Torsdag den 25. April

Vi er oppe kl. 7½, jeg sidder ved Trille i rutebilen, vi tager med futtaag til Slagelse, der henter morbror Hans os, vi er henne i slotsaleen, vi faar morgenkaffe, jeg spiller altid naar jeg er der. Vi hilser paa Gunnars kerreste, hun er Buck gymnast og har daarligt ben. Byen er fuld af soldater (tyske). Vi faar en dejlig middag ude paa Lletold [?] det er bedstefars 85 aars fødselsdag, vi bliver fotograferet, Eva og jeg er i skoven at plukke anemoner (jeg drømmer om ⊥ hele dagen). Læser Familiejournalen og ligger paa en fifa, da jeg er skidt tilpads. Jeg er med Dick [?] nede at se en katteunge og ride paa den sorte. Vi faar fødselsdagschokolade og maa tage af sted lige inden aftensmaden, far vil have mig til at blive men jeg vil hjem til ⊥. Jeg faar 2 blodpølser og nogle krokusløg, i kupeen laaner jeg ”Fædrelandet”. Mor og jeg gaar hjem, jeg gaar ind til ⊥, der ligger jeg i en time, hvor er det dejligt, først nu har vi ro, mor aner nok noget, men hun maa intet opdage, vi vil kun mødes i smug, vi har elsked hinanden længe.

IIIII

Leave a Reply