Onsdag d. 6. Juli, Taarnby

Jeg staar op ved 11 tiden, ortner mit værelse, modtager brev fra Inger og skriver et til hende med det samme.

Missen faar sit for og vi faar ogsaa vort, skinke med grøntærter og gullerødder og stikkelsbærgrød. Der er en dame der ringer at hun maaske gerne vil ha’ sin nevø med paa Alpeturen, han er lige blevet student. Jeg er træt og sover middagssøvn lige efter middag. jeg hjælper mor og Fie at lue gaardsplads, saa kommer fru HåstrupVig og vi faar eftermiddags kaffe i haven, saa luer vi videre og river en del smaa træer op, det er meget svært.

Vi spiser ikke til aften, da vi skal ha’ jordbær paa Helgeshøj. Vi ortner os, tar’ mors sykkel og skiftes til at gaa og cykle derned. Et par 100 vandrere staar udenfor porten og kirkegaarden. Vi møder en rytter. Paa Helgeshøj er der hyggelig kaffe, Tage er med, saa gaar vi ud i jodbærene, der er plukket 4000 pund afleverede, vi spiser en masse, Fido er med, vi gaar i marken i lang tid, saa gaar vi ind i haven og ligger i nogle dejlige havestole, Sankt Mikale roser [roses] af Tage. Vi er inde at se nogle smaagrise, der er blevet født i nat, de er lyserøde og yndige. Vi faar jordbær med fløde bagefter, karen fortæller at hun og hendes familie var i Tivoli i gaar aftes og at søster havde kadet paa. Da vi skal hjem har mor glemt sin løgte og jeg har ingen sykkel, derfor trækker vi alle 3 hjem, Gunnar diskuteres. Jeg har faaet nogle jordbær med i et rababerblad, Tage og jeg spiser dem, Fie faar ogsaa et par stykker. Vi kravler i seng, paa vore værelser er der en ejendommelig lugt. Tage er inde hos mig at sige go`nat og mor og jeg er inde hos ham. Der er ingen der kommer at spise os og vi sover dejligt.

Søndag d. 4. September

Karen vækker os og vi er oppe i haven at drikke morgenkaffe. Drengene kommer. Der er høstgudstjeneste, Clas, Inge, Birgit Bach og Gerda Fischer er bl.a. i kirke. Fru Bris og Karen Hansen er ogsaa i kirke og de er med inde et øjeblik bagefter. Gerda har faaet et kuglerundt ur af Wilz i afskedsgave. Iaften skal vi paa Helgeshøj. Vi faar dejlig flæskesteg og æblekage til middag. Der er nogle svenskere her som far holder foredrag for. Jeg ortner mit klædeskab fulstændig, og laver naftalinposer. Jeg læser ogsaa leksier. Eftermiddagskaffe i havestuen. far og mor har været til 40 aars fødselsdag hos fru pastor Todberg. Jeg binder 2 efteraarsbuketter til drengene og en buket roser til Tage. Kransen jeg bandt i aftes har hængt over prækestolen, jeg lægger den på Ejas [?] grav. far foto. Vi er i haven inden middag. jeg skriver dagbog for Lørdag og Søndag. Vi cykler til Helgeshøj, vi spiser blommer. Knud har jo været på Dragør Strandhotel den dag Fischer var der sidst, vi faar det hele fortalt, Fischer brænder hul paa en dug Karen har broderet, hun græder. Vi læser modeblade fra Paris, tager hjem ved 11 tiden det var sjovt [onkn? kom-]

Onsdag d. 14. September

Vi spiller Haandbold, fru Hansen er skrab, skæg i tysk, bliver hørt, Tenna og Edit hjelper mig. Vi avlevere stil, vi læser en hverdags historie færdig. [nok: Thomasine Gyllembourg, En Hverdagshistorie] Bliver hørt i engelsk og kan det ikke saa godt som jeg plejer siger fru Møller. Jeg sælger 24 høstblomster til lærene i 10 spisefrikvarteret, Eri hjælper mig med pengene, Eri er med mig hjemme, vi vil ud at sælge høstblomster, Ove har været her at hente resten af blomsterne, saa der bliver ingen. Det regner en lille smule. Jeg er snavset paa halsen og vasker mig derfor. Eri og jeg spiser blommer, pære og sjokolade. Ved middagsbordet er far rasende paa mig, alt hvad jeg gør er forkert ”det bliver svært at holde tale om dit smil til konfirmationen” o.s.v.

