Tirsdag den 28. November

Jeg havde ventet at faa tg+ i de opgaver, som jeg afleverede i Lørdags, saa faar jeg mg%, det er noget af det fineste. Rosenholm er gruntig. Dorf spiller på flyglet, og vi har det vældig sjovt. Far har i lang tid prøvet, at faa en lille polsk admiraldatter hjem til Danmark. Det er svært, saa foreslaar jeg, at vi kan tage hende, det vil vi saa gøre, hvis det er muligt, det vil blive morsomt, hun taler hvis [vist] kun fransk. Det er nærmest uvejr.

Det ser galt ud med Finland, Rusland erklærer krig og gaar over grænsen, det ser ud til, at Finland skal knuses, men 2. dag erobre de det tabte tilbage og viser sig som meget tapre og fine soldater, jeg tror næsten, at de vinder. Russerne har mange kvinder i deres tjeneste og deres materialer er i daarlig orten. [dette afsnit må være skrevet senere, men det er ikke angivet hvornår]

Tirsdag den 5. December

Der er censor i gymnastik, vi har heldigvis først i morgen. Kaj tegner en smart tegning til mig og lover mig en til. Stoffer er lige ved at gaa ud ad sit gode skin, ingen af os kan noget, da der er en lang pause, hvor ingen siger noget siger Inge: ”Nu beder vi for freden i Finland.” Almindelig jubel. Dorf og jeg har det morsomt og hyggeligt. ⊥ er dejlig. Organist Tuner [Thuner] er død, Inger var hans protege, Røde Jørgensen vil udrydde alt, der har med ham at gøre, saa nu er hendes chance for Kristkirken minimal. Jeg begynder at skrive latin fra 1. time, jeg maa snart have det færdigt, ellers bliver han skør. Far gaar ikke til maskinskrivning mere, der er for meget at lave m.h.t. Polen. Rüdiger ringer flere gange hver dag. Gid jeg skulde med til skoleballet den 16, der skal spille en revu, der hedder ”Uffe den spage.”

Søndag den 31. December

Vig taler i kirken. Mor har feber. Red. er med inde til frokost. Der er en konkurrence i Bit om vores berømte gæster, den er meget svær. Gunnar læser til eksamen her og Tage har vagt, man har forbudt Tage at tage til Finland, da vi har saa faa søvandte læger, men han har alligevel ikke opgivet. Mor giver mig lov til, at lade hendes gamle sølvræv sy om til en muffe. Klokkerne kimer og sneen er helt ren. Jeg viser Karen Loudovikka. Karin, Karen, Gunnar, far, Fisker og Vinter hjælper mig med de 52 navne, saa nu mangler jeg kun 7.

Vi gaar for første gang rundt om juletræet i aar og synger de gamle sange. Karen og jeg sidder sammen i kirken, hun kommer meget sammen med en ung svensker fortiden.

Kirken er fyldt og her er en dejlig højtidelighed. Vi venter paa at klokken skal slaa 12, og saa synger vi ”Klokken slaar, tiden gaar.”

Torsdag den 4. januar 1940

Jeg gaar i skole, er meget ihærdig i gymnastik, saa sortner det for mine øjne og jeg bliver lagt ned med en masse fraker over, jeg græder og faar hovedpine. Jeg gaar ikke hjem, vi lærer at regne med 3 ubekendte. Kaj og Erik skriver breve til mig, jeg er oppe med Kaj i frikvarteret. Stoffer er (lussing) vældig sød i latin, vi begynder paa de poeniske [puniske] krige. Vi taler naturligvis julegaver. Jeg er hos Holst, begynder at tilskære mine skibukser. Vi prøver bluser, der er kun en, der falder i naade. Har en skrækkelig hovedpine. Tage er her, nu skal han til Finland, han underskriver kontrakt nr. 3, gid jeg skylde med. Han laaver mig, at jeg maa prøve hans skier. Jeg smelter lysstumper til et smart stearinlys, mor siger at jeg er en pyroman, vi gider ikke læse latin mere.

