dem i skolegaarden, det plaskregner, og jeg har sandaler paa men de bliver ikke særlig vaade. Det er Kristensens fødselsdag, vi faar chokolade. Aksel Christensen og fru Chris er her, hun hjælper mor og han slaar græsplænen med le og faar en kasse sigarer, Karin Bacher er her ogsaa, jeg plukker en dejlig buket til hende, men hun glemmer den, saa mor faar den. Jeg fylder stuerne med blomster, ikke fordi der er mange, for baade syren og guldregn er næsten væk, nu er det midsommerens flora der begynder.

Lørdag den 10. Juni

Kommer i sidste øjeblik. Kolby hører mig i aritmetik, jeg kan det, men det tror han ikke, saa han er meget hidsig. Vi faar fri fra Rosenholms dansktime, og faar frk. Rasmussen, vi er paa boldbanen, men jeg læser historie. Jeg køber tomater hos Suhr, vi spiser først frokost kl. 1, saa jeg maa spise med, derfor tager det saa kedelig lang tid. Fuglen har ikke været paa mit værelse i dag, desverre, saa der er ikke noget at tørre op, derimod gaar jeg i køkkenet det meste af dagen, saa ligger jeg i haven og læser ”Søstrene på Killekullen” færdig. Far falder og klager sig skrækkeligt, han har hovedpine og er gnaven. Jeg ringer til Karen Louise, hun er paa Fyn, jeg taler med husejeren, jeg skriver til hende. Far er saa gnaven at han laver en chene hvor han kalder mig dum og doven, han tilbyder at rejse og alt det andet sædvanlige vrøvl. Jeg tegner, mor er ked af det, vi tuder alle 3 og er nervøse. Jeg læser ”Ny paa Ejnen.”.

Søndag den 11. Juni

Far er til bispevielse for Sharling [Carl Immanuel Scharling] til Ribe. Jeg hjælper mor at lave mad, Gidde kommer og er med i kirken kl. 2, Karen og Lise Holm er der ogsaa, Karen er med inde bagefter, hun ser alt hvad far har bragt hjem fra Polen. Jeg henter kager og Gidde og jeg knækker ugens nød og løser en krydsordsopgave. Hun skal ikke til Itzehoh -men til Dredsten [Dresden], det er meget bedre naturligvis; i morgen flytter hun hjem og saa skal lejligheden lejes ud til en herre, hun indviterer mig hjem, men jeg er endnu ikke begyndt paa lektierne saa det kan jeg ikke tillade mig. Jeg laver aftensmad og spiser en masse slik og mad, saa hvad nytter afmagringskurene. Far og mor besøger Jernhoffs. I morgen skal Christensen op i fransk, han kan ikke et pluk og er uvenner med læreren. Bjørn har en hvalp, de 2 andre er druknede.

Spiser en stor pose pebermønte. Læse ”ny paa Ejnen”, den er meget drøj at komme igennem.

Mandag den 12. Juni 1939

Lund, Eri, Rie og jeg snakker og har sjov hele frikvarteret. Jeg faar ug i geografi. Jeg læser i norsk. Tager hjem fra badetimen til de andres store forargelse. Fru Chris og mor laver havearbejde, jeg sidder i haven skønt det øsregner. Christensen faar g÷ i fransk, han skal have g for at bestaa. Jeg spiser arkitektens fine æske chokolade færdig, det er det halve af den. Hjælper i køkkenet. Her er kirkegaardssyn. Tage kommer ved 1 tiden, jeg hilser paa ham – gennem vægen. – [?]

