Fredag den 29. Marts

Vi spiser frokost i kontoret, der er en arbejdsløs smed, der gerne vil have sine 2 børn døbt, pigen skal hedde Lizzi Nanna og drengen Leif Wilhelm Lauersen, der er ingen faddere, saa bliver jeg for første gang fadder, og da for 2 endda. Far vil skaffe noget fint tegnepapir til mig hos sin bogtrykker, det er billigt og godt. Fliden overvælder mig, jeg gør 2 høns istand og laver en masse andet, de andre (det er svinene) er højlydt forundrede. Jeg finder mit Matadorspil frem, først spiller jeg med mig selv, senere med Karen, vinder naturligvis. Jeg skal gaa ned til Elimar, men da der staar 2 mænd i porten, gaar jeg ind og faar Karen med, her er en masse stjerner, [Katojopaia], [Ablebaon og Plaikaderne}. Vi laver kaffe og har en farlig sjov –’sandkagen’ er ilde hørt.

Far er eldevild over, at hans guldfisk lever, han er paa besøg hos Tage Hansens. I morgen kl 8, kan vi hente vore eksamensbeviser paa skolen, men da har vi jo gester her.

Lørdag den 30. Marts

Der er en masse errender til mig, solen skinner himmelsk, saa jeg synger og er glad, Inger ringer, at der har været afslutning paa skolen, jeg troede, at det var i aften og er ked af det afcause, hun kommer op at hente mig, vi er paa skolen, og prøver at faa mit eksamensbevis, men overlærer Hansen er til indvielse at [af]  Taarnby skole, saa det er forgæves, saa henter vi champinon her hjemme og er ude hos Inger, at ”orne” dem, vi er ene hjemme og har det hyggeligt over en kop kaffe, da jeg kommer hjem, er mor fortørnet over, at jeg blev saa længe borte, hun ved ikke, at denne tur har faaet mig bestemt til at gaa i realen først, i hvert fald til sommerferien, saa vil jeg se tiden an, Inger har faaet 7,61 til eksamen, 7,23 i aars og 7,45 i gennemsnitskarakter, saa ser jeg hendes eksamensbevis førend mit eget, ergerligt ikke, min karakterbog, har de hvist ødelagt paa skolen – de asener.

Britta Thorsund er her med brugt tøj til Finlandsindsamlingen, far er gal over, at han hænger paa hende saa længe og beklager mig stakkel, der har haft hende i 2 aar. Ruldi hjelper os med at orne til tantes 70 aars fødselsdag i aften, de fra Tostrup og et par af tantes gamle veninder kommer, jeg har Chr. til bords og ꓕ paa den anden side. Vi har det morsomt, men han maa gaa, da han skal til en Hoslev [Haslev] fest, saa hænger jeg paa Christensen, vi har en hyggelig aften – i det store og hele. Vi hører gramofon hos Lunn og de ser mit værelse, der er en der spiller og vi synger. Da de er gaaet, tager Lunn og jeg ud, saa brydes vi, jeg er lige ved at være den stærkeste, men vi spiller uafgjort. Jeg tror at jeg vil i gymnasiet realen, far har hørt noget om, at jeg kun har 7,18, det er syn for mig, men de andre gratulerer. Dagbog kl.12.

V: [2] rødvin, 1 port

Søndag den 31. Marts

Jeg gaar i bad, da jeg skal til Maribo, da det er færdigt tager jeg et til. Ordner værrelse og kuffert. Er i haven at plukke 2 vældige buketter vintergækker, til fruerne Elle hauge. Er nede hos Dorff, han venter besøg [af] ham, som far har udset til mig, and afcause, han styrter op og fortæller mig, hvem der er kommet, men ham kan jeg ikke huske, Alfred kom her at hente os, saa drikker vi kaffe der, faster og onkel er her naturligvis og jeg tager med dem til Maribo, det er en dejlig aftentur, der er kun 2 lys paa storstrømsbroen, der ellers plejer at være en lysende bue, faster søger at omvende mig til nasist, saa nu er mine begreber helt forvirrede. Vi er paa hotel Baltic til middag, der er kedeligt, da den store sal er udleget, men saa morer vi os selv, det er sent da vi naar Maribo, [Tygo] har ryddet havn uden faster og unkels tilladelse, de har faaet en svinekasse til altan.

Vi faar rombudding og gaar saa i seng, unkel bliver dog kaldt ud og de tyske kanoner tordner.

Mandag den 1. April

Huset er tidligt på benene, ved formiddagskaffen, ser jeg 2 nye malerier og en masse andre nyerhvervelser, saa gaar vi hen at se den nye lejlighed, den bliver pragtfuld, med sal og stor taresse, vi ser ogsaa banken; paa hjemvejen faar jeg Kaligula til 26 kr for mellemskoleeksamenen. De laaver mig ogsaa Fænrik Staals saga i skindbind, de har nemlig opdaget min interesse for bøger.