Mor er til et møde i Dansk Samling, far tager paa Helgeshøj, jeg gør mig vældig godt i stand, vasker haar og tager bad og gør gymnastik i en god halv time, vil være dygtig. Snakker sminke med Cristensen.

Lørdag d. 17. September

I sang synger vi forskellige udenlandske sange. Gibber er helt skør, han skælder alle ud, selv mig, vi kan ikke faa den bog, som vi plejer at læse foreløbig, derfor begynder vi at læse en anden, som hedder saadan noget som den grønne ring. [nok: Torry Gredsted, Den grønne Ring, 1930] I engelsk faar jeg en daarlig karakter, i Geometritimen faar vi prøveregning, der bliver opgivet 3 stykker, jeg kan kun regne det ene. I frikvarteret er der 7 drenge der kaster med papir, jeg faar fat paa det og holder det i lang tid, de kan ikk tage det fra mig. Jeg finder nogle blommer paa viktorablommetræet. Mor plukker hyldebær og sælger dem for 20 øre pundet. Jeg skriver dagbog for Tirsdag, Onsdag, Torsdag, Fredag og Lørdag. Inger er her at arbejde for far. Jeg er hos købmanden at købe danalim til min vase som jeg limer. Ove er med ovre. Fie bager. Vi kan ikke faa biletter til ”Folketeateret,” det er kedeligt, men saa venter vi til Lørdag. Karen ringer og indviterer Inger og mig til Helgeshøj, de fra turen kommer. Gidde og Inger kommer kl. 9

Helgeshøj [Tømmerupvej 3]

Fredag d. 7. oktober

Vi har ikke noget for i Aritmetik, men regner opgaver hele tiden, vi skal være færdige med I. hæfte inden efteraarsferien. Jeg er vældig oplagt i haandbold og sætter det første maal jeg nogensinde har sat. i naturhistorietimen lærer vi nogle insekter ved navn og udseende. Vi faar diktat i den anden tysktime, Bork er rasende paa mig, lige meget hvad jeg gør saa er det forkert Møller fortæller sine sædvanelige krønneker i historietimen.

Jeg skynder mig at læse leksier da jeg kommer hjem, mit værelse ortner jeg ogsaa vældig pænt, der kommer 34 taarnbyere i aften til ”2.dagsgilde” Vi bager. De mennesker der kommer er smadder kedelige og jeg keder mig det meste af aftenen, Fischer Helgeshøj er med, han er morsom, jeg er med 3 hold oppe at vise mine konfirmationsgaver frem, jeg har en hel remse som jeg kan udenad. Far er træt og gnaven. Jeg gaar temmelig sent i seng da jeg hjelper efter at gæsterne er gaaet.

Onsdag d. 26. Oktober

Vi skal være i varmerummet naar vi ikke bader, lære Andersen vil ikke ha` det, saa vi er oppe paa nr B, vi har det morsomt og læser en masse leksier. Borch sætter 2-3÷ ved mig, lad hende bare more sig. Vi faar baade vore aritmetig og geometrihæfter, ug –mg÷ ug-mg, som sædvanelig. Vi laver belægninger i haandarbejde. Herhjemme spiser jeg en masse. Mor ligger ogsaa i sengen i dag, men skal op i morgen. Der er ikke særlig mange leksier til i morgen da vi har faaet fri for engelsk. Jeg frøs i skolegaarden i dag, saa gik jeg ind paa bibioloteket, og saa blev jeg nødt til at tage en bog, jeg tog ”Ulfs Saga”, jeg læser i den i aften, og den er baade god og spændende. De unge fra Helgeshøj er med inde efter kaf gudstjenesten, de er morsomme og søde. Jeg sætter mine blomster i nyt vand. Missen er for en gang skyld paa besøg hos os. Inger Jensen er kommet hjem fra Møen, jeg gaar i seng ved 11 tiden.

Søndag d. 25. december

Kommer lidt for sent til tjenesten. Kaj er i kirke, prædikenen er ikke god, den er for lang. Missen er inde, den snød os i aftes. skriver dagbog for 25 Dec.

Gert Jensens fødselsdag.

Fru Christensen er inde. Ortner værelse, koldt med sne. Sover middagssøvn saa det staar efter, mor spiller, far og mor gaar tur, vi tager til Helgeshøj det er forholdsvis let kl. 8. Vi ser julegaver, spiser oseaner af hjemmelavet marcipan og frugt, faar kaffe, emne: Litauen. ser smaa grise der er født i nat, Fischer er jordemoder. Synger julesalmer og taler om de danske laave. vi faar vermout og senere portvin. Vi kan ikke faa bil førend kl. 1, derfor tager vi med rutebilen til lufthavnsvej og gaar derfra, det er let saa vi er hurtigt hjemme. Missen er inde, kæler for den og gaar i seng.