Tirsdag den 13. Juni 1939

TVi faar bakkeservietter med hjem fra haandgerning. Da jeg cykler fra skole møder jeg en Taxa, den standser og Tage, far og mor er deri, de venter at jeg skal blive overrasket over at se Tage, jeg lader mig overtale til at tage med til København i den mondering jeg gaar i, vi er inde at købe aardensbaand til far, der møder vi pastor nekkole [nok Pastor C. Nicolet, præst for den fransk-reformerte kirke], vi snakker længe med ham og han finder det vist lidt underligt at jeg er i saa verdagsligt tøj. I Bikuben faar jeg en helt ny 1 krone. Vi ser paa kære vens vindue, men han har ikke noget der frister. Fru Chris laver mad og jeg piller jordbær. Tage har indviteret gæster til i aften, Edel Magnussen, Karen og Erik Krog, saa jeg har travlt med at læse lektier o.s.v., Gidde kommer til middag men da hun er i motortøj tager hun afsted inden gæsterne kommer, hun faar en nedderdel. Vi gaar alle en tur i haven og er i taarnet, jeg plukker blomster til damerne. Jeg finder et lille halvtamt pindsvin, og i taarnet finder far en durek [?duerede? ville passe med hendes pindsvin], jeg bliver fotograferet. Hjælper mor med kaffen og drikker 2 glas af Tages dejlige likør. Karen og Erik tager tidligt hjem da han skal til eksamen i overmorgen. Vi følger Edel Magnussen afsted, det er den mest pragtfulde sommeraften som slet ikke findes paa søen.irsdag den 13. Juni 1939

Onsdag den 14. Juni 1939

Mine kammerater siger at jeg er tosset, og jeg er noget i den retning, men det er vejrets skyld. I tysk faar vi naturhistorie, jeg bliver hørt og vi har det vældig sjovt. Vi er paa nr. 25 i geografi, jeg bliver hørt, og da jeg er hørt de 2 sidste gange har jeg ikke vented det. Jeg ortner mit værelse, sætter blomster i vand og laver mange smaating, fru Cris og fru Jensen gør rent for os. Dejligt at vi kun skal i skole paa Lørdag. Jeg sidder et par timer i haven og læser historie. Aksel Cristensen slaar græsplænen til paa søndag naar Ridigers og Scheaffers kommer herud. Tage faar ikke jordbær på søen, derfor faar vi det og saa i dag. Han er hyggelig og fortæller sømandsannekdoter. Kl. 11.15 kommer bilen der fører os ind til toget, paa grund af at vi skal tidligt op i morgen tar vi hjem med det samme. Kl. 12 ¾ er jeg i seng, læser ”Ny paa Ejnen” [Carl Møller, Ny paa Egnen: Landlivsbilleder fra Tirslev] og sover sent

Torsdag den 15. Juni 1939

Mor og jeg har rygende travlt. Fru Chris har ikke meldt sig med paa turen, men hun kommer dog med. Fru Chrillesen vil gerne ind at se akvariet, saa hele vognen holder ind der, vi gaar der i en time og det er vældig interessant, saa tager vi til Marrianelund kro som nu er blevet opbygget efter branden, derfra er vi ved Gurre og Søborg slotsruinen, saa ved Sandkroen hvor vi har sjov med et par aber, derefter langs Arresø og til Hornbæk badehotel hvor fra vi gaar en tur ved stranden, der finder jeg en musling, og ved nærmere undersøgelse viser den sig at indeholde en lille perle; der er der er generalprøve paa en revy. Vi slutter paa Lollekhus hvor der danses gammelt og nyt, vi synger de sidste 20 [eller 10?] aars viser og er paa keglebanen, jeg slaar 1. gang skævt og de 3 næste gange rammer jeg fint. Det har været et dejligt vejr og turen har været vellykket. KFUK har fødselsdag.

Fredag den 16. Juni 1939

Staar op kl. 11, laver frokost, gaar ærinder og støvsuger ovenpaa. Fru Chris og mor gaar i haven. Fru Strandborg gør køkkenet i stand. Begynder at tænke paa kufferten til Jylland. Skriver en forsømt dagbog. Far faar tilsendt udklip af Roskilde amtstidende samt et bronceaskebæger. Vi har fri da klassen egentlig er paa skovtur, men tilslutningen er ikke ret stor, saa kun 6 – 8 drenge tager afsted sammensluttet med c. Fru og frk. mouritsen er her at prøve en yndig, lang, hvid selskabskjole og en frake i svingfacon til mor, jeg faar løfte om en hvidstribet dragt. De bliver her til aftenkaffe, er forfjumsede, søde og indtagne i Aldutte, kommer forsent til 2 biler o.s.v. Inger kommer over fra kirken, og synes naturligvis at det er morsomt, fornøjeligt, hyggeligt o.s.v. at træffe bekendte her, ”det sker jo aldrig.” Gaar sent i seng da jeg hjælper mor med forskellige ting.