Faster og jeg gaar en dejlig tur ned til søren, jeg er ogsaa med onkel i Hunseby, præstegaarden er der ikke noget ved, de indviterer Lunn der ned. I aften ser vi filmen fra min konfirmation, fra sølvbrylluppet paa løgtengaard, og fra Rom, de er virkelig gode, bagefter faar vi frugt og har det hyggeligt. Jeg er inde at se fasters nye tøj, vi taler ogsaa om, hvordan den nye lejlighed skal møbleres, de vil leje et blokhus ved Køge bugt i 14 dage, naar de skal se paa møbler i stor staden.

Tirsdag den 2. April

Faster og jeg gaar en kæmpetur ud til trekanten, der møder vi 2 vagabonder, derfor gemmer vi os, vi begynder at tale vores adelshistorie og bliver meget ivrige, vi faar en morsom samtale og kan begge fortælle hinanden nyheder, der er solgt en gammel bornholmer fra Rosengaarden, gid den kan komme tilbage til familien igen, jeg havde troet, at faster grinede af vort adelsvæsen, men hun tar meget fornuftigt paa det, vi driller onkel, der stammer fra hovbønder og sæmnarister, saa tager vi ud til Halsted kloster at se til Grev Eigil Fris Juhl Krabbe friske grav, det er gribende at staa der, der er 300 kranse, deribland fra Mannerheim og en mængde fra kongehuset. [grev Erhard Krag-Juel-Vind-Frijs faldt i Finland som pilot i kamp mod russiske bombefly, han begravedes 31. marts]

Paa hjemvejen og hele aftenen taler vi grevesnak, Friis’ vaaben er omtrent som Strungernes. Efter al denne ivrighed gaar vi i seng, da vi er vel der, ser jeg nogle hvide lys paa Nordhimlen, tilkalder faster og onkel, det er nordlys, senere ser jeg et stjerneskud.

Onsdag den 3. April

Boghandleren pakker Venus med den smukke bog ind til mig, jeg gaar ogsaa flere andre errender, efter middagen, der bestaar af champinonsuppe, flæskesteg og rombudding, gaar faster og jeg en tur ud langs Nørresø, den tur, de stod paa ski i vinter, vi plukke bøgekviste, fra et kempetre, som vi ser blive fældet, faster slaar paa, at hvis jeg kommer der ned at bo, skal jeg ridde med grev Knuths datter. Er 2 gange med onkel i praksis, han er forfærtelig sød. Nu er det den sidste aften, jeg har der nede, derfor faar vi vin til det sædvanlige orkie, i bunden af karaflen er der et spilleværk, saa den spiller en tyske drikkevise, vi har det morsomt og gør gymnastik, jeg veget 148, uha jeg skal op paa 150, siger onkel, han siger, at jeg ikke er for tyk, han er lidt familiær, aber das macht nicht. Jeg pakker min kuffert og fjumrer rundt i natkjole.

V: 1x, 1y, 1 alpekvistlikør

Torsdag den 4. april

Er oppe til morgenkaffe, læser af juleferier. [?] Far har sent kort, faster læser det, vi skal besøge Readigers paa Lørdag, det glæder jeg mig til. De vil have, at jeg skal blive en dag til, men jeg tror ikke, at jeg har tid. Vi faar kyllingesteg 2 og tomatsuppe 1 til middag, [med tallene 1 og 2 har Birgit angivet, at rækkefølgen var omvendt, dvs. suppen først] saa er jeg for sidste gang med onkel i praksis, faster følger mig til toget kl. 3-4, vi køber en kasse sigarer til far og en æske chokolade til mor, faster gir’ mig 1. kl, + 25 kr, der staar en goseger [godsejer?] paa banegaarden, jeg sørger for at komme i kupe med ham, men der er ingen grin ved ham. Jeg skifter i Nykøbing, og kommer nu ind i den mest rafinerede vogn, man kan tænke sig, der er 3 grosserer, de er fuldente gentlemænd, jeg lægger ikke mærke til storstrømsbroen. Tager med sporvogn hjem – ned paa jorden igen. Kommer naturligvis for sent til bussen, og saa gaar jeg, der er en herre, der er usædvanlig uartig. Det er en kold tur, blir’ forkølet.

Mor er hjemme faar en dejlig modtagelse, de er hyggelige og søde alle sammen. Lundfar [?] har sent mig mine tegninger.

Fredag den 5. April

Jeg kommer til fransk, Gibber er skør, jeg forstaar ikke et suk; henter eksamensbeviset hos overlæren, han er pragtfuld og har hvist faaet mig ind paa et eller andet gymnatium, den guttermand.

