Søndag den 14. April

Jeg er i kirke, der er proppende fuldt. Ih, hvor er jeg blevet tynd i den sidste tid, det er dejligt og dog. Tage er her ude, men prinsesse Aage er ked af det, saa sender hun bud efter ham, og han lar´ hende vente til kl 5 og tar’ saa derind. [formentlig menes Prins Aages hustru Matilda Calvi di Bergolo] Jeg gidder ikke læse grammatik til prøven i morgen, det gaar nok – om ikke paa den ene, saa paa den anden maade og jeg er ikke særlig varm paa at komme ned i den svinebule. Jeg planter kaktus om, og sidder i vinduet og ser paa, at store fnog falder ned og gør jorden hvid – saa fik vi alligevel en hvid jul, midt i April. Saa læser jeg “Film” og fortæller Karen alle de historier, jeg kan huske, det er ikke faa. Dorff har været i byen, der har han talt med en tysk soldat, der var meger rettænkende og flink, det er en opmuntring og vi er glade over det, skønt den danske befolkning ikke maa blande sig med tyskerne som [Kemak?] Larsen siger.