Torsdag den 8. Juni

Inger sidder sammen med mig hele dagen. I mat er Eri drillesyg og binder mit haarbaand op, hun bliver sat paa gangen. Sørensen er her med børster. En fugl har lagt sit visitkort paa mit skrivebord og der er kommet indbydelse fra Ellehauges til ”Puslespil”. [Skuespil af Kaj Munk på Folketeatret] Det stormer og er koldt. Christensen er for 1. gang oppe i mundtlig græsk og faar g+. Jeg læser hele dagen, og da Ellehauges henter os er jeg færdig. Puslespil er meget varierende, fra rørelse, hovmod, overlegenhed og til pengegridskhed, raahed og undertrykkelse svinger de strenge han slaar paa, Grete Paaske er elendig, Hans Otto Nielsen middelgod og Carl Alstrup morsom og underholdende. Bagefter er vi i Paladiums resturant ”Giraffen,” der er hyggeligt og jeg bliver indspireret til en lille serie tegninger. Far gir hele aftenen da det er vor tur, vi sidder paa 1. parket og har det i det hele taget dejligt. Komer hjem kl. 1.