Tirsdag den 7. Februar 1939

I dansktimen læser jeg vers, jeg kan dem og faar mg, jeg deklamere for mine skolekammerater og Rosenholm faar også at vide at jeg kan dem. I geometritimen faar vi vore karakterbøger, vi skal selv regne dem ud, jeg faar 7, 11, altsaa er jeg desverre gaaet ned. Frk. Borch har været hos Tenna og klager over hendes opførsel, hun skal ogsaa ud til andre, hvem vides ikke endnu. Vi laver sjov i geografi. Solen skinner dejligt. Følges med Inger hjem. Hjælper lidt med arangementet af festen i aften. Far ligger og læser om Polen, Karen hjælper. I bad. Tager imod over 40 gæsters tøj, Arne Sørnsen taler godt, men under diskutionen kommer han op at skændes med Fischer, Helgeshøj, derved taber han mange stemmer. Hansen Kalbodhøj har en kasse æbler og fra Cris en kurv blandet med. De fleste gaar ved 12 tiden men mange bliver til kl. 1 og Fussing og Dr. Elle