Vi har Ludvig i 2 timer engelsk, han er foreløbig den eneste ordenlige lærer vi har; vi har Ban i samfundslærer – idiot. Der er 26 elever i realen + 4 gæster, i dag har vi det ikke videre sjovt, men vi bliver nok rystet sammen. Inger er med mig hjemme, jeg ordner værelse, og hun ser Kaligula og andet, vi plukker en buket vintergækker og tar’ saa ud til hende, vi er ene hjemme og har det hyggeligt og morsomt, vi læser lektier, jeg tager hjem til middag; først nu ser jeg far, vi begynder med at skændes, saa gaar jeg op paa lofter, hvor jeg finder 2 af de 4 omtalte mindetavler + et apparat til at stryge med, jeg hænger det op paa mit værelse, senere finder jeg en morsom gammel skibslanterne, som jeg hænger i mit vindue,

Skriver dagbog for Maribo ferien. Der er konfirmandfest, jeg er 2 min. der ovre, men der er kedeligt, de andre er der, vi laver sjov i køkkenet.

Lørdag den 6. April

Ved en fejltagelse kommer jeg til overlærens time, han synes snart, at jeg skal ha’ ”ornet” det med gymnatiet. Far er til Bockers [Backers] auktion, da jeg kommer hjem, derfor kan jeg ikke tage der ud i dag. Jeg sætter nogle billeder op paa vægen og tegner et flot billede af det polske vaaben og tegner nogle gamle op. Er i haven at plukke vintergækker til fru Readiger.

Er i bad, Dorff er oppe paa mit værelse, vi faar os en raske lille kamp, blodet flyder til alle sider og det er dejligt. Er til middag hos Readigers, de er vældig søde og vi har det hyggeligt, jeg siger flere brandere, [kubusse] ligger hos mig. Romsi giver mig Jean [Kifiuras] autograf, jeg faar også en poesibog til særlig fornemme mennesker, konsulen og ”inden” skriver i den, jeg faar Romsis bog med hjem den skal jeg skrive noget begavet [i]. Vi drikker en masse, og da vi skal hjem, glemmer mor sin sorte trøje, for [far] sin fyldepen og præsteforeningens blad, jeg er den eneste, der ikke glemmer noget, vi maa vente længe paa bussen, jeg møder Inga, hun har sjejk paa, det  har mor godt af at se hun bemærker det da ogsaa [Flødebær?] fra Maribo

V: 1 vodka, 2 rødvin, 3 gin og 1

Søndag den 7. april

Inden jeg kommer i tøjet, hænger jeg en masse billeder op under loftet paa mit værelse, jeg synes at det bliver grimmere af det, men jeg gidder ikke lavet det om, er nede paa dorffs værrelse, men han skal i byen, saa tegner jeg det polske og det danske vaaben i Romas poesibog, der er nogle vældig flotte tegninger i forvegen, men min ide er god. Sover inden mor og jeg gaar paa Helgeshøj, der er vi saa til eftermiddagskaffe og har det hyggeligt, vi gaar ogsaa hjem, jeg møder Inga igen. Det er den gamle fru Fichers fødselsdag og vi bliver indviteret med, men vi er heldigvis ”optaget”.

Saa spiser vi aftensmad i kontoret, vi skal høre pressen, da alt er sort i sort fortiden. Der er takkekort til mig fra Inger og Skjold.

Jeg digter et digt om Polen til Romsis poesibog, men mor synes ikke, at det skal med i den, de er jo meget følsomme fortiden. Mor og jeg læser de første 3 timer fransk, jeg er træt og tuder, men jeg tror at det er morsomt

Mandag den 8. April

Er til Gibbers time kl. 8, men saa gaar jeg hjem i den tro, at jeg skal ind på Nørre Gymnatium at tale med rektor, han har dog først træffetid i morgen, saa gaar jeg og er nyttig eller rettere unyttig her hjemme. Solen skinner dejligt og vi har det vældig morsomt. I Maribo paastod jeg, at vi er i familie med Niels Ebbesen, og nu har Berlingeren en artikkel om ham og et billede af Strangesøns vaaben. Den bulgarske stenkrukke, som Tage havde med hjem til mig er jo gaaet i stykker, skønt det er umuligt at finde ud af den, klistrer jeg den dog sammen, saa nu er den krakkeleret og ligner dem, som man har fundet i jorden fra gamle dage. Nu vil jeg til at have begge vaserne staaende fremme, man maa jo hygge hvor man kan. Kirsten og Gunnar er her paa aftenbesøg, jeg er hos bageren efter brød. Nu er det ved at se sort ud, England og Tyskland venter hvist en afgørelse en af de første dage. Englænderne sænker hvist et tysk skib paa 300 mand, de sørger dog ikke for at redde de arme søfolk, 150 menes dog at være reddede.

Der er brev fra Gidde, hun har det godt, og vil ikke hjem.

Tirsdag den 9. April

Intetanende gaar jeg i skole, men der samler de sig i store klumper, tyskerne har nemlig besat Danmark, der gaar en masse rygter, men de fleste er hvist opfundet.

