Tirsdag den 20. juni

Ringsted, Sorø, Slagelse [mangler]

Odense, Middelfart, Fredericia, Vejle, Horsens, Skandeborg, Aarhus

Vennike skal ikke selv køre, saa faar vi Rasmussen, der er vældig flink og dygtig.

Kamma og jeg sidder sammen, her er dejlig plads i bilen og stemningen er god, vi spiser paa færgen og standser ved broen, og drikker kaffe paa Skyttehuset i Vejle, der er herligt, far snakker med jyske skolebørn paa indføsk”. Paa Himmelbjerget tilbringer vi nogen tid med at handle, gaa tur o.s.v., ogsaa her snakker far med jyder. Der er desverre en smule taaget, ellers er vejret til tider meget godt. Far fortæller om sin fødeejn. Paa Anskars missionshotel faar vi et kneben [?] aftensbord uden snaps. Kamma og jeg deler et 2 sengsværelse og har det ganske morsomt. Far, Kamma og jeg gaar tur i Aahus´s gader, ser kirke teater og havn o.s.v. Mor har sagt at vi skal igen tidligt i seng, men klokken bliver baade 11 og 11½. Skriver dagbog og fører regnskab.

Er paa Marseisborg og mindeparken.

Lørdag den 9. September 1939

Vi har vikaren i 4 timer, han er helt ødelagt, først faar Erik en lussing og saa faar Eri til vores store forargelse ogsaa en, jeg jeg fryder mig over det, han laver naturligvis skandale. Heller ikke hos Rosenholm bestiller vi noget, da han fortæller om en bøde han har faaet i Vejle, saa vi havde ikke behøvet at være i skole i dag. Jeg er inde hos fra Mouritsen at prøve en bluse og en ulden kjole. Henning og Geert skriver i min poesibog. Lundorf er oppe paa mit værelse, vi har det vældig sjovt, saa jeg faar slet ikke læst lektier. Vi er ovre i anlæget at spise pære, fru Chris tilbyder sin assistangse med at pynte kirken i morgen, men Karen F.  kommer, hun har dejlige blommer og blomster med. Jeg hjelper med at lave buketter og laver som sædvanelig en krans. Drengene er i studenterforeningen. Jeg er i pjattehumør og mor klager over at hun er bange for at jeg skal blive tarvelig da jeg synger ”Hver er min Herre”. [måske: hvor er min herre?]