Søndag 5. Februar 1939

kommer forsent i kirke, til min meget store glæde træffer jeg Karen Louise, hun indvitere mig til at besøge sig, hendes nevø bliver døbt, Håstrup-Vig er inde bagefter. Jeg ortner værelse osv., far har 3f, 4˚ saa han gaar i seng og sover hele dagen. Vi gaar alle rundt og keder os, mor foreslaar Gunnar og mig at tage paa Helgeshøj og vi faar hende til at gaa med. Der drikker vi kaffe sammen med tandlæge Gravesens søn med frue Kaj Bastiansen jeg spiser meget slik, Karen følger os paa vej. Nu har far det bedre. Skriver dagbog og keder mig. Fie er gal. Ved aftenkaffen taler vi literatur, mor har læst meget men det er der ingen af os andre der har, nu vil jeg ikke længere læse bøger af ukendte forfattere, jeg vil læse de kendte saa at jeg kan snakke med om dem. Gaar i seng ved 11½ tiden. Gunner laaner mit vækur.

Tirsdag den 7. Februar 1939

I dansktimen læser jeg vers, jeg kan dem og faar mg, jeg deklamere for mine skolekammerater og Rosenholm faar også at vide at jeg kan dem. I geometritimen faar vi vore karakterbøger, vi skal selv regne dem ud, jeg faar 7, 11, altsaa er jeg desverre gaaet ned. Frk. Borch har været hos Tenna og klager over hendes opførsel, hun skal ogsaa ud til andre, hvem vides ikke endnu. Vi laver sjov i geografi. Solen skinner dejligt. Følges med Inger hjem. Hjælper lidt med arangementet af festen i aften. Far ligger og læser om Polen, Karen hjælper. I bad. Tager imod over 40 gæsters tøj, Arne Sørnsen taler godt, men under diskutionen kommer han op at skændes med Fischer, Helgeshøj, derved taber han mange stemmer. Hansen Kalbodhøj har en kasse æbler og fra Cris en kurv blandet med. De fleste gaar ved 12 tiden men mange bliver til kl. 1 og Fussing og Dr. Elle

Mandag 10. April 1939 2. Paaskedag

Jeg staar tidligt op og pynter kirken med paaskelilier, bliver hjemme og passer mor, læser G. af M.C. færdig, jeg mangler en smule i halsen paa blusen, men jeg kan ikke læse og strikke ribbestrikning samtidig. Jeg tager paaskeliljerne ned og giver graverkonen, Karin, fru Cris, Cristensen, mor, Fie, Ejas grav og mig selv en buket, jeg tager ud til Ingers mor med en, Inger ligger i sengen, saa jeg sidder hos hende i 1 time. Jeg er paa Helgeshøj med nogle og bliver der til kaffen, Kaj, Hans og Ole Bastiansen er paa besøg, vi gaar hen at købe is og faar samtidig Ellen fra Østergaard med. Vi har det hyggeligt, jeg bliver indviteret til middag, men følges med H. K og O. hjem. Dagbog, mor er oppe et par timer. Syr min ulster. Laver fricyrer. Passer mor og gaar i seng kl. c. 1.

Søndag den 9. Juli 1939

Henny tager med 8 ½ bilen, muligvis vil hun studerer til tandlæge og bo her hos os. Vi gaar op og tager en skraber til kl. 11,  saa laver vi middagsmad og gør huset rent Jeg sidder i haven i eftermiddag og læser ”nøddebo Præstegaard” tante kommer i den tro at bædstefar er her, men han udebliver forløbig. Tante faar blomster og tager afsted efter middag, hun er indviteret med til Helgeshøj i aften, men skal tidligt op i morgen, hun gik herud og gaar hjem igen. Paa cykelturen derop regner det saa vi maa skynde os derned, der er hyggeligt som sædvanlig, vi ser masser af billeder fra England, og der fortælles om Helge og Ragnar, vi serverer en masse skolehistorier til aarets sidste jordbær. Regnen bliver desværre ikke rigtig til noget, de skal tidligt op i morgen derfor tager vi hjem kl. 11

Fredag den 24. November

Kan ikke min latin. Jeg begynder at trække amagerdrakt paa, omtrent da jeg kommer hjem. Spejderkorset [korpset] vil til, at samle tøjet ind.