Lørdag den 17. Juni 1939

Bliver hørt i regning og faar ug÷, i aritmetik faar vi 2 timer, bliver alle hørt. Det er sidste rigtige skoledag inden sommerferien, paa [saa] her er en egen stemning. Værelset lader jeg flyde sætter blomster ind, vasker en kæmpe opvask, slaar 1 underkop i stykker, og faar løfte om at komme til Skodsborg i morgen. Mor er i byen og jeg sørger delvis for middagsmaden. Vasker haaret og haaber at det for en gang skyld ikke er fyldt med sæbe. Mor er dødtræt af de mange forberedelser til besøget, jeg laver aftenkaffe, den bliver som tjære. Fedter huden ordenlig ind i Niveacrem over det hele. Det lyner, tordner og regner, gid solen maa skinde i morgen saa er haven jo nyvandet. Huset straaler baade indvendig og udvendig og det gør min næse også. Ortner mors og egne negle.

Søndag den 18. Juni 1939

Huset ortnes igen, vi hente kager og gør ved, Konsul Riediger [1936 var en Ridiger attache ved polske ambassade, formentlig den samme?] og frue samt direktøren komme, de har en polsk kage med. Frank er usædvanlig flink, vi skal følges ad til Skodsborg. Eftermiddagskaffen gaar glimrende, det er morsomme mennesker. Fruen ser lejligheden, og er længe paa mit værelse hvor hun ser alt hvad polsk og litanisk er. Jeg har en dejlig buket blomster med til fru Scheaffer. Frank og jeg tar med S. tog, vi venter Augnete forgæves. Til middag faar vi hummer, kylling og is. Jytte og jeg har det morsomt, i morgen skal hun til eksamen. Det regner desværre, ellers er alt idielt. Knold og konsulens hund er søskende viser det sig, damerne fortæller de sædvanlige hunde og kaktushistorier. Tiden gaar meget hurtigt. Grosseren kører nogle af os til stationen og lader tage en bil til os andre. Vi naar den sidste bus.

Mandag den 19. juni

Sover kun 2 timer i nat, er til afslutning hos mor Møller, paa apoteket og hjemme at lave frokost med jordbær; Christensen bliver student, far giver ham en studenterhue, han faar mg% i naturfag. Fru Bris kommer og hjelper at stryge og stoppe. Jeg er hos skomageren 2 gange, jeg prøver at haandtere de forskellige grejer. Far og mor er til sjuskonvent, saa jeg maa gøre udvej for et sted at være da Christensen skal ud at fejre. Paa mit værelse bliver der sat vindu i, jeg har baade tømmer og murer, snakker med dem, de er vældig flinke. Poul er hjemme på ferie, han er vældig flink, hans fetter Svend Tage er her ogsaa de gaar i seng længe før end jeg gaar 1. gang, far og mor er ikke kommet, saa vi gaar til Gjoengade [?] og bliver hentet af far og mor der. Jeg sover i mellem murbrokker o.s.v. paa 1 – 5½.

Tirsdag den 20. juni

Ringsted, Sorø, Slagelse [mangler]

Odense, Middelfart, Fredericia, Vejle, Horsens, Skandeborg, Aarhus

Vennike skal ikke selv køre, saa faar vi Rasmussen, der er vældig flink og dygtig.

