Onsdag d. 31. August

Albers rejser, jeg er ogsaa i dag meget hæs og skal ikke i vandet og bliver derfor hjemme til kl. 10. Albers kan ikke faa friske afskaarne blomster hos vor lokale gartner, derfor sykler han ind til Amagerbrogade for at kobe nogle til mor. Vi bliver alle fotograferet paa trappen ved afskeden. Jeg bliver hørt i engelsk og faar en god karakter. Vi faar at vide at vi har 14 dags lov paa Mandag, paa Mandag skal menihedsraadet paa skovtur saa jeg skal med. Jeg læser leksier hele Eftermiddagen, Karin og Inger er her til middag. Kryger ringer, far har hjulpet ham at faa en plads Olsen glad [?]. Jeg ringer 2 gange til Eri for at faa at hvide hvad regnestykkerne blir’. Mor syr paa maskine, vor egen dur ikke saa hun maa laane købmandens. Gunnar kommer ved 8 tiden, han underholler mor og mig med historier om Kryger, han kan ikke lide olieprinsen. Misser er inde til aftenkaffe. Vi mindes de af Mis’s forgængere der er blevet hængt.