bliver hørt i arimetik, faar g+, jeg synes at jeg kan det. I gymnastik skal vi se, hvem der kan hænge længst i armene, Grete, Erna og jeg hænger længst, det bliver uafgjort. Jeg bliver hørt i gloser, jeg har ikke læst, men Tenna hvisker, jeg får mg+, de er alle saa søde paa skolen i dag. I tysk læser jeg verdenshistorie, saa jeg kan det paa fingrene, jeg bliver desværre ikke hørt, Møller er usædvanelig flink. Jeg er hos Tandlæge Stamp, han tager voksaftryk til den ene plompe, næste gang skal jeg have guld i, han er vældig flink. Jeg læser lektier, der er ikke mange til lørdag. Jeg skriver dagbog for 6. – 7. – 8. og 9. December. Det er kold, er søvnig, slanker mig. Jeg læser et halvt hundrede sider i ”Sinke.” [Inger Bentzon, Sinke. En Bog om og for Ungdommen] laver sjov hos Fie. Drikker aftenkaffe med, og gaar i seng lige efter, gør gymnastik. læser igen, spiser en masse schokolade
Tag-arkiv: erna
Mandag 30. Januar 1939
Fie kalder 10 min. i 8, jeg kommer 20 min. forsent, det gør ikke noget, for vi driver hele timen. Erna er i skole 1. g [gang] efter jul, hun har haft halsbetændelse og skarlagensfeber, hun har fødselsdag. Faar vore stile, mg+-mg, det er for lidt. Vi maler og faar karakter i tegning, følges med Inger hjem. Tage og Gunnar er her. Skriver dagbog, læser leksier og vander blomster, mor er i København. Køber Acetone hos barberen men taber det. Læser leksier og aviser. Hjælper med at røre rombudding, men smager desverre altfor meget tilpads. Hitler taler men jeg høre kun et øjeblik saa gaar mor og jeg op at regne geometri. Gunnar er inde at hilse paa mig, han er lidt nervøs da der er meget han ikke har læst til i morgen. Jeg gaar i seng ved 11 tiden. Gæsterne tager afsted ved 1 tiden, saa tager jeg afsked med Tage der skal til Aarhus at [?jøde] og saa kommanderes jeg i seng.
Fredag den 3. Marts 1939
Faar g i aritmetik skønt jeg kan det nogen lunde. I skraaspring er Erna og jeg de sidste der kommer over og Erna falder enda. Jeg faar Rie til at rive hul på min haand, saa faar Eri og jeg lov til at gaa paa læreværelset at faa jod paa, der hugger hun en masse pebber som saa bruges i klassen til nysepulver. Bliver hørt i historie og faar ug. Følges med Inger hjem, det er hendes moders fødselsdag, spiller paa flyglet, K. [?] Pacelli vælges til pave [Pius XII] paa hans 63 aars fødselsdag.
Syr lidt paa puden, mor sender mig til bageren efter kager og krødre, Gunnar kommer, han taler Dansk samling og gør os opmærksom paa”Nasipræsten Strunge” fra Sosialdemokraden. Jeg spiser meget kage og friskt franskbrød med orangemarmelade, laver teen og smøre maden. Gunnar kan ikke finde paa bryllupsgave til Schäffer og Augnete, mor og jeg giver ham mange og gode raad. Han bliver til 11½ skønt vi vil i seng.
Søndag den 19. Marts 1939
Hjemme forsent i kirke. Erik Krog med kæreste er der, Erna med sin tilkomne Pauildan [Paludan] Andersen, og mange andre af vore bekendte er der, de er med inde, Erna og Andersen bliver til middag, han er vældig sød og klog. Tage kommer i riktig matrostøj, han ser sjov ud men det klæder ham egentlig. Jeg spiser meget overdaadigt. Erna og A. tager afsted inden kaffen. Schäffer og frue kommer flyvende fra bryllupsrejsen, de er forfærdeligt søde, de faar Polen-billederne med. Jeg laver delvis aftensmad. Læser ”Kaptajn Grans børn” færdig,” den er vældig god. Der er saa mange smaating at lave at jeg ligepludselig bemærker at kl. er 1. Tage inviterer os ud paa holmen. Erna inviterer os ud til sig naar de er blevet gift.