Kamma og jeg sidder sammen, her er dejlig plads i bilen og stemningen er god, vi spiser paa færgen og standser ved broen, og drikker kaffe paa Skyttehuset i Vejle, der er herligt, far snakker med jyske skolebørn paa indføsk”. Paa Himmelbjerget tilbringer vi nogen tid med at handle, gaa tur o.s.v., ogsaa her snakker far med jyder. Der er desverre en smule taaget, ellers er vejret til tider meget godt. Far fortæller om sin fødeejn. Paa Anskars missionshotel faar vi et kneben [?] aftensbord uden snaps. Kamma og jeg deler et 2 sengsværelse og har det ganske morsomt. Far, Kamma og jeg gaar tur i Aahus´s gader, ser kirke teater og havn o.s.v. Mor har sagt at vi skal igen tidligt i seng, men klokken bliver baade 11 og 11½. Skriver dagbog og fører regnskab.

Er paa Marseisborg og mindeparken.

Onsdag den 21. juni

Ebeltoft, Randers, Mariager, Aalborg og Nørresundby

Kamma vækker mig kl. 6, vi staar op og gaar tur; vi gør holdt i domkirken og er saa paa Mols, forbi Løgtengaard, vi standser 3 min. ved Tages forældre. Jeg hilser paa Stine Sørensen paa hotellet. I Ebeltoft ser vi aresten og tangdigerne, her drikker vi sømælk. Det er brændende varmt, saa vi er lidt af for at faa forfriskningen. [margen: Kulløse atsmin?]

Vi er i Hvidsten kro, snavset men virkelig en oplevelse med flæskeægge og 6 andre retter mad. Kroverten, en gammel original samler paa alle raiteter og det er ikke vanskeligt at faa ham og Marie til at skrøvi æ bo [forsøg på jysk dialekt: skrive i bogen?] de andre synes her er fælt, men jeg synes at det er dejligt. Vi er i Ræbild bakker, paa Bakkehuset og bagefter paa en tur i lyngen. Far, mor og jeg køber hver en jydepotte hos en gammel mor. Vi er nede at se kalkgruberne [Thingbæk Kalkminer] med Bonnesens [Carl Johan Bonnesen, billedhugger] modelfigurer.

Torsdag den 22. juni

Aalborg [mangler] Frederikshavn, Aalbæk, Skagen, Raabjerg, Løkken

Kamma og jeg køber chokolade. Bilen tager op til Bu Dolfi, men domkirken er ikke aaben endnu, vi spørger en Københavner der er ligesaa uvidende om vi selv. Vi spiser frokost ved Raabjerg mile, her er en berømt tysker, vi er paa jagt efter hans navn men faar at vide at han hedder Rosh. Vi gaar en pragtfuld tur ud til milen, der er som en ørken. Vi kan se baade Vesterhavet, Skagerak og Kattegat. Vi kører gennem skagen og er ude paa grenen, vi der er raske til bens gaar omtrent derud, der er vældig dejligt, her ser jeg for 1 gang søstjerner. I skagen køber mor en dejlig skagenkrans til at hænge over sin mors billede. Fru Kaae indviterer Kamma og mig til jordbær paa løkken strandhotel.

I den store vildmose graves [?] der tørv og der er en masse kvæg og hæste. Klareren [?] er et yndigt sted, vi gaar en tur paa stranden. Far og jeg taler med en djærv [?] fisker til kl. 12.

Fredag den 23. juni

Kamma og jeg er nede at lede efter rav inden morgenkaffen, vi spiser fantastisk her og gaar en tur bagefter alene, vi møder selskabet der under Petersens vejledning gaar en pragtfuldt tur gennem

fosdalen og til Kronborgshotel, vi besøger ham og han er forfærtelig flink som drans. [?] frue. Jeg kæler med 4 smaa hvalpe der tilhører Annie.

Mor og jeg er i Vesterhavet, vi finder søstjerner og andre raiteter. Paa denne hviledag naar vi en masse, efter middag er vi ude at se nogle fiskefartøjer vende hjem med hummer og torsk, jeg er ombord, og har en vældig sjov med fiskerne, bagefter hjælper jeg at pakke dem. Mor kommer og henter mig, hun giver mig en ravnaal. Sankt hansfesten foregaar i resturationen, vi der bor på hotelet er alle indviteret med. efter ballet er der baal og derefter læser vi svikmøllen. De unge mennesker laver sjov under mine vinduer, saa jeg ikke kan saave.

