Søndag den 29. Oktober 1939

Karen vækker mig kl. 11, jeg har slet ikke lagt mærke til at de andre er gaaet i kirke. Sætter haar, har tabt 3 kg i denne uge. Gunnar er her til middag, jeg har ikke søndagsfølelser. Mor og jeg gaar tur, vi er ude hos Inger med en kurv, vi plukker kødbær, Drengene hjelper mig at ortne mit værelse, at sætte det nye klædeskab ind o.s.v., de prøver mine hatte. Karen F. er her, hun er begyndt at synge i et kor med lære Juhler, Gerda, Kaj og andre hos Riis. Jeg er henne paa taarnby skole, de nye bygninger er blevet yndige indvendig, med gymnastiksal paa 200m², vinterhave o.s.v. Det er overlærens fødselsdag. Far er nervøs, han sender en Bøn ud til 50-100 danske blade om brugt tøj til polakker i Litauen jeg giver min teddy bear Drengene er ude, jeg læser latin paa forskud og er flittig.

Fredag den 8. December

Inger er syg. Stoffer smider om sig med komplimenter. Da der er skolecene faar vi fri fra latin. Jeg ordner nogle skuffer og begynder at læse i ”den trofaste flod” den er pragtfuld skønt den har en del svage steder. Dorf og jeg spiller djævlespil. ⊥ er meget morsom og sød. Vi har kirkekoncert med Inger Backer, frk. Sandberg og 2 strygere, der kommer kun 20 mennesker, men koncerten er glimrende. Dorf og jeg er derovre. Jeg skyder med 2. violinen og følger dem ud til bussen, de skal ud og er vældig søge. Vi faar en dejlig musikaften, frk. Sandberg synger paa teknik, Karin, Karen og Kaj er dejlige. Søster og Kaj er hvist blevet forlovet. Karen er[og] Riis er her ogsaa, han ligner Emil meget bagfra.