Søndag den 7. Januar 1940

Staar op kl. 12. Pastor Lunn er her til middag, hvor er han flink. Tage skal muligvis til Finland sidst paa ugen. Far og mor tænker paa at besøge fangelejrene i østeuropa. Christensen Taarnbygaard har 60 aars fødselsdag, vi er oppe at graturlere, vi reklamere for Knuth. Der er dødkedeligt og vi er hjemme til Middag med Tage, der muligvis skal af sted paa Torsdag. Red. henter os op til Præsten, vi har en meget sjov aften, Bo og jeg skyder til maals med gummidrenge og derefter er vi nede at synge Nationalsange. Vi er flade af Grin over mine Vitser især. Vi gaar hjem, det er en rask tur, jeg kan ikke lade være med at tænke paa Finderne, og jeg tænker paa at gaa og gaa deroppe, det er sikkert mest spændende naar man er på Afstand. Vi venter Mille hjem, Mille kommer først den 15., der er 8 dage til.

Søndag den 18. Februar 1940

PipHanses fødselsdag. Karin og Inger indviterer os derind, der skal nemlig være et store motorløb paa søerne, til fordel for Finland. Mor og jeg gaar en pragtfuld tur ned til lufthavnen, hvor der er mange interessante mennesker; vi er ogsaa nede at gaa paa isen man kan gaa til Saltholm. Drengene er inde at se væddeløbet, der er 50.000 mennesker. Pastor Lunn faar kun 6 kr. om dagen, saa han kan ikke ligestilles med en arbejder. Jeg lærer min danskbog. Dorf og jeg er oppe paa loftet efter den gamle skrivemaskine, den gør vi i stand, saa han kan skrive et brev allerede i aften paa den. Jeg finder 6 forskellige ark polifolo og en del billeder fra ”Nøddebo Præstegaard”, dem sætter jeg i album, jeg vil ikke være ked af at blive fotograferet mere, men jeg vil selv have filmene for dem kan jeg aldrig finde hos far; og om nogle aar er de vældig sjove at have.

Onsdag den 21. Februar 1940

Ligger til kl. 11½, der er brev fra far. Ved frokosten har vi en farlig sjov, ꓕ driller Chr. med mig, han skriver mange dikte fortiden, de bliver slaaet af paa maskinen, jeg finder tysklandsturens dikte frem, og lader som om det er hans, jeg har faaet fat i. Er lidt træt. Inger Føns skal snart giftes, jeg er blevet skrækkelig tyk i den sidste tid. Far ringer, at han ikke kan komme hjem fra Maribo, da det toget er sneet fast, radioen melder dog om, at alle veje er farbare. Eigil Friis falder i Finland, af de 21 danske flyvere, der nu er taget derop, er de 3 faldet og den 4. haart saaret. Vi aftaler at gaa ned til Orne, derfor henter jeg Tenna, og da vi kommer for tidligt der ned, gaar vi + Rie ud paa isen, det er forbudt, men hvad. Fru Kolbye fører an i det hjem, det er hende der underviser. Der er vældig hyggeligt, vi faar te, Eri taler om orne, medens han hører paa, det skal der frækhed til. Jeg fortæller drengene, at jeg har besøgt en af mine lærer, det er ikke løgn, vi har gaaet en tur paa isen, det er heller ikke løgn, men de tror naturligvis, at det er min elskede, og mor er meget godtroende, naar hun hopper paa den, Chr. driller og forsøger at være overlegen, men det mislykkes totalt, sikken en idiot han er, men ⊥ – ok. Pastor Lunn er meget sød, han kan ikke lide Christensen, gid han skulde rejse, og Dorf blive, det vilde blive et paradis, men ukrut – [hentyder til: ukrudt forgår ikke så let].

Jeg bager æbelskiver og rører fars, Karin og jeg griner, som var vi betalt for det, men mor kan ikke holde det ud. Naar jeg er til eksamen, bestiller jeg ikke andet end at læse romaner, saa er man udhvilet, men nu er mundlig min daarlige samvittighed, gid den gaar – om ikke paa den ene, saa dog paa den anden maade. Bimmer og jeg er de eneste, der har begge stykker riktige, det er synd for de andre, men en dejlig, overlegen fornemmelse. Fru Kolbye indviterer os paa middag, hvis vi faar ug- i gennemsnit, det kunde være vældig morsomt, jeg indviterer Orne og Fru [måske: Friis?] paa middag, hvis jeg faar ug- igennemsnit i matematik, men det faar jeg ikke.

Mandag den 25. Marts

(2. Paaskedag)

Der ringer afbud fra Maribo, fordi faster er forkølet, saa vil de hente mig paa Søndag, saa kan jeg sove længe i dag – tror jeg da; men de ringer fra Vinkelveg, om jeg vil komme der ud til middag, hun snakker saadan, at jeg siger ja, bare for at blive fri for hende. Der kommer 3 menighedsraadsmedlemmer fra Slagelse for at hører pastor Lunn, han vil nødig der ned. Jeg bliver hjemme til middag, saa gaar jeg ind til Sundby og tager ud til pentionen, der kommer jeg ikke foreløbig igen, de er alle paa paaskeferie, saa maa jeg kede mig med de gamle, Karen sover og vaagner kun, naar hun skal tænde sig en ny cigaret, Grete slæber mig hen at se paa skøjteløb og samtlige tapetforretninger, bagefter ser jeg værrelsene, selv spisekammerne er udlegede, der kan en seng lige staa. Uha, jeg bliver til aftensmad, det skulle jeg aldrig ha’ gjort, det er skrækkeligt, mejeristens er der. Fru Duurloo rejser til Athen i aften.