Jeg har slet ingen appetit. Læser Ohlenslagers ”Hyrdedreng”, men er for træt til at fuldfører den, hvad skulde vi uden romantikken. Drengene er her oppe i et par timer, Dorff kalder mine dukker for sine børn, men jeg hævder, at det er mie, Chr. mener, at der ikke er noget i vejen for, at begge tilfælde kan være muligt, men det benægter jeg paa det kraftigste. Tage kommer hjem fra Ørebro, der er død et finsk barn paa vejen, men ellers er det gaaet godt, han har været til reception hos prins Eugine og hos Mannerheims svigerinde friherreinde Mannerheim. De drikker kaffe paa mit værelse, vi har en farlig skæg, for jeg trænger saadan til at grine. Mor fortæller dem, at Svenningsen er gift m. Eja, det har de ellers ikke troet, drengene.
Tag-arkiv: mannerheim
Tirsdag den 2. April
Faster og jeg gaar en kæmpetur ud til trekanten, der møder vi 2 vagabonder, derfor gemmer vi os, vi begynder at tale vores adelshistorie og bliver meget ivrige, vi faar en morsom samtale og kan begge fortælle hinanden nyheder, der er solgt en gammel bornholmer fra Rosengaarden, gid den kan komme tilbage til familien igen, jeg havde troet, at faster grinede af vort adelsvæsen, men hun tar meget fornuftigt paa det, vi driller onkel, der stammer fra hovbønder og sæmnarister, saa tager vi ud til Halsted kloster at se til Grev Eigil Fris Juhl Krabbe friske grav, det er gribende at staa der, der er 300 kranse, deribland fra Mannerheim og en mængde fra kongehuset. [grev Erhard Krag-Juel-Vind-Frijs faldt i Finland som pilot i kamp mod russiske bombefly, han begravedes 31. marts]
Paa hjemvejen og hele aftenen taler vi grevesnak, Friis’ vaaben er omtrent som Strungernes. Efter al denne ivrighed gaar vi i seng, da vi er vel der, ser jeg nogle hvide lys paa Nordhimlen, tilkalder faster og onkel, det er nordlys, senere ser jeg et stjerneskud.