Lørdag den 24. juni

Fjerreslev, Løgstør, Viborg

Under Petersens ledelse gaar vi en pragtfuld tur paa 3 timer, først over heden, saa Lækdal [?], dybdal, langdal og over frugtbare marker hjem. Jeg hilser paa en af fiskerne. Til frokost har vi en glubende appitit. Vi vilde gerne ha´været her noget længere, men nu maa vi forlade Vensyssel. I Fjerritslev er der dyrskue. Vi sejler over Aggersund og kommer til Bjørnsholt eller Vitskøl, her er drengehjem og vi ser den gamle kirke og ruinerne af klosteret. Kronprinsens jagtdistrikt er kønt. Vi bor paa hotel Phoenix i Viborg, far gaar en tur med os til søen hvor fru Kaae giver os alle en dejlig sejltur, vi gaar en tur paa Borgvold og er ude at se klosterkirken.

Kamma og jeg ser på butikken og forsyner os ret rigeligt med slik. Vi har hotellets bedste værelse, med stor altan o.s.v. Portien og tjenerne er uovertruffet flinke. Jeg køber Quetex [?] til 2 kr, og ortner neglene. Far kommer sent hjem, han har været rundt paa hotellerne at forhøre sig om priserne.

Søndag den 25. juni

Herning, Skjern, Tarm, Varde, Esbjerg, Nordby

Jeg kommer forsent til morgenmaden, tjenerne er vældig flinke. Vi følges alle hen til domkirken hvor doktor theol. Grønbæk [Martin Villiam Grønbæk] taler glimrende. Rasmussen henter os for døren og turen gaar til Esbjerg. Vi spiser frokost med udsigt over Hald sø. Vi spadserer til minerne. Dollerup Banke, Alheden, Karup Aa, Herning og mange andre seværdigheder kører vi forbi; Hotel Royal i Esbjerg bliver vort hotel, vi faar lammesteg for 4. gang. Rasmussen kører os rundt paa Fanø, og vi kører langs stranden paa sandet. Vi maa vente længe paa færgen der skal køre færge os hjem da der er vogne til 3 ture førend vi kan komme til og det varer 1/2 time for hver. Den tid bruger mor, Kamma og jeg til at se paa nordby, konerne gaar i nationaldragter og husene ligger hulter til bulter, og her er meget romatisk. Kamma og jeg taler med et par københavnerne. Søstrene er meget forgrinede og de smitter os, derfor ligger vi alle flade af grin.

Mandag d. 26. juni

[Ribe, Tønder…Graasten og Sønderborg]

Ribe domkirke er dejlig, vi gaar de 245 trin op i taarnet, far er nervøs og gal, jeg lader mig fotografere mange gange i de mest tossede stillinger. Fru Raal [?] giver os hver en pakke, jeg faar 3 smaa silke kommetørklæder og en pose chokolade. Mor og jeg gaar hen og ser den smukke gamle bispegaard der nu er posthus.

Paa misionshotellet spiser vi pakes 1, [?] (Tønder), vi ser kirken med den danske og tyske præstegaard samt Brorsons hus, udenfor byen møder vi 2 vandrere der har huer paa som vi forveksler med studenterhuer, jeg løber tilbage og faar dem med, jeg sidder ved siden af hr. Kock der er sannasist [?] og ivrig dansksindet, han er vældig flink. Vi ser Graasten slot udefra, og er atc [?] ved Dybøl. Vi faar et pragtfuldt værelse paa Alhambra, mor skælder tjænerne ud da far er rejst til København. Vi besøger tante Ebba og børnene, Lene har ligget i sengen, men de er begge blevet store og søde. Paa hjemvejen ser vi en delfin i sundet fjorden.