Onsdag den 22, Marts
Læse i ”Greven af Monte-cristo,” staar op og ortner værelse ved 10 tiden, spiser frokost og tager min brune dragt paa. Mor og jeg er hos fru Pfeifer at se paa en kjole til mig, men finder ingen, vi bestiller hat til dragten, køber knapper til den blaa ”Lisa.” Vi køber sølvtøj til Erna og Panildan Andersen, køber gardiner til gæsteværelset, ser paa gardiner til sovæværelset og faar prøver, køber garn til bluse til mig, er i haandarbejdets fremme at se den islandske udstilling og købe garn, i Brasilko, hos klinkeper og mange andre steder. Paa hjemvejen møder vi Tage der har faaet sin fine resærvelægeuniform, han tager afsted efter middag og [oplandsbyernes] bibeltime begynder. Jeg varter op og begynder at strikke den yndige bluse. Har en vanvittig hovedpine og gaar op inden gæsterne gaar.
Fredag den 24. Marts
Vi faar karakter i gymnastik, jeg faar godt mg-. Bliver hørt i naturhistorie og bliver spurgt om en masse jeg aldrig har hørt, men overlæren tror ikke at jeg kan noget af lektien. Vi faar lysbilleder i historie, pigerne faar lov til at gaa inden timen er forbi. Det er et pragtfuldt vejr, solen skinder fra en skyfri himmel og alt er pragtfuldt, jeg ortner stuerne rigtig festligt med mange blomster og shokolade i nogle skaale og bombonjes. Tager den grønne taftkjole paa, Erna er pragtfuld i en vid, guldindvirket silkekjole med langt slæb, hendes mands familie er forfærdelig sød. Brylluppet er højtidelig, kirken er køn med de levende lys og alt er heldigt, bagefter er der reception hos os, vi faar vin, (jeg 5-6 glas) og de tager paa Nimb, jeg sørger for at stuerne er i orden igen. Læser lektier og læser i ”Greven af Monte Cristos” og strikker et stort stykke paa min jumber, det er glimrende at læse og strikke paa en gang. gaar i seng kl 12, far og mor kommer hjem kl c. 2.
Søndag den 26. Marts
Staar op ved 11 tiden, er hos bageren og hjelper lidt i køkkenet, vi faar gullas, det har vi aldrig faaet før. Far er nervøs. Tage har overtaget en større filmshistorie paa Heimdal og har saa meget at ortne at han falder i søvn da vi ikke taler med ham. Der er 2 tjennester, fyldt hus og Erna + manden er der, de og Karen er med inde til kaffe bagefter, Ernas svigermor og hendes søster er ogsaa med. Jeg strikker et stort stykke paa mit ærme, far fortæller naturligvis om Polen. I radioen er der er udsendelse paa 5/4 timer om Polen, far kender alt i den. Jeg strikker saa meget paa min jumber at jeg i morgen kan være færdig med det nederste rygstykke. Jeg læser naturligvis ogsaa et halvt hundrede sider i ”Greven af Monte Christo,” jeg begynder paa 2. bog. Glemmer fultstændig at læse lektier, men der er heller ikke ret mange heldigvis.
Tirsdag den 4. Juni
⊥ til eksamen, han gidder ikke læse inden, saa leger vi med dampmaskinen, han hælder [odialanna?] paa, vi ligger længe paa hans fifa, for mor er inde hos Erna, der i Fredags fik en datter, det har mor helt glemt at fortælle mig. jeg laver en smuk buket til hende. ⊥ tager af sted efter frokost, hvad skal jeg fra tiden til at gas med, Jeg tegner ,,W” af, men den 2. bliver ikke nær saa god, hende skal Inger have, – ikke fordi, den ikke er god. Jeg sætter blomster ind i stuerne og til ⊥, han kommer først hjem kl. 5, mej, hvor er det sent, og saa har han kun faget 11 1/3 i fysik, det er for lidt til ham, det er synd for ham, i dag vil han naturligvis ikke læse, saa tager vi 3 i Tivoli, det synes far og mor er glimrende, der er halvkedeligt derinde i aar, jeg ser en grædende ældre tysk menig og er lige ved at gaa hen til ham. Vi ⊥ og jeg bliver sandt sagt [dvs. spået], vi faar hinandens kort. Vi er i Glassalen at faa kaffe, Chr. ærger sig over det er saa dyrt, men ⊥ og T lader som ingenting det rager ikke storer aander. Haven lukker kl. 10, saa tager vi hjem, vi har stævnemøde i køkkenet. ⋀⋁, han er sød.