Onsdag den 22. November

Fri, fri, fri, sover længe. Har ondt i halsen. Sender brev til Henny. Plukker havens sidste blomster. Det fryser stærkt. Rotary har aarsfest hos inginørerne.

Til charserfesten paa Fredag, skal der 5 amagerpiger med, jeg laaner en dejlig dragt hos Edvard Andersen, jeg trækker straks i den, den passer mig udmærket. Pastor Vig er her. Dorf er sød. Drengene er ude i aften. Jeg faar min frake lagt op hos fru Jensen. Inger, Helge og Knud kommer her, jeg gaar med dem hjemad. Tage er her til mittag, han er vældig hyggelig. Far har en telefonsamtale med 5 Rotaryfolk paa en gang. Far taler om at faa Røde kors til både mor og mig, men sikker først naar jeg bliver 18 aar. Kl. 11 begynder jeg at skrive en stil, som jeg skal aflevere 12 timer senere. Er nede at tale med Dorf, inden vi gaar i seng, han faar ny frake.

Mandag den 25. December

Jeg er i kirke. Vi har glemt at købe rugbrød, saa faar vi af købmanden, han giver mig en æske chokolade. Jeg begynder at samle paa frimærker. Jeg opdager at Karen stjæler mit krem an mas. ”Saa faar vi alligevel en hvid jul,” da vi kommer fra gudstjeneste begynder det at sne. Jeg er huslig. Vi er forspiste. Jeg har sting i nyerne. Vi er paa julevicit hos Peter Andersens. Vi spiser frokost for 2. gang da vi kommer hjem. Vi skal cykle til Helgeshøj, men mors cykkel er i uorden, vi maser med den ½ time, for saa at faa en dejlig spadseretur derop.

Helge er kommet fra England, han lærer mig at spille Dard, vi har som sædvanlig en hyggelig aften der, vi synger julesalmer og spiser deres pragtfulde knas. Helge er blevet en rigtig sjejk, der siger komplimenter etc. Vi tager vogn hjem

Torsdag den 28. December

Staar op kl. 1, er ude hos Inger, hun er hos damefrisørinden, saa tager Helge og jeg en tur med vore kælke, vi fragter bag hestevogne og tager Inger i møde, vi finder paa Mille og Nille. Vi faar en vældig sjov eftermiddags kaffe og Inger er med hjemme at se det brev jeg har skrevet til mig selv. Far og mor skal til grevemiddag hos oberst Fochs, jeg maa ikke være alene hjemme, saa cykler jeg paa weekend til Helgeshøj, først læser jeg BT, senere danser jeg med Karen, Kaj og Helge, det gaar straalende. Helge tager kl. 11 til bal i garderforeningen. Vi faar hyggelig aftenkaffe, da de gamle er gaaet i seng slukker vi lysene og har det hyggeligt. Jeg ligger paa Karens værelse, vi snakker hyggeligt.

Mandag den 29. April

Nattergalene vækker mig.

Mor er paa Dampfærgevej efter det tøj der ikke kom til Lithauen det skal Taarnby kommune bl. have, det skal deles ud fra et klasseværrelse paa Korsvejen. Jeg er nede i spisekammeret at faa et ordenligt skod [skud], Karen synes, at det er paa tide, at jeg skærer hul paa den 2. blodpølse, hun har spist den 1. Dagbog. Jeg gaar og tænker paa ⊥, der er nu aligevel noget ved ham, som jeg ikke kan lide, men det er maaske fordi jeg er træt og gnaven nu; naar vi er sammen er alt pragtfuldt, han er i hyen. Gartner Schmit er her til frokost, han har ikke meget til overs for tyskerne. Den nye sønderjyske pige tør ikke komme herover til Maj, hun kan jo komme over Hundested Grenaa, det er ikke farligt. Efter frokost lægger jeg mig hen at sove, jeg vaagner til middag. Ficher og Helge er her med ½ gris, det er morsomt at se, hvor øvet, han er i at dele den. Jeg er inde hos ⊥, Chr. ser paa alt. Far bliver udnævnt til æresmedlem i Lithauisk forening. ⊥ og jeg bliver siddende på Lunns fifa i en time, det er pragtfuldt, han er temmelig nærgaaende, men det er dejligt, det er hvort rigtige stævnemøde. Trappen knager uha

Lørdag den 8. Juni

Mor skaber sig over, at jeg ikke slaar græsplænen i formiddag.Jeg drømmer om ⊥ i nat. far solbader. Jeg man gemme mine tænstikker for far. Inger har termin i dag. Inger B skal været student. Vi har lige vasket, saa mor gaar i anretterværelset og jeg har svært ved at komme ind til ⊥. Scheaffer er her. Jeg slaar den storer og Lunn den lille græsplæne. Jeg maa ha’ inviteret mine tøser til paa Mandag, men glemmer det hele tiden. Inger er ene hjemme, saa ringer hun efter mig, jeg er i bad og vasker haar, da hun henter mig, Knud er vældig sød, han faar nyt tøj og er noget af det kæreste, Helge kommer for sent hjem fra skøjtebanen, saa vi benytter naturligvis lejligheden til at skælde ham ud. Jeg laver skildning i midden, det kan ⊥ lide, saa maa jeg beholde den. Faster Sine har købt nogle aakander, dem maa far tage ud efter, jeg maa nemlig ikke tage alene og jeg vil ikke følges med far. 

Lørdag den 14. September 1940

Jeg stiger i Jørgensens agtelse, da jeg bliver hørt i fysik, han er sjov. Jeg faar skrevet noget matematik af, saa jeg ikke afleverer helt blankt. Min stil bliver rost, før fik jeg tg-g+, nu mg./. mg, det er da en forskel, og saa er mit sprog godt. Jeg faar fri kl. 1, og saa synes jeg, at det er synd, at ⊥ skal hente mig, men jeg kommer til at gaa og kede mig. Teichmann skal paa 14 dages aarlov, han har faaet en lille smule for 25 kr. til sin kone. Jeg køber ½ kg kogechokolade for 3 kr. Prior giver os 2 kg kaffe i stedet for ½ kg og ¾ kg malt. Hvordan skal det gaa med min matematik uha. ⊥ kommer først hjem kl. 5, saa jeg tager ud til Inger. Knud og Helge ryger, men de benægter det, saa ber’ jeg Knud om en cigaret og han siger, at de ikke har flere. Det er Skægt nu at være den store, der opdager, at de andre smuger . Jeg æder en masse fruget og Inger er med hjemme til middag. Vi har det hyggeligt paa ⊥ værelse, men saa ringer Ruldi, og da jeg kommer ned igen er de saa underlige. Han skal ind til Stobbe i aften, vil ha’ mig med, men jeg gidder ikke. Inger og jeg pudser en vognlampe, den skal indgaa i samlingen. Jeg følger hende hjem. Vi faar en gris fra Mollerup, hver famlie maa kun faa ½, men saa regner vi Lunn og Dorff for en familie. Jeg kan ikke lide W. mere, Isse er i studenterforeningen og […]

[i margen] Isse- det lille guds ord fra landet kommer hjem fra studenterforeningen kl. 20, der er, der at gaaende, at der ikke var noget ved at være derinde – for profecionel. Det er godt, at hun nu kan se, at jeg ikke har overdrevet.