Tirsdag d. 27. juni

Mommark, Faaborg, Svendborg, Nyborg, Korsør, Slagelse, Sorø, Ringsted, Roskilde, København

Vi gaar og paa Sønderborg slot, er inde at se museet og er begejstrede for det, og enige om at amtsmuseer er bedre end nationalmuseet. Turen over Mommark er dejlig. I Faaborg spiser vi frokost paa en pragtfuld paviliong, jeg har lidt kvalme, Dirksen holder tale, og hævder med rette at denne tur har været den bedste. Vi kommer ½ minut for sent til Storebældtsfærgen, men den næste gaar straks. Der er næsten ingen mennesker med, og ogsaa her har vi det dejligt. Rasmussen kører temmelig langsomt over Sjelland. Vi ønsker hinanden paa gensyn næste aar, og stiger ud ved vore hjem. Vi holder ind hos Vennike og fortæller ham om den dejlige tur, han er naturligvis henrygt. Far vier Erik Krog og er til middag, [Erik Viggo Krogh var søn af professor og nobelpristager August Krogh. Han blev gift med Karen Middelboe Hjort] saa mor og jer maa bryde ind ad køkkenvinduet. Vi planter Klitroserne og ortner kufferterne o.s.v. Vi har en del søvn til gode, derfor saaver jeg i mit værelse skønt det er fyldt med kalk.

onsdag d. 28. juni

Staar sent op, laver frokost, ortner værelse og er hos skomageren, købmanden og gartneren. Grosser Scheaffer er her. Sætter blomster ind. Fører regnskab og skriver dagbog. Far viser sange og en familiedekoration fra middagen paa Langeliniepaviliongen. Alt er vokset og blevet smukt herhjemme. Basenget ved laden er blevet færdig under ferien. Skattemandag [?] fru Jernhoff kommer paa en længere velkommen hjem visit, fru Jensen fra kroen indfinder sig ogsaa, saa for et par øjeblik er præstegaarden centrum for sladderen i taarnby.

Far er tillige med konsul Riediger blevet indviteret paa langeliniepaviliongen, saa mor og jeg slipper for middagen, saa koger jeg grød af nogle af jordbærene. Jeg skærer mig temmelig slemt paa forskærerkniven, hver gang jeg bøjer fingeren springer det op, og bløder, jeg støder mig paa den anden haand.

torsdag d. 29. juni

i gaar glemte jeg at tage ind til fru Mouritsen at faa taget maal til dragten, saa i dag maa jeg oprette det forsømte; det bliver en yndig lille hvid dragt med bolore [nok: bolero] og jakke, jeg skal have en stærkt kulørt bluse med striber dertil.

Mor og jeg handler hver for sig for bedre at naa hvad vi har for. Far indviterer Gunnar til middag uden vort viden, og da vi beder ham lade være med det bliver han rasende og spiser i kontoret og lavet et farligt vrøvl. Gunnar er i godt humør og fortæller en masse om fæsten på langeliniepaviliongen, han har faaet nyt kjolesæt til lejligheden og har været vældig smart. Der har været et kort fra lektor Visti, han er paa vej mod Danmark og vil besøge os. Paa Lørdag kommer Gunnar igen inden han tager til Aars paa en lang ferie, han kommer hele tiden for sent til bilen.

Fredag d. 30. juni

Vasker op og er hos smeden med slaamaskinen. laver frokost og gør mit værelse rent. Stryger 2 lærredskjoler og noget andet tøj.

Mor har en rekvisition til fællesforeningen, saa i dag skal vi derind at købe spisestel og tøj. Jeg faar til 2 bluser og en kjole, mor til en frake, vi køber 3 bælter, spisestellet bliver ikke til noget.

Efter indkøbene gaar vi op til Grandtante, vi faar kaffe, Henny har faaet udmærkelse til preminiæreksamenen, hun og Eva kommer til byen i morgen, de kommer naturligvis ud at besøge os. Jeg smører vanglas [vandglas, et tætningsmiddel] paa vore 3 jydepotter og klipper 2 af fru Bosens haandarbejder ud.

Aksel Christensen slaar græsplænerne, saa jeg er hos smeden igen. Naar mor faar en symaskine, har jeg en del kjoler som jeg vil sy om, jeg laver manikengopvisning i det private. Læser Carl Møllers ”Ny paa Egnen” færdig og sover sent.