Staar op kl. 1, er ude hos Inger, hun er hos damefrisørinden, saa tager Helge og jeg en tur med vore kælke, vi fragter bag hestevogne og tager Inger i møde, vi finder paa Mille og Nille. Vi faar en vældig sjov eftermiddags kaffe og Inger er med hjemme at se det brev jeg har skrevet til mig selv. Far og mor skal til grevemiddag hos oberst Fochs, jeg maa ikke være alene hjemme, saa cykler jeg paa weekend til Helgeshøj, først læser jeg BT, senere danser jeg med Karen, Kaj og Helge, det gaar straalende. Helge tager kl. 11 til bal i garderforeningen. Vi faar hyggelig aftenkaffe, da de gamle er gaaet i seng slukker vi lysene og har det hyggeligt. Jeg ligger paa Karens værelse, vi snakker hyggeligt.