Søndag d. 31. Juli

14. dag Taarnby

Der har været indbrud i vognen, der er taget nogle fraker, Kjellunds fotografiaperat og meget andet. Jeg køber 10 cigarretter i en lille biks. vi starter paa den sidste dags rejse de er alle trætte, Gunnar forlader os i Flensburg og skal rejse til Aars, Nød er naturligvis ked af det, men det maa hun jo finde sig i. Sussi og jeg er hende i en bod at købe slik for vore sidste penge. jeg køber en masse bismarksklumper. Tolden gaar godt, far lader snapsen blive, men han kan faa den til næste sommer naar han kommer der igen. Vi spiser frokost i Sønderborg, det er egentlig dejligt at være i Danmark igen. Det er et dejligt vejr. Vi sejler med Momarkfærgen, vi drikker sodavand. Turen over sydfyn er dejlig. Kjellund fortæller som sædvanlig om sit hjem her. Paa Storebældsfærgen faar vi kaffe, vi gaar rundt og siger farvel til hinanden, der er nogle englændere med. Vi synger paa vej over Sjelland. Grete digter sange. I København er der igen afsked. Rart at være hjemme igen. Magister og Rektor Albas er kommet de er vældig søde. Pakker ud.

Tirsdag d. 27. juni

Mommark, Faaborg, Svendborg, Nyborg, Korsør, Slagelse, Sorø, Ringsted, Roskilde, København

Vi gaar og paa Sønderborg slot, er inde at se museet og er begejstrede for det, og enige om at amtsmuseer er bedre end nationalmuseet. Turen over Mommark er dejlig. I Faaborg spiser vi frokost paa en pragtfuld paviliong, jeg har lidt kvalme, Dirksen holder tale, og hævder med rette at denne tur har været den bedste. Vi kommer ½ minut for sent til Storebældtsfærgen, men den næste gaar straks. Der er næsten ingen mennesker med, og ogsaa her har vi det dejligt. Rasmussen kører temmelig langsomt over Sjelland. Vi ønsker hinanden paa gensyn næste aar, og stiger ud ved vore hjem. Vi holder ind hos Vennike og fortæller ham om den dejlige tur, han er naturligvis henrygt. Far vier Erik Krog og er til middag, [Erik Viggo Krogh var søn af professor og nobelpristager August Krogh. Han blev gift med Karen Middelboe Hjort] saa mor og jer maa bryde ind ad køkkenvinduet. Vi planter Klitroserne og ortner kufferterne o.s.v. Vi har en del søvn til gode, derfor saaver jeg i mit værelse skønt det er fyldt med kalk.

Lørdag den 5. Oktober 1940

Lunn rejser til Sønderborg, saa da jeg vil ind til ⊥, gaar han dernede i køkkenet, men saa kommer ⊥ hen til vinduet. Jeg har glemt min raport paa skolen. Jeg bliver hørt i matematik og kan ikke et kvidder, fru Lilhold skælder mig ikke ud, men det gør hele klassen med Eva i spidsen.

De spaar mig mdl., og jeg tror ogsaa selv, at jeg faar det. De befaler mig, at læse mindst 3 timer om dagen, gaa i seng kl. 9 og ikke komme saa meget sammen med ⊥, det gaar jo ogsaa ud over ham. De har fuldstændig ret, og fra nu af skal det blive anderledes, som de meget rigtigt bemærker er jeg ikke dum, og hvis bare, jeg ikke bliver smit ud af skolen, skal jeg nok klare den. ⊥ kommer ikke. Jeg henter billeder hos Serritslev og bliver et nyt og bedre menneske.

Læser virkelig 2 timer. Mor har hovedpine, saa i stedet for tager far med ind at se Elverhøj. W. Henny og ⊥ er ogsaa med. Der mangler en stol i kongelogen, den blev fjærnet en gang kongen vilde sætte sig siger X, vi fortæller i det hele taget W. en farlig masse. ⊥ og jeg følges ud, da han glemmer at hjælpe mig frakken paa, hjælper jeg ham hans paa, han skal nu have lidt mere facon den søde dreng. Vi følges ad hjem. Far er med sporvogn.