Fredag d. 5. August Maribo

staar tidligt op, er med onkel paa 2 ture, efter middag er jeg med faster paa indkøb, der bliver sent flere sportsbukere hjem til udvalg, ingen passer godt, saa de gaar retur jeg faar ogsaa en gul bluse ”med uden ryg” faster og jeg ser paa ur til konfirmationsgave til mig jeg faar 3 naale. vi er ved Rødby, vandet er meget varmt og snavset men det er dejligt, stationsforstanderen er henne i badehuset at spørge om onkel kan komme at se til en lille søsyg pige, vi køber meget slik hos ”Olsen.” Da vi kommer hjem klæder vi os om og tager til Guldborgsund paviliongen hvor vi spiser en dejlig middag, der er mange sjove mennesker. Der er en københavnsk danselærer, der underviser i lampet walk. [The Lambeth Walk] På turen hjem synger vi, da vi kommer hjem faar vi druer, onkel er ude, vi gaar i seng kl. 2 ½.

Mandag d. 8. August, Maribo

Bazar. Faster og jeg staar op og gaar en tur rundt om Nørresø fra kl. 8,7 – 9. der maa gøres noget, jeg spiser inted og drikker ¼  kop kaffe da sparekassemanden er paa besøg, jeg spiser ogsaa 2 æbler og drikker en kop mælk.

Jeg er hos skomager med mine tyske sko, er med onkel i praksis og hører musik, er ogsaa i vandet, iskoldt.

Det er temmelig varmt, 27 grader. til middag spiser jeg 1/3 pandekage og ½ porsion tomatsuppe. Jeg skriver dagbog. Jeg bliver vejet før middag og har tabt 2 pund.

Om aftenen er vi paa besøg hos sparekassemanden, vi gaar der hen, er ud at se haven, ved kaffen snakkes dansk samling, paa hjemturen gaar vi langs søen, det er et dejligt maaneskin.

Vi har indviteret Jørgen med til Rødby i morgen. Onkel har haft 26 besøg ude og en meget lang konsultasion, saa han er meget træt.

Tirsdag d. 9. August, Maribo

Faster vækker mig ikke, da hun synes at vi er for trætte til at gaa den sædvanlige tur, vi slanker os paa fuldt drøn hele dagen, jeg er med onkel ude at køre flere gange, jeg tror at jeg tager avsked med de forskellige huse onkel er i. Vi hører radio hjemme, jeg faar de forjettede bukser, de er dejlige, jeg gaar ned til sparekassebestyren for at hente Jørgen, han er ikke hjemme men jeg faar hans badetøj og han kommer straks efter.

Han ser billederne fra Estland og Roma.

Vi tager til Rødby havn at svømme, vandet er dejligt, vi bliver filmet og fotograferet, vi spiser kokuspakker og strømpebaand, bagefter spiser jeg vi frokost og klæder om, vi er i biografen at se Borrneo, det er en vældig flot junglefilm.

Bagefter faar vi frugt o.s.v.

Jeg vejer mig, 128, det er tilbagegang, den er fin. Vi ringer hjem, jeg faar lov til at blive til Torsdag.

Onsdag d. 10. August, Maribo

Faster og jeg gaar en lang tur langs søen, aaen og mosen, jeg gaar barbenet, da skoene trykker.

Jeg plukker en masse blomster til faster. Det er et dejligt vejr. Jeg er med onkel ude at køre, og nu er det uigenkaldeligt sidste gang jeg er de forskellige steder.

Vi faar verdagsmad til middag da faster ikke vil lave noget særligt til mig naar jeg intet spiser.

Vi er ved Rødby havn, spiser aftensmad og frugt. Vi hører radio hele aftenen, et morsomt stykke om en Amerikaners besøg i København, vi hører ogsaa et par foredrag og Jaz uha. Jeg vejes ogsaa i aften, 127, saa jeg vejer altsaa det samme som da jeg kom brovo [bravo], men hjemme siger de sikkert at jeg er blevet tyk, for det plejer de jo.

Søndag den 6. August

Er i haven efter æbler med Nanna, sætter blomster i vand og gør en balje – ren, hjelper ogsaa med mange andre ting og læser i ”en Kristen,” vi kører til Rødby havn hvor vi bader og spiser middag paa paviliongen, jeg maa tørre tallerkenen af efter formanden, serveringen er langsom, men maden god, oven paa isen er Nanna ude at købe is, vi er omme at vise sparekassemanden vognen. Nanna og jeg er oppe til bryllup, Alfred Ellehauge og frue er ogsaa med, Nanna er urolig, det tordner, lyner og øsregner, vi faar 12 stk. 60 øres brød fra Landmandshotellet, vi er bange for at det er for dyrt. Nanna er uartig, men da hun er adventist maa hendes moder ikke slaa hende, saa gør jeg det, hun hyler i vildensky.

Jeg passer telefon og [dør?], da de kommer hjem