Onsdag den 31. Januar 1940

Har ikke skøjter med, saa faar vi boldspil. Fru Hansen skriver i min poesibog, det er der ogsaa mange af drengene der gør igen. Eri læser et kapittel højt af den trofaste flod, de vil alle laane den, da Buller kommer, gemmer jeg mig i vægskabet medens de andre bliver smidt ud. Vi er ogsaa oppe bag haandgerningsværelset, vi taler om at gaa ud at rasle til fordel for Finland, det kunde være sjovt. Inger maa køre en stor omvej hjem, saa vi kan ikke følges ad. Der er mange soldater i taarnet, jeg er der oppe at tale med oberst Ronde, bagefter er han nede at faa kaffe her, han er vældig charmerende og let at tale med, jeg underholder ham længe alene. Jeg er ogsaa som sædvanlig nede paa Dorfs værelse, han har travlt. I tilfælde af krig bliver præstegaarden beskyttet, for der er meget antiluftskyts i kirketaanet, de er der ogsaa i nat. Jeg skriver stil. Vi muer ud paa pastor Lunns værelse, jeg [køber?] et gulvtæppe, 1 akvarel og 3 stole, saa det hygger vældigt paa mit værelse, far siger, at jeg bor som en baron(esse) – snart

v. cloc 1

Lørdag den 3. Februar 1940

Vi har en lille prøveregning. En af kammeraterne har fortalt Tenna, at jeg tror, at hun har taget mine læbestifter, hun klager til overlæren og [orne] jeg taler med dem begge, de er vældig flinke, navnlig graaskæg. Vi bliver maalt og vejet, uhyggen breder sig, jeg vejer 74,8 kg og hvert aar vokser jeg en cm nedad, saa nu er jeg kun 164,5 cm. Vi skal have termin i næste uge, men jeg er efterhaanden ligeglad med alt, jeg er sløv. Vi skal svede den hos Møller, Gibber er skør, skønt vi ikke har gjordt noget. Jeg er i bad og vasker haar, fru Duurloo er her, hun drikker eftermiddagskaffe her, hun har forgæves besøgt os 2 gange i den sidste tid, han er i Ankara med 2 smaa daarlige værelser til 200 kr om dagen, i Athen staar et palæ og i København har de 4 værelser, de kan ikke faa møblerne og Musse af sted, saa maa hun blive her. Mor er inde at besøge fru Henningsen, der møder fru D. ogsaa. Ruldi kommer paa weekend her, hun strikker undertøj til børnene i Finland. Jeg læser filmsroman og er skør, er kølig overfor Dorf, jeg tror det hjælper. Faar et pragtfuldt brev fra Henny. Inger og jeg spiller pfilipine, vi siger det paa samme tid og udsætter til Tirsdag kl. 10. Mor siger at jeg er skrækkelig tyk. Tyskland sender hjælp til Rusland. Sverrige er faktisk med i krigen. Koksene, Grev Knuth beder os om nogle, Dr. Ellehauges har heller ikke flere. Jeg burde have prøvet min kjole i dag, ogsaa besøgt tante Jørgi [?] der ligger med mellemørebetændelse, det skind. Pastor Lunn har en masse gepak at ”orne”.

v. cloc 1

Fredag den 9. Februar 1940

Orne er rasende over at jeg ikke vel gaa ned. Til terminen flytter han mig, jeg tror at han opdager at jeg vil snyde. Stykkerne bliver jeg færdig med i sidste øjeblik, jeg har 2 fejl, saa jeg regner med at faa mg- or so. Far ligger i sengen. Jeg læser ”Condora” og ½ ”Dobbeltbryllup”. [I serien Eva’s lille Films-Roman blev udgivet små hæfter baseret på film, dvs. billeder fra film med tilhørende tekst skrevet som en illustreret roman. Coronado og Dobbelt Bryllup, og de senere titler, som hun læser (Uskyld og Storbyens Sjakaler) er fra denne serie] ꓕ sød. Postvæsenet sender mig en regning paa 15 øre. Har en farlig sjov med montøren, jeg siger at jeg ikke kan lide Hitler, men jeg fortryder, han er sønderjyde og kan være spion. Skriver til Henny. Strikker til Finland, de har sejer. Her fryser det 18˚. Er træt. skriver en længere epistil til Henny. Nu maa vi snart ikke bruge varmt vand mere, saa jeg tager varmt bad med haardvask, det gør Dort til de gamles forargelse hver aften, men vi skal jo spare. Vi kalder Chr. Corpus Juris, Lunn Gamle Dorf: Nekalal, far og mor er nøddebopræstefolkene og jeg – jeg er Maldrabine. [Corpus Juris, Gamle og Nicolai er de tre brødre i Nøddebo Præstegård; Maldrubine er forpagteren Keldborgs datter]