Jeg bliver hørt i fransk for første gang og kan ikke et suk, men saa kommer 16 bompemaskiner mig til hjelp, for alle farer til vinduerne, jeg kommer tidligt hjem, i aften skal her være mørklægning, og det skal der være fremdeles, derfor køber jeg 21 pakker tegnstifter, og vi blænder kontoret, den lille stue bliver sluse, jeg er dødtræt, da vi er færdige, men jeg blænder dog mit værrelse, Karens værrelse og Lunns og Chr’s er ogsaa blændet. Nordmændene holder hurtigt op med at slaas. Det er et pragtfuldt vejr, men det mærker vi kun narr vi er ude. Far er i banken, der mener man, at det er godt at tyskerne kom, hvor gamle styre kunde ikke bliv ved at gaa. Jeg synes, at det er hyggeligt paa mit værrelse nu, dæmpet belysning o.s.v. Danskerne tager det hvist pænt. De indviterer mig til Maribo, men foreløbig bliver jeg her, her er jo ikke farligt, naar man retter sig efter aardrene. Man vil hjelpe hinanden. Dorff vil hænge tæpper for vinduerne, men man kan se lidt lys, det er far rasende over, han er i det hele taget skrækkelig nervøs – den stakkel, jeg synes i grunden ikke, at det er saa slemt, men morbror Otto kæmper dog i dag og flerer med ham. [Birgits morbror Otto Peder Olsen var kaptajn i hæren] Nordmændene gør hvist ogsaa lidt modstand, men alle havne bliver dog besat. Det er kedeligt, at jeg ikke tager til byen, i morgen er røgen vel forsvundet. Jeg gaar tidligt iseng, og man sover glimrende bag de mørke skodder, for der er jo hel mørkt her inde.

Onsdag den 10. April

Bestiller slet ikke noget paa skolen, i de 2 første timer har vi mattematik, saa har vi en fritime, og under den er jeg med Karen hjemme at se Peter, vi kører naturligvis en tur i det dejlige vejr og tager til Kastrup og flyvepladsen, i haab om at finde tyskere der, men der er roligt over alt, flyvepladsen er opptaget af maskinerne.

Molle [? Møller?] er kommet tilbage til engelsk, men jeg gider ikke gaa derhen, tager hjem, men her keder jeg mig, far er skrækkelig nervos, jeg bliver hele tiden skælt ud. Jeg tegner en Sikker Hansen figur paa noget grønt hyldepapir og klistrer et dyr paa hvert stk. mørkelægningspapir, saa her er hyggeligere, vi skal have [lasting?] op de fleste steder. Tage er her, han laver en mørkelægningslampe til cyklen, vi følger ham paa veg, byen er hyggelig, med stjerner og svagt lys. Jeg synes, at det er kedeligt, at vi altid skal tale krig og siger det, saa vender [for] om og vil ikke følges med os, det bliver til en større scehne, han vil sende mig til Maribo men det forbyder mor – den guttermor.

Torsdag den 11. April

Kan ikke et pluk fransk, men hvad, Gipper er ligeglad og jeg ogsaa. Vi har en fritime, og saa er Karen med mig hjemme, vi er i kirketaarnet, men der er kun dueunger. Der er nogle, der skriver i min skrapbog paa skolen. Gynnasøsterne bliver ikke hørt i tysk. Ved en fejltagelse bliver jeg til matmetiktimen.

Jeg er først paa klinikken med kaffemærker til mor,, hun er blevet fyret, fordi tandlægerne paa Nycarlsbergveg klinik skal fordeles. Saa henter jeg far paa Ølandshus, Rotaryfolkene er vældig søde. Vi skal først være på Nørrergymnasium kl. 2, saa vi har tid til at tage gennem Bredgade. Det er en kedelig skole, der er snavset og der en mængde tøser; rektor er imidlertid sød og jeg bliver omtrent optaget, men jeg skal først til tysk og latin prøve – uha. Det varer 3 kvr at tage hjem, jeg er ked af det, for jeg føler mig saa dum. Dorffs saa meget omtalte ven er her, han har talegaverne i orden og er meget sød. Vi mørkelægger videre i dag, nu er vi snart vandt til turen, saa generer det os ikke mere.

Fredag den 12. April

Jeg melder mig fra fransk, matematik og samfundslærer og beder overlærer om en anbefaling. Da jeg kommer hjem, slaas jeg med Dorff og Chr, vi skrammer det ny fernicerede gulv, mor gir mig en paa kassen og sætter mig til at vaske op, saa mørkelægger jeg først Chrs værelse og sætter en skaal vand over hver dør i forbindelse med haandtaget. Inger er her. Inge Jensen har fødselsdag hun kan ikke lide at dele ud, saa gør jeg det, jeg anbefaler Gibber en med vin i, skræk og rædsel, han tar den og der er pebermynte i den. Jeg ringer til karen Louise, hun er i Ekstrabladet og skal i Tidens kvinder, hun skal nemlig have debut på det kgl. vi skal møde hinanden på rådhuspladsen kl 12 Mandag. Far giver mig 3 smukke, røde roser fordi Otto har været med i slag. Mor har tøj med hjem til 3 kjoler til mig. Jeg tager et bad og vaske haar. Vi hører svensk radioavis. Jeg læser en kreminalroman paa engelsk og forsøger med tysk, men er desværre træt. Jeg tror ikke, at jeg gidder gaa i skole i morgen, der er kun 1 time, fra 8-9 det er en ukristelig tid for en god muhamedaner – jrg pjækker.

