Søndag den 11. Februar 1940

Jeg river alt i stykker, saa jeg kommer forsent i kirke, der er kun 27, apsolut minimum for fars vedkommende. Tage og jeg roder i biblioteket, jeg tror, at jeg vil have fat paa Tages fysik. Edel kommer herud, vi gaar en tur, der er en yndig lille hund der følger med os. Karen T [?] er her. vi har det vældig hyggeliet, de synes at jeg er sjov. Jeg læser ”Uskyld”, sikken noget pjat. Drengene kommer hjem til middag. Jeg hjelper mor med den. er træt. ꓕ og jeg taler om dem, vi kan arve, han synes at det vilde være idiel for mig at komme paa kostskole i Schweiz. Tøjsendingen til Finland er blevet torpederet af russerne, vi er lige ved at græde, det er jo skrækkeligt. Det fryser 21˚ her, men det er jo ikke noget, vi kan ikke bedømme den strenge kulde, vi er vandt til den. Sikken en kulde, vi maa drikke os fulde, Gudske lov – hul i halsen har vi dog.

Leave a Reply