Søndag den 25. juni

Herning, Skjern, Tarm, Varde, Esbjerg, Nordby

Jeg kommer forsent til morgenmaden, tjenerne er vældig flinke. Vi følges alle hen til domkirken hvor doktor theol. Grønbæk [Martin Villiam Grønbæk] taler glimrende. Rasmussen henter os for døren og turen gaar til Esbjerg. Vi spiser frokost med udsigt over Hald sø. Vi spadserer til minerne. Dollerup Banke, Alheden, Karup Aa, Herning og mange andre seværdigheder kører vi forbi; Hotel Royal i Esbjerg bliver vort hotel, vi faar lammesteg for 4. gang. Rasmussen kører os rundt paa Fanø, og vi kører langs stranden paa sandet. Vi maa vente længe paa færgen der skal køre færge os hjem da der er vogne til 3 ture førend vi kan komme til og det varer 1/2 time for hver. Den tid bruger mor, Kamma og jeg til at se paa nordby, konerne gaar i nationaldragter og husene ligger hulter til bulter, og her er meget romatisk. Kamma og jeg taler med et par københavnerne. Søstrene er meget forgrinede og de smitter os, derfor ligger vi alle flade af grin.