Søndag den 11. Juni

Far er til bispevielse for Sharling [Carl Immanuel Scharling] til Ribe. Jeg hjælper mor at lave mad, Gidde kommer og er med i kirken kl. 2, Karen og Lise Holm er der ogsaa, Karen er med inde bagefter, hun ser alt hvad far har bragt hjem fra Polen. Jeg henter kager og Gidde og jeg knækker ugens nød og løser en krydsordsopgave. Hun skal ikke til Itzehoh -men til Dredsten [Dresden], det er meget bedre naturligvis; i morgen flytter hun hjem og saa skal lejligheden lejes ud til en herre, hun indviterer mig hjem, men jeg er endnu ikke begyndt paa lektierne saa det kan jeg ikke tillade mig. Jeg laver aftensmad og spiser en masse slik og mad, saa hvad nytter afmagringskurene. Far og mor besøger Jernhoffs. I morgen skal Christensen op i fransk, han kan ikke et pluk og er uvenner med læreren. Bjørn har en hvalp, de 2 andre er druknede.

Spiser en stor pose pebermønte. Læse ”ny paa Ejnen”, den er meget drøj at komme igennem.

Mandag d. 26. juni

[Ribe, Tønder…Graasten og Sønderborg]

Ribe domkirke er dejlig, vi gaar de 245 trin op i taarnet, far er nervøs og gal, jeg lader mig fotografere mange gange i de mest tossede stillinger. Fru Raal [?] giver os hver en pakke, jeg faar 3 smaa silke kommetørklæder og en pose chokolade. Mor og jeg gaar hen og ser den smukke gamle bispegaard der nu er posthus.

Paa misionshotellet spiser vi pakes 1, [?] (Tønder), vi ser kirken med den danske og tyske præstegaard samt Brorsons hus, udenfor byen møder vi 2 vandrere der har huer paa som vi forveksler med studenterhuer, jeg løber tilbage og faar dem med, jeg sidder ved siden af hr. Kock der er sannasist [?] og ivrig dansksindet, han er vældig flink. Vi ser Graasten slot udefra, og er atc [?] ved Dybøl. Vi faar et pragtfuldt værelse paa Alhambra, mor skælder tjænerne ud da far er rejst til København. Vi besøger tante Ebba og børnene, Lene har ligget i sengen, men de er begge blevet store og søde. Paa hjemvejen ser vi en delfin i sundet fjorden.