Søndag den 19. November

Er i kirke. Far taler om, at han skal hilse fra fru Lindbolarsen, der kom saa ulykkelig af dage (afsted) Far er træt og nervøs, der er 3 chener ved middagsbordet. Drengene og jeg er nede hos fru Alexandre Knudsen efter brugt tøj, vi kommer til, at grine over et par gamle ridebukser, mon de har været hendes. Emil faar en gæst, saa han kan desverre ikke komme med ud i Frihavnen til pakhus D. Christensen er med der ude, han sorterer damestrømper. Der er en støvmasse, saa vi ønsker os en gasmaske. Der er en kollossal mængde tøj, det pakkes i 9 kæmpekasser. Fru konsul Readiger, frk. Romani, fru og hr. oberst Foch og flerer andrer er der, det er et meget stort arbejde. kl. 5 er vi færdige, saa tager vi paa hovedbanegaarden, hvor vi faar en gevaldig middag med hare, and [?], frugt [roraat?] m flode + annanas.

Saa er vi henne paa St. Knuds skole, Mensinger har igen skrevet et stykke, der hedder Guldblommerne, drengene spiller det, saa det bliver saa yndigt. Vi hilser paa nogle katolske patere, jeg hilser desverre ikke paa nogle af drengene. Vi skynder os hjem, i sporvognen kører jeg sammen med min klassekammerat Kurt. Dorf sidder oppe og venter paa os, hans ven er borte. Jeg laver kaffe, hører presse og munder [munter] udsendelse.

Fredag den 8. December

Inger er syg. Stoffer smider om sig med komplimenter. Da der er skolecene faar vi fri fra latin. Jeg ordner nogle skuffer og begynder at læse i ”den trofaste flod” den er pragtfuld skønt den har en del svage steder. Dorf og jeg spiller djævlespil. ⊥ er meget morsom og sød. Vi har kirkekoncert med Inger Backer, frk. Sandberg og 2 strygere, der kommer kun 20 mennesker, men koncerten er glimrende. Dorf og jeg er derovre. Jeg skyder med 2. violinen og følger dem ud til bussen, de skal ud og er vældig søge. Vi faar en dejlig musikaften, frk. Sandberg synger paa teknik, Karin, Karen og Kaj er dejlige. Søster og Kaj er hvist blevet forlovet. Karen er[og] Riis er her ogsaa, han ligner Emil meget bagfra.

Lørdag den 15. Juni 1940

Russerne gaar ind i Lithauen

Jeg er tidligt oppe og ude at slaa græsplæne og skuffe, jeg gaar mor i bedene da jeg ”orner” rosenbedene. Lunn og Emil arbejder ogsaa med, ⊥ er vældig sød, jeg faar ikke hilst paa ham (rigtigt altsaa) førend efter frokost. ⊥ melder sig fra ved filosofi, jeg tager koldt styrtebad og kunstmaleren kommer med 14 farver, 6 pensler og 1 meter lærred, saa nu skal jeg til at klatmale, jeg maler vist et eller andet bræt ”fra 1823” i de originale farver. I dag er det saa vi venter hvort lille statskup, men det eneste vi mærker, er en student der gaar med 3 rifler. ⊥ spørger efter mig og jeg kommer farende – i badedragt, til fars store forargelse, ⊥ og jeg maler begge præstegaarden set fra havehuset, mit bliver, naar jeg selv skal sige det godt. ⊥ er rørende, en kammerat vil have ham med i Tivoli, han inviterer mig med, men jeg tør ikke spørge om lov, saa tager han afsted og jeg maler mit kirkebillede fra i gaard. Gunnar og fru Fløjtrup er her til aftenkaffe i haven. W. vasker 2 skjorter, far kan vældig godt lide ⊥, han har fundet ud af det, tror jeg.

Søndag den 30. juni 1940

I den sidste tid har jeg været en meget flittig kirkegænger, jeg har nemlig siddet ved siden af ⊥, og nu bliver jeg i vanen. Tage er her. Jeg maler 2 cigaræsker med blomster og den franske lilje. Jeg er propmæt skønt jeg burde slanke mig. Jeg forsøger flere gange at skrive kærreste brev, men bliver hver gang forstyrret. Scheaffer, Augnete og Peter er her, senere kommer den Ulnerske familie, vi er oppe at vise Peter buko og hønsene, han er meget indladende og venlig, dejlig unge. De andre gaar turen om ad Vesterled, men den kan jeg ikke gaa, derfor gaar jeg ind til fru Bøjer efter jordbær.

Vi faar en fænomonal aftensmad, bagefter er Inger og Birthe med oppe paa mit værelse, I. og jeg bliver gode venner, vi taler om Nørre Gymnasium og jeg glæder mig ligefrem til at kommer derud. Da jeg er præstedatter kan jeg ellers faa friplads på Zahles. Kl 1 i nat skriver jeg til Emil. Vi er bange for luftangreb.

Mandag den 8. juli

Jeg gør rent oven paa, mor ligger i sengen, hun retter mig hele tiden, saa jeg er ved at være tossed, saa bliver jeg skældt ud for at være gnaven, og jeg er enda i det bedste humør af verden, fordi jeg har faaet brev fra Emil. Mor sladre til far og saa faar jeg en overhaling, fordi vi vil cykle en tur inden 10 ½, bagefter undskylder de sig med, at mor ikke kan ligge ene hjemme og far er kaldt ud til en døene, men han tager ikke afsted. Jeg skriver straks til ham, men kan ikke sende det førend i morgen, fordi vi ikke maa forlade dette møghul,

Jeg er paa appoteket for mor, køber ogsaa rødspætter. Det regner og der er luftalarm, lige som Wandas mor ringer, hun bliver nok ordenlig forskrækket. W. og jeg løber i gaarden og ha det morsomt, bageren ser englænderne over Taarnby.

W. og jeg sidder nede paa ⊥ værelse til kl. 11, saa gaar vi i seng, de andre tror at w. er ude.