Fredag den 19. April (Store Bededag)

Jeg sidder ved Dorff i kirken. Vi faar noget saa aktuelt som prinsessebudding, [aktuelt pga. Prinsesse Margrethes fødsel 16. april] det er Lunns ide. Jeg sidder i kavvalerfløjen og saa beslutter vi at gaa en tur, først har vi godt vejr, men senere faar vi en skrækkelig byge. Vi møder Trille. Dorff og jeg gaar med hinanden i haanden den ½ vej, han er vældig sød. Vi er oppe paa lufthavnen, man maa ikke staa stille der, der er et par føl og nogle tyskere der. Jeg møder Lund [Land?] og Birte Sønderskov. Vi naar hjem til eftermiddagskaffen, det har været en dejlig tur. -⊥ -oh. Gnisten er her for en sjelden gang skyld, han er hyggelig. Vi vinder garn til en luskoft til mig. I dag gir jeg den i sommertøjet. Vi taler om at gaa i Pafln [Palæ?Palads?], men saa faar vi biletter til ”Den kærer Blæksprutte” paa det kgl. [Komedie af Dodie Smith. Spillede på Det Kgl 25. marts-13. maj] Først kommer jeg til at sidde ved Chr., men sidste halvdel af forestillingen sidder Dorff og jeg sammen. Stykket er vældig morsomt, og teaterets bedste kræfter medvirker, far er naturligvis fornærmet. Det er 2. gang jeg er i København under mørklægningen.

Leave a Reply