Tirsdag d. 24. Maj Taarnby

Jeg skriver brev til Karen.

møder kl. 9, skønt jeg skulle ha’ mødt kl. 8.

Jeg gør badmintonbanen i stand. Fie og jeg spiller i en times tid om aftenen. Far og mor lover at stemme paa en ikke sosjaldemokrat-komunist til forældreraadsvalget. Fie fortalte mig, at der er en ung mand, der har friet til Johanne Nisbur, jeg laver sjov med Cristensen, og fortæller ham og Olsen det. Fru Lindebo-Larsen, har faaet store flotte Granatsmykker. Vi bager kringel til mødet i konfirmandstuen. Far spørger, om jeg er ked af, at der saa tidt er brev fra Vinkelvej 4, Viborg til Olsen, men jeg benækter det naturligvis.

Bibliotekar, kant theol Dunereiter [?], fra literært selskab er til kaffe og likør. Vi ved det ikke, før lige da hun kommer, saa vi maa skynde os at dække i havestuen.

Jeg og Tomsen er ovre i dammen at fiske guldfisk, jeg laaser døren op, han har hvist ikke held med sig.

Søndag den 19. November

Er i kirke. Far taler om, at han skal hilse fra fru Lindbolarsen, der kom saa ulykkelig af dage (afsted) Far er træt og nervøs, der er 3 chener ved middagsbordet. Drengene og jeg er nede hos fru Alexandre Knudsen efter brugt tøj, vi kommer til, at grine over et par gamle ridebukser, mon de har været hendes. Emil faar en gæst, saa han kan desverre ikke komme med ud i Frihavnen til pakhus D. Christensen er med der ude, han sorterer damestrømper. Der er en støvmasse, saa vi ønsker os en gasmaske. Der er en kollossal mængde tøj, det pakkes i 9 kæmpekasser. Fru konsul Readiger, frk. Romani, fru og hr. oberst Foch og flerer andrer er der, det er et meget stort arbejde. kl. 5 er vi færdige, saa tager vi paa hovedbanegaarden, hvor vi faar en gevaldig middag med hare, and [?], frugt [roraat?] m flode + annanas.

Saa er vi henne paa St. Knuds skole, Mensinger har igen skrevet et stykke, der hedder Guldblommerne, drengene spiller det, saa det bliver saa yndigt. Vi hilser paa nogle katolske patere, jeg hilser desverre ikke paa nogle af drengene. Vi skynder os hjem, i sporvognen kører jeg sammen med min klassekammerat Kurt. Dorf sidder oppe og venter paa os, hans ven er borte. Jeg laver kaffe, hører presse og munder [munter] udsendelse.

Tirsdag den 5. Marts 1940

Har hoste og 38˚, Far er paa skolen at tale med overlærer Hansen, der er vældig flink og siger, at jeg er langt mere forstandig, end de andre og en hel masse andre pæne ting. Jeg læser 24 sider organisk kemi, men overlæren siger, til far, at det komme vi ikke op i. Saa læser jeg zoologi og botanik, og er ærligtalt flittig. Regner ud, at jeg staar til 7,46, det er hvist pral. Dr. Ellehauge er her, jeg er bare forkølet, og faar lidt kinahonning for hosten. Der bliver gjort rent paa mit værelse. Tage sidder i Helsingborg, med 100 finnebørn og kan ikke komme over. Mor har slik med hjem til mig. Far mener at jeg skal være cand.mag. og er i den 7. himmel. Lunn er her paa ”husbesøg” , hvis jeg keder mig, skal han sende bud efter fru Lindebolarsen eller fru Nibuhr. Drengene er længe her oppe hos mig, de laver en farlig skæg, med maleriet over klædeskabet, det under det og termometeret. ꓕ fløjter.