Er til Gibbers time kl. 8, men saa gaar jeg hjem i den tro, at jeg skal ind på Nørre Gymnatium at tale med rektor, han har dog først træffetid i morgen, saa gaar jeg og er nyttig eller rettere unyttig her hjemme. Solen skinner dejligt og vi har det vældig morsomt. I Maribo paastod jeg, at vi er i familie med Niels Ebbesen, og nu har Berlingeren en artikkel om ham og et billede af Strangesøns vaaben. Den bulgarske stenkrukke, som Tage havde med hjem til mig er jo gaaet i stykker, skønt det er umuligt at finde ud af den, klistrer jeg den dog sammen, saa nu er den krakkeleret og ligner dem, som man har fundet i jorden fra gamle dage. Nu vil jeg til at have begge vaserne staaende fremme, man maa jo hygge hvor man kan. Kirsten og Gunnar er her paa aftenbesøg, jeg er hos bageren efter brød. Nu er det ved at se sort ud, England og Tyskland venter hvist en afgørelse en af de første dage. Englænderne sænker hvist et tysk skib paa 300 mand, de sørger dog ikke for at redde de arme søfolk, 150 menes dog at være reddede.
Der er brev fra Gidde, hun har det godt, og vil ikke hjem.