Tirsdag den 14. Februar 1939

Rosenholm er i skole igen, han retter vore stile, jeg faar med mors hjælp mg+ mg. Vi begynder paa noget nyt kemi som virkelig er morsomt. Vi faar regne og aritmetikbøger. Det er Ernsts fødselsdag. Vi er begyndt at lave sjov i geografi saa at det er svært at lære noget nyt. Vi laver ogsaa sjov i tysk. I alle frikvarter leget vi ”frit op og ned” men jeg sparker mig selv saa jeg faar en hudafskrabning og ikke kan løbe saa meget. Til morgen fryser det 4˚ men det tør dog snart. Følges med Trille, Allis, Inger og Kaj hjem. Klæder om, far, mor og jeg er indviteret paa barselsvisit paa Taarnbygaard men jeg tager med skolen ind i nørrebros teater og ser ”Sons of London,” det er vældig godt, de andre tager i Paladium bagefter og ser ”I de unge aar” med Dan Derbin. Det regner. Læser leksier og skriver dagbog. Gaar temmelig sent i seng men falder først sent i søvn.

Torsdag den 8. Juni

Inger sidder sammen med mig hele dagen. I mat er Eri drillesyg og binder mit haarbaand op, hun bliver sat paa gangen. Sørensen er her med børster. En fugl har lagt sit visitkort paa mit skrivebord og der er kommet indbydelse fra Ellehauges til ”Puslespil”. [Skuespil af Kaj Munk på Folketeatret] Det stormer og er koldt. Christensen er for 1. gang oppe i mundtlig græsk og faar g+. Jeg læser hele dagen, og da Ellehauges henter os er jeg færdig. Puslespil er meget varierende, fra rørelse, hovmod, overlegenhed og til pengegridskhed, raahed og undertrykkelse svinger de strenge han slaar paa, Grete Paaske er elendig, Hans Otto Nielsen middelgod og Carl Alstrup morsom og underholdende. Bagefter er vi i Paladiums resturant ”Giraffen,” der er hyggeligt og jeg bliver indspireret til en lille serie tegninger. Far gir hele aftenen da det er vor tur, vi sidder paa 1. parket og har det i det hele taget dejligt. Komer hjem kl. 1. 

Torsdag den 26. September

[Christian X] 70 år.

Øverst:] Norges konge abdicere, det er en skrækkelig fødselsdagsnyhed for CX

Jeg staar op kl. 12. Det er første fridag mens jeg har gaaaet paa ”Nørre”. Jeg klæder mig i røt og hvit. Det regner, men bliver hvist fint vejr.

Jeg tager ind med 2 bilen. Der er saa mange mennesker, at der naturligvis ikke er plads i de indgående sporvogne, saa tager folk med de udgaaende til remissen, og saa er de i vognen og maa engang komme ind til staden. Det er umuligt at komme frem. Aldrig har Kb. været saa flagsmykket, men for tiden er det da ogsaa aktuelt. Tyskerne maa ikke gaa ud i dag. Man sælger alle mulige forskellige mærker.

Fosforlysende kongeemblemer Fødselsdagsarmbind osv. Vi faar plads over for Akselborg, vi staar paa den anden side af afsperringen med 11 Amagerpiger og producentforeningens fane. Mange har staaet siden i morges for at faa plads, vi kommer kun ¾ t. før og faar 1 park. Kongen og dronningen kommer alene i en bil, kun beskyttet af 4 ridende betjente. Jeg ser lige et glimt af ham, han græder, og jeg kan næsten ikke raabe da der sidder en klump i halsen. En herre tager mig bagfra i armene og vil tage min taske, men jeg holder igen og han siger: „Det skal De ikke være ked af”. Vi har lejet 2 værrelser hos Vivex. Vi faar en ganske fenomonal kaffe – rigtig menneskekaffe, med mange dejlige kager til. Oluf Kr., [Svane?] producentforeningen og mange andre er der. Jeg kan ikke forstaa, at ⊥ ikke kommer, men han har ikke haft bllt [billet] og da jeg igen gaar ned kl. 6, har han staaet og ventet i 2 timer, det er velnok synd, og saa er det den møgtjeners skyld, der ikke vilde lade ⊥ komme ind. Han er ogsaa halvfuld, tjeneren altsaa. Vi kan ikke faa bilet til noget, endelig lykkes det i Dagmar, bilet til 9 forestillingen; ”Pas paa Svinget i Solby.” Da vi omsider

