Sover kun 2 timer i nat, er til afslutning hos mor Møller, paa apoteket og hjemme at lave frokost med jordbær; Christensen bliver student, far giver ham en studenterhue, han faar mg% i naturfag. Fru Bris kommer og hjelper at stryge og stoppe. Jeg er hos skomageren 2 gange, jeg prøver at haandtere de forskellige grejer. Far og mor er til sjuskonvent, saa jeg maa gøre udvej for et sted at være da Christensen skal ud at fejre. Paa mit værelse bliver der sat vindu i, jeg har baade tømmer og murer, snakker med dem, de er vældig flinke. Poul er hjemme på ferie, han er vældig flink, hans fetter Svend Tage er her ogsaa de gaar i seng længe før end jeg gaar 1. gang, far og mor er ikke kommet, saa vi gaar til Gjoengade [?] og bliver hentet af far og mor der. Jeg sover i mellem murbrokker o.s.v. paa 1 – 5½.
Tag-arkiv: svend
Søndag den 30. Juli
Isse og jeg gaar tur og er i mirabellerne, vi taler tysklands bekendte og hun viser mig meget derfra, vi lejer en bil, Tage og Ida følger med til Løgtengaard, hele byen flager og der er en mængde sølvbryllupsgæster, flere af mine slægtninge kan jeg overhovedet ikke kende, hele eftermiddagen taler jeg med Ellen, jeg faar Svend Poulsen til bords, vi har det vældig morsomt, bagefter er vi oppe i hindbærene, jeg maa hele tiden være ved min familie da jeg ikke ved om jeg maa tage med til Maribo. Endelig er der saa tid til at gaa en lille maaneskindstur, men saa kalder Jan og jeg maa løbe, han tager tidligt til Aarhus, saa jeg maa søge andet selskab, saa drikker jeg en øl med Ellen og hendes bordherre, ogsaa vi er ude i haven alle 3, det er et fortryllende vejr og vi har det veldig romantisk. Vi drikker ogsaa aftenkaffe samen, saa har onkel lejet en bil og vi tager til Royal, vi gaar tur i maaneskindet og i seng kl. 3.
Fredag den 9. August 1940
Først nu pakker jeg, og saa tager jeg ind til hovedbanen, jeg følges med overlærer P., og paa perronen møder jeg søstrene Kostergaard. Jeg følges med Johan og Svend.
Toget er fyldt med tyskere, og Storstrømsbroen er besat. Faster henter mig paa stationen, og jeg er med onkel ude at køre, en lang, ulovlig køretur.
Jeg træffer fru dr. Rasmussen, og vi er henne at se de nye lejlighed, den er storslaaet. Paa torsdag skal far tale i Rotary her. Her er sort i dette lille idylliske mudderhul.
Her er 3 nye mallerier. O. og jeg er igen henne efter tapeter i den nye lejlighed. Jeg er dødtræt, men vi vælger hele [asseneriet? menageriet eller sceneriet?] og faar gode resultater.
Vi faar melon og saa gaar jeg i seng i spisestuen, der er nemlig sprøjtet for husbuk i gæsteværelset. Gæsteværelserne i det nye hus bliver tyrolsk indrettet, med hvidkalkede væge og hvidskurede gulve – yndigt. Jeg læser tyske tidsskrifter og ser billederne af fru Elly i Tidens kvinder