Lørdag den 13. April

Staar først op 111/2. Rektor ringer, at jeg skal værer der Mandag kl. 2, med baade tysk og engelsk – uha, saa maa jeg ringe afbud til Karen Louise, det bliver først paa Onsdag saa. Jeg sidder hele den udslagne dag midt i spisestuemøblementet og prøver paa at læse grammatik, men jeg kan ikke, saa jeg er nede at lave sjov mrd drengene. Gid jeg skulde paa kostskole. Lige pludselig er jeg aaleslank, men det fortager sig i dagens løb. Jeg skulde have været i byen i da, men det bliver der ikke noget af, men læsningen bliver det heller ikke til noget – jeg er og bliver doven – uheldbredelig. Jeg læser “Eriks” brev op for Karen, vi er ved at dø af grin non signe causa. Mit værelse er blevet saa hyggeligt i den sidste tid, rigtigt et dovne værelse, men med uden smag, tror lidt for en hver smag – undtagen den gode. Dorff har en engelsk læsebog, som jeg skal bruge i 1 og som jeg vil købe af ham. I den sidste tid, har jeg faaet knopper igen, vi spiser fedt.

v. 1 coctail

Søndag den 14. April

Jeg er i kirke, der er proppende fuldt. Ih, hvor er jeg blevet tynd i den sidste tid, det er dejligt og dog. Tage er her ude, men prinsesse Aage er ked af det, saa sender hun bud efter ham, og han lar´ hende vente til kl 5 og tar’ saa derind. [formentlig menes Prins Aages hustru Matilda Calvi di Bergolo] Jeg gidder ikke læse grammatik til prøven i morgen, det gaar nok – om ikke paa den ene, saa paa den anden maade og jeg er ikke særlig varm paa at komme ned i den svinebule. Jeg planter kaktus om, og sidder i vinduet og ser paa, at store fnog falder ned og gør jorden hvid – saa fik vi alligevel en hvid jul, midt i April. Saa læser jeg “Film” og fortæller Karen alle de historier, jeg kan huske, det er ikke faa. Dorff har været i byen, der har han talt med en tysk soldat, der var meger rettænkende og flink, det er en opmuntring og vi er glade over det, skønt den danske befolkning ikke maa blande sig med tyskerne som [Kemak?] Larsen siger.

Mandag den 15. April

Jeg er først oppe paa Korsvejens skole, efter en anbefaling; jeg anbefales til at gaa i gymnasiet. Jeg møder som altid Inga. Kommer naturligvis for tidligt derud, jeg faar en vældig flink lærer til at hører mig i tysk og engelsk, Jeg læser glimrende op, men jeg kan ikke grammatikken, saa jeg skal ha ekstratimer, det bevirker, da jeg kommer hjem at Dorff som altid anbefaler mig at blive syrekaager, jeg ringer til Kolby, og han garanterer for, at jeg kan blive mattematiker, det har jeg ogsaa mest lyst til, saa slipper jeg for de tyske stile og latinen – bravo.

Jeg vil muligvis værer arkitekt eller uddannes ved Charlottenborg. Karin og Inger kommer her ud, de har en dejlig gul PH lampe med til far + et gammelt krystalglas. Vi har en hyggelig aften og følger dem til bussen, far tar´ med ind, men mor og jeg gaar en tur med Lunn – hvis folk saa det, uha.

Tirsdag den 16. April

   (Flyttedag)

Jeg vil i skole, men da mor beder mig om at sømme mørkelægningsgardinerne, gaar jeg ikke. Vi er med 142 bilen inge [inde]. I Magaseng køber jeg et par smarte sorte ruskindssko med japanheel til 35 kr; jeg køber også tøj til en kjole til vinter, det er pragtfuldt. Vi er nede i en antikvitetshandel, at købe 8 dobbeltriflede dessærtskeer, Rrinskvinglas, et koralkors og et champangeglas, det er en virkelig fin forretning.Vi er ude i gaveboden efter garn til en smart stribet luskoft [?] til mig. I dag er byen fyldt med tyske soldater, de befinder sig godt og stormer chokoladeforretningerne. Jeg gaar fra Johnsen til Amagerbrogade, jeg møder Cheaffer og er med ham hjemme at se Peter, han er en yndig dreng. Vi faar chokolade i aften, da kronprincessen nedkommer med en datter. Jeg ligger paa Dorffs divan, med hans dyne over og Chr. ved siden af, vi fortæller historier og har mørkestemning, i dag er de vældig søde. Vi hører engelsk militærmusik i radioen.