Søndag den 11. Februar 1940

Jeg river alt i stykker, saa jeg kommer forsent i kirke, der er kun 27, apsolut minimum for fars vedkommende. Tage og jeg roder i biblioteket, jeg tror, at jeg vil have fat paa Tages fysik. Edel kommer herud, vi gaar en tur, der er en yndig lille hund der følger med os. Karen T [?] er her. vi har det vældig hyggeliet, de synes at jeg er sjov. Jeg læser ”Uskyld”, sikken noget pjat. Drengene kommer hjem til middag. Jeg hjelper mor med den. er træt. ꓕ og jeg taler om dem, vi kan arve, han synes at det vilde være idiel for mig at komme paa kostskole i Schweiz. Tøjsendingen til Finland er blevet torpederet af russerne, vi er lige ved at græde, det er jo skrækkeligt. Det fryser 21˚ her, men det er jo ikke noget, vi kan ikke bedømme den strenge kulde, vi er vandt til den. Sikken en kulde, vi maa drikke os fulde, Gudske lov – hul i halsen har vi dog.

Søndag den 18. Februar 1940

PipHanses fødselsdag. Karin og Inger indviterer os derind, der skal nemlig være et store motorløb paa søerne, til fordel for Finland. Mor og jeg gaar en pragtfuld tur ned til lufthavnen, hvor der er mange interessante mennesker; vi er ogsaa nede at gaa paa isen man kan gaa til Saltholm. Drengene er inde at se væddeløbet, der er 50.000 mennesker. Pastor Lunn faar kun 6 kr. om dagen, saa han kan ikke ligestilles med en arbejder. Jeg lærer min danskbog. Dorf og jeg er oppe paa loftet efter den gamle skrivemaskine, den gør vi i stand, saa han kan skrive et brev allerede i aften paa den. Jeg finder 6 forskellige ark polifolo og en del billeder fra ”Nøddebo Præstegaard”, dem sætter jeg i album, jeg vil ikke være ked af at blive fotograferet mere, men jeg vil selv have filmene for dem kan jeg aldrig finde hos far; og om nogle aar er de vældig sjove at have.

Onsdag den 21. Februar 1940

Ligger til kl. 11½, der er brev fra far. Ved frokosten har vi en farlig sjov, ꓕ driller Chr. med mig, han skriver mange dikte fortiden, de bliver slaaet af paa maskinen, jeg finder tysklandsturens dikte frem, og lader som om det er hans, jeg har faaet fat i. Er lidt træt. Inger Føns skal snart giftes, jeg er blevet skrækkelig tyk i den sidste tid. Far ringer, at han ikke kan komme hjem fra Maribo, da det toget er sneet fast, radioen melder dog om, at alle veje er farbare. Eigil Friis falder i Finland, af de 21 danske flyvere, der nu er taget derop, er de 3 faldet og den 4. haart saaret. Vi aftaler at gaa ned til Orne, derfor henter jeg Tenna, og da vi kommer for tidligt der ned, gaar vi + Rie ud paa isen, det er forbudt, men hvad. Fru Kolbye fører an i det hjem, det er hende der underviser. Der er vældig hyggeligt, vi faar te, Eri taler om orne, medens han hører paa, det skal der frækhed til. Jeg fortæller drengene, at jeg har besøgt en af mine lærer, det er ikke løgn, vi har gaaet en tur paa isen, det er heller ikke løgn, men de tror naturligvis, at det er min elskede, og mor er meget godtroende, naar hun hopper paa den, Chr. driller og forsøger at være overlegen, men det mislykkes totalt, sikken en idiot han er, men ⊥ – ok. Pastor Lunn er meget sød, han kan ikke lide Christensen, gid han skulde rejse, og Dorf blive, det vilde blive et paradis, men ukrut – [hentyder til: ukrudt forgår ikke så let].

