Tirsdag den 23. April

Jeg sætter havemøblerne ud, jeg leger sommer, gaar med bare ben og uden underkjole og hofteholder, bare jeg ikke bliver forkølet. Jeg ser Inger cykle forbi, kalder hende her op, hun faar en buket blomster og mine skolebøger skal hun afleverer. Tager med hende hjem til eftermiddagskaffe. Maja er hjemme med sin søn Arild [?]. Da jeg kommer hjem, gaar jeg ind til min elskede ⊥. Chr. kommer, han er en idiot og kommer med en masse hentydninger, men ⊥ er et manfolk, der forsvarer mig. Tvebakkerne og fru Chris er her i aften, der er ikke plads ved det store bord, saa sidder ⊥ og jeg i fifaen, det er pragtfuldt. Jeg har aldrig i livet været saa skudt i nogen som i ham, vi ser hinanden, saa snart der er en lejlighed. Jeg er bange for, at mor lægger mærke til det, hun sidder og glor paa ⊥. De tyske flyvere laver kjoskbudesving om kirketaarnet. ⊥ siger Roser er søde – du ligesaa (altsaa ikke rød). Jeg venter i spisestuen, han kunde jo staa der, men det er ikke aftalt og han er der ikke, jeg kan hører at Chr. driller ham.

III [?]