Fransen, Olga og Ruldi kommer til middag. Oluf Christensens døtre kommer og henter mig med ned til Helgeshøj, der bliver de nærmest forargede over mig, jeg faar et andet sjal paa og nye kysebaand i. Vi er henne hos fru Fløjtrup og den gamle fru Christensen, hun græder af rørelse over, at jeg se os i de gamle dragter.

I Molkes Palæ, maa vi vente ¾ time, vi faar kaffe m. kager og bliver fotograferet til A. B. Vi 6 gaar ind med sangene, der er 130, Charserbrevet er blevet overragt, og far har ordenen paa.

Der bliver holdt en masse taler, vi deler 1 sang til om og bliver indviteret paa raadhuspandekager med 2-3 store glas solbærrom til, vi har det vældig sjovt og faar lov til at blive der i et par timer, der er en masse at hilse paa, vi faar mocca i en lille sal ved siden af; Præs Guvernøren er en meget fin mand. Vi sidder ved nogle, der har en opdragelsesanstalt. Vi tager hjem kl. 11, først kører vi [Ildbys] datter hjem, der efter mig, det har været en meget morsom og hyggelig aften. Jeg maa banke dem op, kl. 12 aander jeg atter ud.

Torsdag den 28. December

Staar op kl. 1, er ude hos Inger, hun er hos damefrisørinden, saa tager Helge og jeg en tur med vore kælke, vi fragter bag hestevogne og tager Inger i møde, vi finder paa Mille og Nille. Vi faar en vældig sjov eftermiddags kaffe og Inger er med hjemme at se det brev jeg har skrevet til mig selv. Far og mor skal til grevemiddag hos oberst Fochs, jeg maa ikke være alene hjemme, saa cykler jeg paa weekend til Helgeshøj, først læser jeg BT, senere danser jeg med Karen, Kaj og Helge, det gaar straalende. Helge tager kl. 11 til bal i garderforeningen. Vi faar hyggelig aftenkaffe, da de gamle er gaaet i seng slukker vi lysene og har det hyggeligt. Jeg ligger paa Karens værelse, vi snakker hyggeligt.

Søndag den 7. april

Inden jeg kommer i tøjet, hænger jeg en masse billeder op under loftet paa mit værelse, jeg synes at det bliver grimmere af det, men jeg gidder ikke lavet det om, er nede paa dorffs værrelse, men han skal i byen, saa tegner jeg det polske og det danske vaaben i Romas poesibog, der er nogle vældig flotte tegninger i forvegen, men min ide er god. Sover inden mor og jeg gaar paa Helgeshøj, der er vi saa til eftermiddagskaffe og har det hyggeligt, vi gaar ogsaa hjem, jeg møder Inga igen. Det er den gamle fru Fichers fødselsdag og vi bliver indviteret med, men vi er heldigvis ”optaget”.

Saa spiser vi aftensmad i kontoret, vi skal høre pressen, da alt er sort i sort fortiden. Der er takkekort til mig fra Inger og Skjold.

Jeg digter et digt om Polen til Romsis poesibog, men mor synes ikke, at det skal med i den, de er jo meget følsomme fortiden. Mor og jeg læser de første 3 timer fransk, jeg er træt og tuder, men jeg tror at det er morsomt

Torsdag den 25. Juli

Det pladderregner, jeg ligger i sengen og skriver til ⊥. Den 2. ælling afgaar ved en blid og rolig død. Leddet er af lave paa den anden. Jeg er i Kastrup paa posthuset efter pakken med Kæhlers karmik, jeg maa vente ½ time paa, at de aabner, den tid bruger jeg til at kigge paa lufthavnen, den ligner en bakke med stier paa, jeg kan ikke lide at gaa deroppe, tyskerne glor paa mig. Paa lufthavnen staar der 8 jernbanevogne kun med tysk amernision. En kande og en kop er gaaet i stykker og jeg limer det. Læser i Frøkenklosteret. Jeg bager en sandkage og Wanda bager tvebakker, saa spørger jeg Lunn, om han vil have en tvebak, det vil han gerne. Der er brev fra ⊥. Mor tager posten og er rasende, da hun giver W det, jeg tør slet ikke læse det førend vi skal paa Helgeshøj, mor rumsterer i soveværelset. Fichers har et knaggodt beskyttelsesrum, men det er ogsaa nødvendigt der, hvor granatsplinterne regner ned. Nu kommer kød til at koste 4 kr. kg. Der er hyggeligt. Vi faar melon.

Det styrter ned paa hjemvegen, Lunn følges med mig. far er rasende og laver en schene fordi mor ikke har smit hans granatsplint væk. Han er nervøs.