Torsdag den 11. Januar 1940

Bliver borte fra Gymnastik. Trille laver Krøller oven paa mit Hoved, jeg tilbyder Arne at lave nogle paa ham. Eva og Kaj har slaaet op, Eva er ikke gal paa mig, men viser mig et Brev hun har skrevet til mig, det er Bimmer der har sladret til hende. Mor gaar over Gevin i Tysk, Trille kommer paa Gangen fordi hun har Krøller og Eri bliver banket fordi der er koldt i Klassen. Kaj vil møde mig kl. 7½. Er træt og noget nervøs da jeg gaar ned til ham, han venter paa Cyklen, vi snakker kun 1 Minut, jeg beder ham gaa med Eva, bagefter fortrød jeg, at jeg ikke var lidt sødere, vi kunde have gaaet en tur, jeg var haard imod ham, og dog vil han vel kun rakke mig ned bagefter, det siger Eva da. Pastor Lunn er her til Gudstjeneste. Jeg fortæller Christensen om Kai, hos ham ser jeg ”Verden siden 1914”. Vi har en morsom aftenkaffe bagefter, Storm P. læser op om selskabslege, da mor vil hente mig kravler jeg ind under bordet saa hun ikke kan finde mig.

Torsdag den 1. Februar 1940

Jeg er nr. to der kommer for sent paa skojtebanen, de mænd der fejer den, giver mig en køretur. Stoffer løber dejligt. Faar mg+ i historie. Eri bliver smit ud i tysk og Kaj er fantastisk, han siger: ”Hold kæft for fanden, kælling” hun er skrækslagen. Jeg bliver oppe i klassen og naar der kommer en lære, kan jeg gemme mig bag døren til vægskabet, der er ingen, der tænker over, at den staar paa klem, baade Mor og Arne opdager mig ikke. Stoffer er scharmerende, han spørger, om jeg skal møde sjejken i aften, for jeg spørger Eri om jeg maa laane en rigtig glødende roman.

Carstensen holder stævnemøde med slaabrokken i biblioteket. Udfylder for første gang min selvangivelse, det volder mig intet større hovedbrud.

Far indleverer min fyldepen. ꓕ Jeg slaas, men – Paster Lunn flytter ind, far og mor er til Rotary med grev Knuth. Lunn har 2 store flyttebiler fulde.

Fredag den 9. Februar 1940

Orne er rasende over at jeg ikke vel gaa ned. Til terminen flytter han mig, jeg tror at han opdager at jeg vil snyde. Stykkerne bliver jeg færdig med i sidste øjeblik, jeg har 2 fejl, saa jeg regner med at faa mg- or so. Far ligger i sengen. Jeg læser ”Condora” og ½ ”Dobbeltbryllup”. [I serien Eva’s lille Films-Roman blev udgivet små hæfter baseret på film, dvs. billeder fra film med tilhørende tekst skrevet som en illustreret roman. Coronado og Dobbelt Bryllup, og de senere titler, som hun læser (Uskyld og Storbyens Sjakaler) er fra denne serie] ꓕ sød. Postvæsenet sender mig en regning paa 15 øre. Har en farlig sjov med montøren, jeg siger at jeg ikke kan lide Hitler, men jeg fortryder, han er sønderjyde og kan være spion. Skriver til Henny. Strikker til Finland, de har sejer. Her fryser det 18˚. Er træt. skriver en længere epistil til Henny. Nu maa vi snart ikke bruge varmt vand mere, saa jeg tager varmt bad med haardvask, det gør Dort til de gamles forargelse hver aften, men vi skal jo spare. Vi kalder Chr. Corpus Juris, Lunn Gamle Dorf: Nekalal, far og mor er nøddebopræstefolkene og jeg – jeg er Maldrabine. [Corpus Juris, Gamle og Nicolai er de tre brødre i Nøddebo Præstegård; Maldrubine er forpagteren Keldborgs datter]

Torsdag den 15. Februar 1940

Pjækker fra gymnastik, fru Hansen er gal. Orne er ualmindelig sød, Dykkermoses Enke er ogsaa herinde. Orne vil vædde sin gamle hat med Børge, hverken dykkerhjelmen eller kasketten. Vi skal ikke op i tysk, vi er helt tossede, vi fortæller ikke mor at vi ved det, saa hun truer stadigvæk med ”dommedag,” Inger og Kaj er pragtfulde, de kalder hen en Mær og slaar igen, de kommer paa gangen og gaar ind paa læreværelset at se, hvad vi skal op i, og naar. Eri er ogsaa vældig sjov, og Ib – vi 5 ug emner maa døje det hele uden at le, det mislykkes, hun laaver os mdl. Jeg faar tg+ i dansk, men stilen er godt skrevet. vi hører drengetimen i radioen og jeg læser virkelig til eksamen, i morgen skal jeg til lægen med hjertet, det er katastrofalt. Har 3 fraker paa. Paa Grønland er 10˚ varme, her -23˚. Far er til Indremitions Jybilæum, kongehuset er med. Der er et nærmere møde om sygehuset, der skal bygges saa snart frosten ophører, det bliver en stor historie. syg.

Onsdag den 21. Februar 1940

Ligger til kl. 11½, der er brev fra far. Ved frokosten har vi en farlig sjov, ꓕ driller Chr. med mig, han skriver mange dikte fortiden, de bliver slaaet af paa maskinen, jeg finder tysklandsturens dikte frem, og lader som om det er hans, jeg har faaet fat i. Er lidt træt. Inger Føns skal snart giftes, jeg er blevet skrækkelig tyk i den sidste tid. Far ringer, at han ikke kan komme hjem fra Maribo, da det toget er sneet fast, radioen melder dog om, at alle veje er farbare. Eigil Friis falder i Finland, af de 21 danske flyvere, der nu er taget derop, er de 3 faldet og den 4. haart saaret. Vi aftaler at gaa ned til Orne, derfor henter jeg Tenna, og da vi kommer for tidligt der ned, gaar vi + Rie ud paa isen, det er forbudt, men hvad. Fru Kolbye fører an i det hjem, det er hende der underviser. Der er vældig hyggeligt, vi faar te, Eri taler om orne, medens han hører paa, det skal der frækhed til. Jeg fortæller drengene, at jeg har besøgt en af mine lærer, det er ikke løgn, vi har gaaet en tur paa isen, det er heller ikke løgn, men de tror naturligvis, at det er min elskede, og mor er meget godtroende, naar hun hopper paa den, Chr. driller og forsøger at være overlegen, men det mislykkes totalt, sikken en idiot han er, men ⊥ – ok. Pastor Lunn er meget sød, han kan ikke lide Christensen, gid han skulde rejse, og Dorf blive, det vilde blive et paradis, men ukrut – [hentyder til: ukrudt forgår ikke så let].

Jeg bager æbelskiver og rører fars, Karin og jeg griner, som var vi betalt for det, men mor kan ikke holde det ud. Naar jeg er til eksamen, bestiller jeg ikke andet end at læse romaner, saa er man udhvilet, men nu er mundlig min daarlige samvittighed, gid den gaar – om ikke paa den ene, saa dog paa den anden maade. Bimmer og jeg er de eneste, der har begge stykker riktige, det er synd for de andre, men en dejlig, overlegen fornemmelse. Fru Kolbye indviterer os paa middag, hvis vi faar ug- i gennemsnit, det kunde være vældig morsomt, jeg indviterer Orne og Fru [måske: Friis?] paa middag, hvis jeg faar ug- igennemsnit i matematik, men det faar jeg ikke.