Mandag den 31. Juli

Vi drikker kaffekomplet og henter Nanna, Grete og hendes moder, vognen er ude paa sin sidste tur, der er noget i vejen med køleren, saa vi maa hele tiden af og hælde paa, vi er inde at faa det ortned rigtigt i Odense, men inden Nyborg gaar den i staa, saa maa Zonen hente os, vi faar først middag paa skibet kl. 6, Nanna vil ikke have ”klumper” i suppen, hun er hende at give den rare tjener drikkepenge, men han faar kun den ”store,” hun er veldig sød, men den sidste del af vejen er hun træt og gnaven, saa kommer hun til at sove hos mig, i Vordingborg er vi inde at faa ”sodavand,” og mælk til Grete, vi faar rødgrød her og ortner os saa jeg ligger paa gangen og Nanna i gæsteværelset, men da hun er bange maa jeg først ligge hos hende, senere ligger hun hos faster.

Tirsdag den 1. August

Den nye vogn er ankommet og den røde farve straaler paa gaden hvor alle vender sig om for at se den. Vi er henne hos fasters dameskrædderinde med chokolade, saa er vi i haven men maa løbe op da det begynder at regne. Onkel har vanvittigt travlt. Vi læser lange afhandlinger om den saa skrækkelige forsvundne [Gurli]. Elna køber Tempo, jeg læser til familiens fornøjelse ægteskabsanongcerne men maa forkaste dem alle. Jeg bliver vejet og vejer 130, saa maa jeg 15 pund ned. Elna faar en ny kjole og ungerne faar sko og legetøj. Nanna er helt bestyrted over at der serveres is, chokolade, vindruer og blommer til aften, vi er ikke særlig sultne da vi ikke har bevæget os i dag, vi gaar derfor en yndig lille tur. Nanna sover for 1. gang alene, jeg er inde at snakke med hende, men [de?] bliver kun til sjov.

Onsdag den 2. August

Jeg gaar tur med Nanna, vi er ved guldfiskene og ”[sanerne], ” [svanerne?] hun har laant en æske chokolade, og finder at der ikke er noget vigtigere til i verden end at faa den tømt, jeg fodrer lille Grete til middag, saa gaar vi en tur med hende i barnevognen, onkel afleverer den gamle Plymouth og faar den yndige kajserrøde kapitän i stedet, den bliver demonstreret, der er radio og mange andre moderne bekvemmeligheder, jeg pudser den gamle og saa kører forhandleren med den. Vi kører en tur i den og er omme af Nordmand, han flytter til fader og onkels fortvivlelse til til Faaborg. Vi er en tur i Bandholm. Vi faar is og kirsebær inden vi gaar i seng, faster har forfærdelig travlt og Nanna forstyrer hende morsomt, derfor maa jeg faa hende i seng og [lejer] sjov med hende til hun sover.

Torsdag den 3. August

Nordmand Petersen kommer paa afskedsvisit, Nanna overrækker ham en æske [flødebier], vi faar frugt, chokolade og cigaretter, han kommer paa en morsom maade med en masse vittigheder. Nanna og jeg er med onkel ude at køre i aaben vogn, Nanna sover og vi hører musik, vi er ogsaa ude at trille og købe en masse til Elna og ungerne, faster giver os 5 kr. hver, jeg køber et kort som jeg sender hjem, er ogsaa hos frk. Ebsen, vi ligger i haven og tager solbad, bagefter tager vi koldt styrtebad. Et af røerne i radiatorsystemet springer, saa vi maa have en mand til hjelp. Westergaard er her paa lynvisit. Faster Signe skriver et brev hertil, Inger har købt et hus til [85000] kr men længere hende i brevet fremgaar det at Inger skal laane det af onkel. Vi faar is og frugt [+] som sædvanlig, faster [ordnere] regnskab.

Fredag den 4. august

Det tordner og regner, til frokost er sparekassemanden her, Nanna og jeg er med onkel ude at køre i regnvejret, jeg sluger aviserne om Gurlis fund. I en artikkel læser jeg om fru Ebba Duurlov. Vi ligger paa græsplænen og gaar tur i det brændende varme vejr, jeg faar lov til at trille med vognen; Nanna vælter en æske chokolade paa gulvet, faster tror hvist at det er mig, men siger ikke noget. Onkel indviterer Nanna og mig i biografen, vi ser ”Blaavand melder Storm” med fortale af Stauning, Nanna sover og vi kan ikke høre et kuk af hvad der bliver sagt, den er ogsaa meget slidt, men egentlig meget morsom; bagefter faar vi 2 isbægere og en masse frugt. Faster har . 6000 kr. regnskab og er først færdig kl. 2, jeg kan ikke sove før end der er ro i huset.

