Lørdag den 17. Juni 1939

Bliver hørt i regning og faar ug÷, i aritmetik faar vi 2 timer, bliver alle hørt. Det er sidste rigtige skoledag inden sommerferien, paa [saa] her er en egen stemning. Værelset lader jeg flyde sætter blomster ind, vasker en kæmpe opvask, slaar 1 underkop i stykker, og faar løfte om at komme til Skodsborg i morgen. Mor er i byen og jeg sørger delvis for middagsmaden. Vasker haaret og haaber at det for en gang skyld ikke er fyldt med sæbe. Mor er dødtræt af de mange forberedelser til besøget, jeg laver aftenkaffe, den bliver som tjære. Fedter huden ordenlig ind i Niveacrem over det hele. Det lyner, tordner og regner, gid solen maa skinde i morgen saa er haven jo nyvandet. Huset straaler baade indvendig og udvendig og det gør min næse også. Ortner mors og egne negle.

Søndag den 18. Juni 1939

Huset ortnes igen, vi hente kager og gør ved, Konsul Riediger [1936 var en Ridiger attache ved polske ambassade, formentlig den samme?] og frue samt direktøren komme, de har en polsk kage med. Frank er usædvanlig flink, vi skal følges ad til Skodsborg. Eftermiddagskaffen gaar glimrende, det er morsomme mennesker. Fruen ser lejligheden, og er længe paa mit værelse hvor hun ser alt hvad polsk og litanisk er. Jeg har en dejlig buket blomster med til fru Scheaffer. Frank og jeg tar med S. tog, vi venter Augnete forgæves. Til middag faar vi hummer, kylling og is. Jytte og jeg har det morsomt, i morgen skal hun til eksamen. Det regner desværre, ellers er alt idielt. Knold og konsulens hund er søskende viser det sig, damerne fortæller de sædvanlige hunde og kaktushistorier. Tiden gaar meget hurtigt. Grosseren kører nogle af os til stationen og lader tage en bil til os andre. Vi naar den sidste bus.