Onsdag den 17. April

Vækuret ringer og jeg er oppe i en fart, jeg skal jo møde Karen Louise kl 12 paa raadhuspladsen, men hun ringer afbud, saa gaar jeg i bad og vasker haar, saa kan jeg have krøller i morgen, naar jeg skal møde hende kl 2. Den kone, der gør rent, har Ekstrabladet med til mig og et billede af Karen, det klistrer jeg i skrapbogen. Jeg er ude i haven at plukke jordens dejligste buket vintergækker, erantis, juleroser, blaa anemoner og grønt til hende, men jeg maa ikke tage alt det, derfor gemmer jeg det i spisekammeret. Mor og jeg er ude at gaa en dejlig mørkelægnings-maaneskinstur. Lunn er inde at se “den kære Blæksprutte” han abbonerer og anbefaler os at tage ind at se nogle stykker, bl. det, [bl.a. det], det er nemlig engelsk. Benzinrationeringen indskrænkes og nu har vi kort til Kaffe, Te, sukker, margarine, kakao og petrolium.

Torsdag den 18. April

Jeg gør alt muligt for at komme til at se godt ud og det lykkes for saa vidt ogsaa. Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre ved mig selv, og saa gaar jeg hen til takstgrænsen, det er et pragtfuldt vejr, jeg kommer 5 min. forsent paa raadhuspladsen, men Karen Louise kommer 1/2 time for sent, vi gaar en tur og ser paa butikker, det er morsomt at være sammen med hende igen, hvor er vi i grunden gode venner. Vi fortæller selvfølgelig om alle vore elskeder, hun har været forlaavet i et par dage med en fynbor jeg ser et digt. Deres lejlighed er der egentlig ikke meget ved, den er gammel og fin. Vi drikker te med fruen og har et farlig skæg, hun har været på Frederiksberg teater. Jeg kommer hjem til middag, far er gnaven. Tage er her, jeg er nede hos drengene, der viser jeg dem brevet fra “Erik”. Dorff læser et op fra en, der hedder Ester, vi slaas og har det dejligt, Tage vil opporere missen, men nej.Jeg tror, at de 2 breve liver op, baade paa Dorf og mig.

Fredag den 19. April (Store Bededag)

Jeg sidder ved Dorff i kirken. Vi faar noget saa aktuelt som prinsessebudding, [aktuelt pga. Prinsesse Margrethes fødsel 16. april] det er Lunns ide. Jeg sidder i kavvalerfløjen og saa beslutter vi at gaa en tur, først har vi godt vejr, men senere faar vi en skrækkelig byge. Vi møder Trille. Dorff og jeg gaar med hinanden i haanden den ½ vej, han er vældig sød. Vi er oppe paa lufthavnen, man maa ikke staa stille der, der er et par føl og nogle tyskere der. Jeg møder Lund [Land?] og Birte Sønderskov. Vi naar hjem til eftermiddagskaffen, det har været en dejlig tur. -⊥ -oh. Gnisten er her for en sjelden gang skyld, han er hyggelig. Vi vinder garn til en luskoft til mig. I dag gir jeg den i sommertøjet. Vi taler om at gaa i Pafln [Palæ?Palads?], men saa faar vi biletter til ”Den kærer Blæksprutte” paa det kgl. [Komedie af Dodie Smith. Spillede på Det Kgl 25. marts-13. maj] Først kommer jeg til at sidde ved Chr., men sidste halvdel af forestillingen sidder Dorff og jeg sammen. Stykket er vældig morsomt, og teaterets bedste kræfter medvirker, far er naturligvis fornærmet. Det er 2. gang jeg er i København under mørklægningen.

Lørdag den 20. April

Jeg opdager pludselig, at missen er paa mit værrelse, og ved 4 tiden vil den ud. Er først oppe kl. 12, er søvnig til frokosten, ⊥ hjemme. Ordner mit værrelse og dagbogen er frygtelig forsømt. Jeg følges med drengene ind til byen, Dorff punkterer, saa laaner jeg ham min cykkel og gaar selv op til fru Mouritzen. Hun fedder skrækkeligt for os og giver os chokolade. Jeg bestiller 2 nye kjoler og mor prøver en frake. Mor og jeg gaar sammen hjem i det dejlige vejr. Jeg havde helt glemt min gamle have, der vokser vintergækker i den og jeg plukker en buket – fra den kære gamle have. Jeg plukker ogsaa blomster til mor. Jeg vil hvist ikke med til Tjustrup til bedstefars fødelsdag paa Torsdag, for Henny er i Hareskoven. Dorff har laant mig en [?], jeg læser 17 sider i den og den er vældig god. Gidde vil have mig som mattematiger derinde. Jeg prøver ogsaa at tegne, men aanden ⊥ er ikke over mig i dag. Han er ude. Jeg gaar tidligt i seng.