Jeg bager æbelskiver og rører fars, Karin og jeg griner, som var vi betalt for det, men mor kan ikke holde det ud. Naar jeg er til eksamen, bestiller jeg ikke andet end at læse romaner, saa er man udhvilet, men nu er mundlig min daarlige samvittighed, gid den gaar – om ikke paa den ene, saa dog paa den anden maade. Bimmer og jeg er de eneste, der har begge stykker riktige, det er synd for de andre, men en dejlig, overlegen fornemmelse. Fru Kolbye indviterer os paa middag, hvis vi faar ug- i gennemsnit, det kunde være vældig morsomt, jeg indviterer Orne og Fru [måske: Friis?] paa middag, hvis jeg faar ug- igennemsnit i matematik, men det faar jeg ikke.

Mandag den 11. Marts

(Kronprins Frederik)

Far vækker mig 3 gange i løbet af formiddagen for at spørge efter min feber. Jeg læser en del, er meget varm. Dr. Ellehauge er her for at undersøge, om jeg har tuberkulose, jeg siger at Tage snart kommer med sit stedoskob, sikken idiot Jeg er, far bliver rasende. Tage er her, han har faaet en smart lille revolver, som han skal skyde til fra mit vindue, han har 200 skud, et af dem kommer paa skraa, saa er far bange for, at han skal skyde den af medens han bakser med den, han er hysterisk. Nu vil England og Frankrig bringe Finland aktiv hjælp, men Skandinavien vil ikke lade det gaa igennem. Derengene er her oppe, Dorff gemmer 6 kr., handske, saa vi har en farlig sjov, far finder det oveni købet rimeligt, at døren er lukket. Jeg ringer til Kolbye, han fortæller mig en hel masse, om, hvad jeg skal læse paa o.s.v., han er vældig sød. Jeg har 37,8°, far og mor er skrækslagne, de behøver da ikke at være saa nervøse.

Torsdag d. 14. Marts

Har [ål? Men ikke med dobbelt-a?] i hovedet, jeg læser uafbrut, men der kan ikke hænge mere fast i hjernen, den er overfylt og træt. Mor ordinerer malt af [?] Lunn og mor ligger ogsaa i dag. Naar nu eksamenen er forbi, skal jeg rigtig bumle, [8] dage til Tjustrup, 7 til Maribo, og saa skal jeg have god samvittighed med hensyn til dem i storstaden. Hvem der kunde sove nu, men det kan jeg ikke førend paa Tirsdag. Heller ikke to day beder jeg ⊥ om at komme her, he know where I am, and if he lov me, then – Naa, jeg læser i øvrigt hele dagen saa jeg ikke ved, hvor gammel jeg er. Dorff er her i 20 minutter, men gaa skal han ned. Jeg besøger Lunn, og han besøger mig, saa vi har det vældig hyggeligt. Jeg faar brev fra Isse, det er lige saa sjovt, som dem fra Henny. Finland afstaar Karelen Viborg, Fiskerhalvøen og noget mere til de ”sejrende” Russere.

Tirsdag den 2. April

Faster og jeg gaar en kæmpetur ud til trekanten, der møder vi 2 vagabonder, derfor gemmer vi os, vi begynder at tale vores adelshistorie og bliver meget ivrige, vi faar en morsom samtale og kan begge fortælle hinanden nyheder, der er solgt en gammel bornholmer fra Rosengaarden, gid den kan komme tilbage til familien igen, jeg havde troet, at faster grinede af vort adelsvæsen, men hun tar meget fornuftigt paa det, vi driller onkel, der stammer fra hovbønder og sæmnarister, saa tager vi ud til Halsted kloster at se til Grev Eigil Fris Juhl Krabbe friske grav, det er gribende at staa der, der er 300 kranse, deribland fra Mannerheim og en mængde fra kongehuset. [grev Erhard Krag-Juel-Vind-Frijs faldt i Finland som pilot i kamp mod russiske bombefly, han begravedes 31. marts]

Paa hjemvejen og hele aftenen taler vi grevesnak, Friis’ vaaben er omtrent som Strungernes. Efter al denne ivrighed gaar vi i seng, da vi er vel der, ser jeg nogle hvide lys paa Nordhimlen, tilkalder faster og onkel, det er nordlys, senere ser jeg et stjerneskud.