har faaet biletten, gaar vi hen i automaten „Guldæblet”, hvor ⊥ faar den værste sult stillet, jeg fyldte mig godt hos Vivex. Vi gaar og ser paa det festlige København, gaar tur ved søerne og har det rart. ⊥ var med bland studenterne i formiddags, men da sov jeg. (Da kongen kørte forbi os, sagde han: Der er jo Amagerne, saa puffede han dronningen i siden, og hun sagde, „hvor?”)

Biletterne til det kgl. koster 900 kr. i aften. Da ⊥ og jeg er blevet trætte af at gaa, sætter vi os ned i Dagmars forye, [foyer] der sidder vi i 1 ½ time inden vi kommer ind, men det gør ikke noget, for der er hyggeligt. Først ser vi kongen paa ridetur, som farfar og endelig hele turen i dag. Ih, hvor vi klapper. ⊥ og jeg sidder herligt. [Lan Jan eller Jun – nok et tilnavn for en af skuespillerne] og Berte Quistgaard spiller ikke godt, men det er aligevel morsomt.  da stykket er færdigt kl. 11 ¼, er jeg bange for, at de venter mig hjemme, saa gaar vi hen i Paladium og ringer, men de svare heldigvis ikke. Jeg tager med sporv. og ⊥ cykler, han kommer først, og naar lige at se 12 bilen gaa, der er far og mor nok med, vi har morderlig fart paa, jeg løber og sidder paa stangen, og da vi saa kommer hjem, er vi s.mænd på plads. Avisen sidder i Døren og vi hopper ind ad spisekammervinduet. Vi gør os det hyggeligt og gaar i seng kl. 1, da vi hører Lunn komme fra alsang hos Lorry. Først kl. 2 kommer far og mor fra marine foreningen, saa kunde vi godt ha’ gaaet hjem, vi skyndte os jo fantastisk af frygt for, at de skulde sidde og vente os, skrækslagne. Fars tale var storslaaet, siger han selv, der var 15 [bl? forkortelse for nogle grupper. eller: 150 eller 1500?] tilhørere og det foregik i idrætsforeningens store sal.

Amagerne bliver nævnt i radioen. De mennesker, der blev hjemme ved den, hørte næsten mest, siges der. Englænderne er over byen hele dagen, det er derfor tyskerne har fløjet saa infamt. Der er flyvervarsling. Jeg maa se at faa Loudivikka færdig i en fart, for nu kan den snart ikke holde mere. Jeg har min hvide dragt paa, saa har jeg rødt halstørklæde og bælte, men en tyk skitrøje indenunder, da det er infamt koldt at staa i timevis paa et gadehjørne og vente. Jeg tror ikke, at jeg er blevet for kold, for det har været et straalende vejr hele dagen. Studenterne synger ”marsaliesen, ”Good save the king” o.s.v., Da kongen kommer ud paa balkonen oplyser de ham med lommelygter, politiet overser det naturligvis. Da han ridder sin morgentur, snakker han som sædvanlig med gadedrengene, og de trækker venskabeligt hesten i halen og bombarderer ham med blomster. De er de eneste, der passer paa ham, men ingen kan gøre ham noget, saa populær, som han er. Der er trinbræt paa hans vogn, men der er ingen, der tænker paa at springe op paa det for at genere ham. Tage er med de 4 tusind studenter, som kongen taler til. Alt tysk orlov er inddraget i dag, og det er klogt.