Torsdag den 11. April

Kan ikke et pluk fransk, men hvad, Gipper er ligeglad og jeg ogsaa. Vi har en fritime, og saa er Karen med mig hjemme, vi er i kirketaarnet, men der er kun dueunger. Der er nogle, der skriver i min skrapbog paa skolen. Gynnasøsterne bliver ikke hørt i tysk. Ved en fejltagelse bliver jeg til matmetiktimen.

Jeg er først paa klinikken med kaffemærker til mor,, hun er blevet fyret, fordi tandlægerne paa Nycarlsbergveg klinik skal fordeles. Saa henter jeg far paa Ølandshus, Rotaryfolkene er vældig søde. Vi skal først være på Nørrergymnasium kl. 2, saa vi har tid til at tage gennem Bredgade. Det er en kedelig skole, der er snavset og der en mængde tøser; rektor er imidlertid sød og jeg bliver omtrent optaget, men jeg skal først til tysk og latin prøve – uha. Det varer 3 kvr at tage hjem, jeg er ked af det, for jeg føler mig saa dum. Dorffs saa meget omtalte ven er her, han har talegaverne i orden og er meget sød. Vi mørkelægger videre i dag, nu er vi snart vandt til turen, saa generer det os ikke mere.

Leave a Reply