Søndag den 21. April

Jeg sidder ved Inge Jensen i kirken, desverrer ikke med ⊥. Bagefter er vi inde paa hans værrelse, Chr. kalder mig for ⊥’s kerreste, det er en fejltagelse, at jeg hører det, men jeg er lykkelig, vi flyder rundt paa hans seng ½ time. Efter middag gaar mor og jeg en tur ud til fælleden, der er en masse tyske flyvere, de passer paa englænderne. Dorff og jeg har det knasende hyggeligt i eftermiddag, han er virkelig pragtfuld og jeg er smadder in lov with him. Gunnar indviterer os ud paa Bispebjerg hospital i dag. Vi spiser aftensmad herhjemme ⊥. Vi tager af sted med 7½ bilen, der er en farlig rejse der ud. De har faaet det forfærdelig hyggeligt, med et ægte tæppe og et meget fint gammelt skab, de har faaet 2 guldlysestager og alle deres ting, er efter en glimrende smag. De har en ægte rembrand. Tage og Edel er inde et smut, han har vagt. Far har været nervøs i den sidste tid. Flyvermaskinerne har summet skrækkeligt hele dagen, der er et eller andet los. ⊥.

Mandag den 22. April

Far er gnaven som sædvanlig. De tyske flyver snurrer over hovedet paa os, det er et dejligt vejr og der er vildænder i gadekæret. Vi vasker. Jeg gaar i giftetanker hele tiden og er adspredt. Jeg gør soveværelset rent, fars seng er iraterende. Vi hører radio, vi skal sørge for at have det bompesikre rum i orden, vi venter saa smaat luftangrep og vælger vinkælderen ⊥. Jeg vasker op, jeg tror, at jeg vil til at have kaniner og begynder at gøre buret i stand, men inden jeg bliver færdig, er jeg ked af ideen. Ringer til rektor Theil, jeg skal komme ud at tale med ham om mattematikken, han kan ikke forstaa, hvad jeg siger i telefonen, men er meget venlig. Vi har aftenstemning til kl. 9½, først da mørkelægger vi. Jeg ”orner” [ordner?] mine smykker og tæller dem – der er stadig 90, Karen har ikke hugget saa meget i den sidste tid. Dorff og jeg har ikke saa meget med hinanden at gøre i dag, jeg er selvfølgelig ked af det – men bedre held i morgen – ja – ⊥

Tirsdag den 23. April

Jeg sætter havemøblerne ud, jeg leger sommer, gaar med bare ben og uden underkjole og hofteholder, bare jeg ikke bliver forkølet. Jeg ser Inger cykle forbi, kalder hende her op, hun faar en buket blomster og mine skolebøger skal hun afleverer. Tager med hende hjem til eftermiddagskaffe. Maja er hjemme med sin søn Arild [?]. Da jeg kommer hjem, gaar jeg ind til min elskede ⊥. Chr. kommer, han er en idiot og kommer med en masse hentydninger, men ⊥ er et manfolk, der forsvarer mig. Tvebakkerne og fru Chris er her i aften, der er ikke plads ved det store bord, saa sidder ⊥ og jeg i fifaen, det er pragtfuldt. Jeg har aldrig i livet været saa skudt i nogen som i ham, vi ser hinanden, saa snart der er en lejlighed. Jeg er bange for, at mor lægger mærke til det, hun sidder og glor paa ⊥. De tyske flyvere laver kjoskbudesving om kirketaarnet. ⊥ siger Roser er søde – du ligesaa (altsaa ikke rød). Jeg venter i spisestuen, han kunde jo staa der, men det er ikke aftalt og han er der ikke, jeg kan hører at Chr. driller ham.

III [?]

Onsdag den 24. April

Staar op kl. 10, men ⊥ er ikke hjemme, hvad skal jeg saa foretage mig. jeg gaar en tur og plukker aarets første buket violer. Jeg gør soveværelset i stand og drømmer om ⊥. Far er gnaven og mor er paa Dampfærgevej. Det er et pragtfuldt vejr. Efter middag er jeg nede hos ”drengene”, far har givet mig 2 grønlandske baade, dem giver jeg skosværte. Jeg er oppe hos fru Bleck for at faa hende til at komme paa Lørdag, men hun kan ikke, der er trav, saa er jeg hos fru Hansen. Paa travebanen, Løjtegaarden og mange andre steder, staa flyvemaskiner, det er de danske, der er evakuerede fra lufthavnen, far vil ogsaa evakuerer mig, men jeg vil blive hos ⊥. Der er gæster, saa vi venter med at drikke kaffe til de er kør gaaet, vi venter på Chris. værrelse, han holder en moralprædigen for ⊥ og mig, om en lille pige, den [der] nu gaar i skoven og græder. Vi skal venter i den mørkelagte spisestue, de andre kan ikke se os og ⊥ gir’ mig det 1. kys paa panden, jeg har givet ham 1 paa halsen nede i Chris værrelse og han kyssede min haand i eftermiddag. Vi drikker kaffe i kontoret, mor spørger, hvorfor jeg er saa rød i hovedet jeg sir, fordi at jeg har siddet ved varmen, men der er hundekoldt, saa har⊥ og jeg været oppe at slås. Der er brev fra Henny, hun er vist nærmest nasist.