Lørdag den 5. August

Nordmand er her, Westergaard ligeledes. Vi ligger i et par timer og soler paa græsplænen, Poul Asker kommer, saa jeg maa passe paa børnene, jeg tager koldt styrtebad inden eftermiddagskaffen, [Sigu??] kommer, han fortæller om sit bryllup i morgen og om fremtidsplaner. Jeg er overladt til aviserne i et par timer, saa gaar Elna, Nanna, Vera og jeg en dejlig tur ved søen. Da faster og onkel er ude at købe brudegave til i morgen fik jeg kraftig næseblod, saa kunde jeg ikke komme med, men maatte tage blodplætter af min jakke. Jeg begynder at læse  i Hall [Caines] ”en Kristen” og skriver dagbog. Vi hører tysk presse paa engelsk om den nyfødte prinsesse af Holland og meget andet, vi hører musik og spiser is og frugt. Jeg læser i nogle illustrerede engelske blade og tager fodbad og lakerer faster og Nannas negle.

Søndag den 6. August

Er i haven efter æbler med Nanna, sætter blomster i vand og gør en balje – ren, hjelper ogsaa med mange andre ting og læser i ”en Kristen,” vi kører til Rødby havn hvor vi bader og spiser middag paa paviliongen, jeg maa tørre tallerkenen af efter formanden, serveringen er langsom, men maden god, oven paa isen er Nanna ude at købe is, vi er omme at vise sparekassemanden vognen. Nanna og jeg er oppe til bryllup, Alfred Ellehauge og frue er ogsaa med, Nanna er urolig, det tordner, lyner og øsregner, vi faar 12 stk. 60 øres brød fra Landmandshotellet, vi er bange for at det er for dyrt. Nanna er uartig, men da hun er adventist maa hendes moder ikke slaa hende, saa gør jeg det, hun hyler i vildensky.

Jeg passer telefon og [dør?], da de kommer hjem

Mandag den 7. August 1939

 [fortsat] Kl. 3 faar jeg et resume af fæsten, onkel bliver kaldt til fødsel kl. 4, saa han faar en times søvn. Jeg giver ungen mad og gaar med Nanna i en time, læser saa i ”En Kristen, Dr. Nordmand paa besøg til eftermiddagskaffe, han er vældig sjov. Nanna hyler et par gange og er gnaven. Onkel venter sin moder paa besøg. Skønt det øsregner vil Nanna ned [ud?] at have solbrænt, jeg gaar en tur med hende og vi er i [??] ved ”sfanerne” og guldfiskene, vi maa nemlig ikke forstyrre de travle værter. Ved frugten taler vi Signe og andre slægtninge, Nanna henter is og faar ”en lille butik” som vi naturligvis straks handler i. Onkel kører os alle en tur til Bandholm hvor vi gaar tur. Sigurd tager paa bryllupsrejse til Nysted, men da det regner, vender de hjem 12 timer senere, de kan sikkert ikke undvære deres familie mere. Faster giver mig en yndig kløverblomst, men jeg kan ikke have den med hjem. Vi faar danske blommer og pærer.

Tirsdag den 8. August 1939

Er tidligt oppe, Nanna og jeg ligger paa græsplænen, inde i Hofs have er der et par svende der ryster blommetræer, jeg er ovre i haven at faa nogle, og saa gir jeg dem 4 æbler, jeg ligger der i en time og hundefryser, saa gaar jeg op at tage iskoldt styrtebad, i avis lollandsposten staar der om bankassistent Rasmussens bryllupsrejse. Elna, ungerne og jeg gaar tur, vi er hos Musse at konstatere at mit frugsted hedder ”Rafael”. Jeg læser Tempo og Billedbladet, faster viser os nogle rejseerindringer, Nanna erklærer for hver ting at det har hun ikke, men hun ønsker sig det. Grete bliver fotograferet paa potten med fingeren i munden. Onkel har en vanskelig fødsel hele dagen. Faster lader os høre nogle yndige grammofonplader af Ini Henrikkes [Fini Henriques] og andre, vi faar frugt og is, til sidst danser vi vals og tango, Grete er sent oppe.

Onsdag den 9. August 1939

Faster og onkel diskuterer meget ivrig hele dagen. Grete spiser af en cigaret. Jeg stopper gulvtæppet. Sætter vaser ind og tørrer støv af, her er temmelig travlt til i aften, jeg gør indkøb, Wilhelm er paa besøg. Jeg læser og gaar tur med ungerne. Hjælper med at dække bord og sætte [?odeure?] rundt. Sparekassemandens, Andred [Andrees?] og onkels moder kommer, jeg bliver opmærksom paa, at der kan gaa lang tid hvor der ikke er nogen der siger noget, saa kommer jeg til at skrupgrine og styrter ud til faster der naturligvis saa ikke er tilstede. Nanna plager for frugt hele aftenen, hun slæber hele sit legetøjsudvalg ind og er halvgnaven naar vi ikke vil se paa det, faster forsøger at tale bjerge og politik, men begge dele vinder ikke indpas, da de er gaaet laver vi en forfærtelig sjov, Nanna er inde at tysse os alle, vi er i fasters seng, hvor vi laver sjov til vi bliver jaget ud, hun er forspist.