Torsdag den 25. April

Vi er oppe kl. 7½, jeg sidder ved Trille i rutebilen, vi tager med futtaag til Slagelse, der henter morbror Hans os, vi er henne i slotsaleen, vi faar morgenkaffe, jeg spiller altid naar jeg er der. Vi hilser paa Gunnars kerreste, hun er Buck gymnast og har daarligt ben. Byen er fuld af soldater (tyske). Vi faar en dejlig middag ude paa Lletold [?] det er bedstefars 85 aars fødselsdag, vi bliver fotograferet, Eva og jeg er i skoven at plukke anemoner (jeg drømmer om ⊥ hele dagen). Læser Familiejournalen og ligger paa en fifa, da jeg er skidt tilpads. Jeg er med Dick [?] nede at se en katteunge og ride paa den sorte. Vi faar fødselsdagschokolade og maa tage af sted lige inden aftensmaden, far vil have mig til at blive men jeg vil hjem til ⊥. Jeg faar 2 blodpølser og nogle krokusløg, i kupeen laaner jeg ”Fædrelandet”. Mor og jeg gaar hjem, jeg gaar ind til ⊥, der ligger jeg i en time, hvor er det dejligt, først nu har vi ro, mor aner nok noget, men hun maa intet opdage, vi vil kun mødes i smug, vi har elsked hinanden længe.

IIIII

Fredag den 26. April

⊥ ligger ogsaa i sengen i dag, jeg gaar ned til ham inden frokost men Chr. kommer med det samme, han passer paa os, men da de andre er oppe at spise frokost, gaar jeg lidt ind til ham. Ved frokosten driller vi Lunn med Inger B, de var i teateret sammen i gaar aftes. Jeg ”orner” de dejlige krokus og annemoner fra Tjustrup, gør mit og fars og mors værrelser i stand, er saa nede hos ⊥ i 3 kv, han er dejlig, mor jager mig nærmest ud, hun vil ikke have, at jeg kommer derned og filmer med ham, jeg fortæller hende naturligvis ikke, at jeg elsker ham. gid hun snart skulle paa klinik igen. Vi er inde hos fra Mouritsen, hun har ikke den kjole færdig til prøvning, som var aftalt. Mor har nogle errender, saa jeg kommer før hjem end hende, er naturligvis inde hos ⊥, vi vil faa masser af tid trods alt.

Jeg sænder en ”Carl den danske”, jeg faar penge for den paa opkrævning. Trille ringer og inviterer mig op til sig i morgen aften kl. 8½, alle pigerne fra klassen kommer, vi vil til at komme sammen en gang imellem, næste gang, vil jeg indviterer dem her op til mig f.eks om en maaned. Jeg er naturligvis nede til ”mørkning” hos ⊥, men først ligger jeg en time paa mit værelse, for at tage mod til mig.

Lørdag den 27. April

Jeg er inde hos ⊥, da kl slaar 1,2,4,5, 8 og flere andre gange; Jeg stormer derind, lige saa snart, der er en lejlighed, det er sikkert fordi det er blevet forbudt mig. Han ligger i sengen og bestiller ingen ting, siger han, at han drømmer om T og det har han gjort siden han saa T 1. gang; i min dagbog, regner jeg ud, at det var 25. Sep. 38, dengang tænkte han paa at skrive til T. Karen Ficher er her, al den tid kan jeg være borte, og jeg siger ikke hvor jeg saa er. Jeg faar brev fra Pennevenner, jeg vil have nogle flerer, det er et motto til at gaa ind til ⊥. Der ventes luftangrep i nat, saa far er ikke stolt af at lade mig gaa hen til Trille, men saa tuder jeg og siger, at jeg aldrig maa gaa ud og jeg maa ikke gaa til ⊥, jeg kan lige saa godt gaa i kloster (Ophelia), saa faar jeg lov at gaa til ⊥ og far tvinger mig nærmest til at gaa hen til Trille, jeg kommer ½ time forsent, Esther, Flemming, Inger, Rie, Inga og Grete er der ogsaa, vi drikker kaffe, alt er morsomt arangeret, der er masser af kager, slik og cigarratter, vi danser en mængde morderne danse efter hendes gode gramofonplader, jeg fortæller, at ꓕ har f—-e, det er løgn, men det kommer nok, haaber jeg. De har nogle smarte fosfer armbind. Jeg har faaet ”Long key” til 11, de andre maa hellerikke blive længere, Trilles gamle har ikke været hjemme, naar far og mor ikke er hjemme en aften, skal de op til mig. Der er fælt ude, vi kan ikke se en haand for os, vi gaar hele tiden i grøften, jeg har ⊥ studenterhue paa, vi møde heldigvis far, jeg sætter ham til at følge Rie og Inga hjem, he do so. Der er føl i kirketaarnet, vi har 1 inde, det er morsomt at tale med dem, de holder ogsaa vagt hos Bording i Taarnby villaby. [Kristen Bording var landbrugsminister] Jeg har laavet at komme ned til ham, men kl. er 12. Jeg skal ikke mere ud i mørklægning. I eftermiddags var jeg inde hos fru Mouritsen efter mors nye frake og hos grønthandleeren efter forskellige ting til i morgen.