Mandag d. 2. maj

Vi, D.R.C. holder møde og vi bruger mange af pengene fra kassen og deler resten 37 øre til hver.

Vi cykler op til Knud, men han vil ikke med paa turen i morgen, saa vi faar heller ikke Erlo med i morgen. Vi er ude at besøge Inger det meste af eftermiddagen. Om aftenen er vi oppe i Svip [?], som bliver ophævet, pengene deles mellem de forskellige medlemmer. Bagefter er vi oppe i tennis hallen at se Ingers søster spille badminton, bagefter cykler Inger, Inga og jeg langs sundet ned til flyvepladsen og tilbage igennem anlæget, vi møder Børge paa hjemvejen, og vi 4 følger Inger hjem, bagefter bliver jeg fulgt hjem og bagefter Inga.

Jeg ortner mine blomster

I seng kl 9½

Hugger 10 cigare som vi skal have med paa skovturen i morgen

Lørdag d. 21. Maj

faar ug i geografi.

Indvitere Inger, Inga, Karen og Lise paa besøg den 28. Jeg gaar fra religionstimen, da jeg skal ind i Frankrigsgade skole tandklinik at behandles af mor, der er 2-3 smaa huller, der skal laves. Mor har ikke tid til at have mig med det samme, saa jeg gaar en tur paa ½ time, inden mor behandler mig. Mor har en dejlig napolions kage til mig, og jeg køber selv et stykke fransk nougat til 25 øre.

Jeg er med i forretningen, og bringer forskellige varer hjem. Far har resten af billederne fra holland med hjem fra fotografen, jeg ordner dem alle, mine egne sortere jeg, og klistre i det grønne album. Jeg er henne hos overlære Petersen at hente sølvander [?] til far.

Jeg er i varmt bad, ordner mine negle pænt, saa jeg føler mig nu meget velsourineret.

Jeg spiser for meget (Tkn [?])

Aftenkaffe, i seng kl. 11.

https://arkiv.dk/vis/56409

Skoletandlæge med patient i stolen tandlæge og klinikassistent

Onsdag d. 25. Maj Taarnby

Jeg avlevere sytøj paa skolen, og faar hvist nok mg i aarskarakter. Vi faar flødebollerne, som vi har snakket til. Der er nogle smaapiger, der syr i vores tysktime, vi laver sjov, for at demonstrerer. Jeg har Hollandsbillederne med til sang, og vi faar næsten ikke sunget, da Dorte skal se og diskutere dem. Jeg møder K. [eller G?]

det regner, og jeg har ikke overtøj paa i skole. Jeg cykler sammen med Inga og Inger fra skole. Jeg spidser blyanten. Jeg syr den lille extraarbejdskrave fertig.

Jeg kasserer de syrener, som jeg satte ind i mandags.

Diamanterne i min diamantring, er kun similistene, derover er far gal.

Der er brev fra en hollander, som gerne vil bo hos os.

Jeg pudser mine sko. 

Jeg er i vandet, bliver meget grundigt vasket, og faar vasket haar.

Karin er her med nogle billeder, og en skaal til missen. Tage ringer.

Fie er i Højskoleforeningen, saa vi faar ikke spillet badminton.

Jeg gaar i seng kl 9, men skriver dagbog i en god halv time.

Mit værelse blive gjort rent, og skal nok ikke gøres rent mere før den 28, saa jeg maa holde det rent. Jeg er søvnig.

Jeg spiser alt for meget, som sædvanlig, gid jeg var tynd. Kryger laver en fejl i en kirkebog.

Vi er i nummer 5. i fysiktimen. Jeg drikker ikke aftenkaffe med, og det er lyst, da jeg lækker [lægger] mig til at sove.

onsdag d. 1. Juni 1938 Taarnby

Børge gir Ga-Jol, hvor mon han faar dem fra? Vi faar fri kl. 2. Jeg er paa apotheket, jeg køber paa klods for Inger hos Olsen, Inger og jeg følges ad fra skole, jeg æder da jeg kommer hjem. Det regner meget. Ortner værelse, er duks. Vi faar karakter i haandarbejde. Vi laver sjov hos Borck, og tegner bar * [stjerner] paa tavlen.

Tirsdag d. 7. juni 1938 Taarnby

Sover til kl. 9.00, ordner værelset, og tager imod Kaj, Hans Mogens, Erik, Erik, Knud og Rolf og& pater Mensinger.

Vi drikker morgenkaffe, og går en tur rundt at se paa bedriften, derefter er vi hos købmanden, at købe schokolade, vi følger sangkøerne et stykke ud af fælleden til, og jeg snakker med Inger. Kl. 3 kommer drengene igen, og vi ser kirketaarnet og leger på hvælvingerne, eftermiddagskaffe, vi leger røver – soldater i anlæget, vi brydes og leger vældig sjovt. middag vi synger og spiller i kirken, er oppe i taarnet at høre solen blive ringet ned, drengene tager igen afsted kl. 9 1/2, de maa tage af sted fra aftenkaffen, da de ikke har lygter med. Brev fra Inger, nu kommer hun snart hjem, hun er i Paris og skal nu til Berlin. Der er præstegaardssyn der drøftes, om laden skal rives ned. Jeg skal have et vindue i mod Øst. Jeg er meget snavset, og er ogsaa træt, til at gaa til eksamen i morgen.

Pater Alois Menzinger fra Ansgar-skolen på besøg med syv drenge. På trappen sidder Birgit til højre og hendes mor Elise til venstre
Pater Menzinger med syv kordrenge giver et nummer for Birgit og hendes mor Elise
Birgit (længst til venstre) og hendes mor følger “sangkøerne” på fælleden
Eftermiddagskaffe i præstegårdshaven; Birgit og hendes mor er nummer to og tre fra venstre; Pater Menzinger sidder i midten for bordenden

Onsdag d. 8. juni 1938 Taarnby

Er oppe til eksamen i dansk og regning, i dansk –mg i regning – mg, jeg faar at hvide, at jeg har faaet g i min genfortælling, og ug i regning. Jeg køber en bog hos Bach, der hedder ”kvinde” [måske Magdelaine Marx, Kvinde, udgivet 1921, 1927 og 1932] og ser vældig god ud. Der er provstesyn, og provsten kommer en time forsent. Jeg har næseblod. Slikker hos Olsen, er ked af de daarlige karektere, jeg køber 17 kager og 2 stænger hos bageren, knap det halve bliver spist, saa man maa antage, at der bliver nok til den 1. uge. Jeg vander alle mine blomster, og gør orden paa mit værelse. Vi faar billeder fra 2. mellem, jeg sætter mit i straks.

Inger kommer, stor glæde, hvor er hun blevet slank. (pæn) Inger pakker sin kuffert ud, og giver mig en ”ællingeblyant ”, der er amerikansk, og en tegnebog, som har 10 rum og er fra paris.

Inger og jeg gaar om aftenen en lang tur, og gaar sent i seng, da der er saa meget at fortælle. Dr. Ellehauge paa besøg. Mensinger [Pater Alois Menzinger, jesuit, 1876-1940] ringer.

Torsdag d. 9. juni 1938 Taarnby

Er ikke i skole, men er oppe kl. 8 1/2 . Inger og jeg gaar en tur ud til Kongelundsvejen, vi møder I. Olsen. Vi sætter en masse blomster ind, og udskifter de gamle. Inger giver mig en lille naal fra Woulword i Quibeck, (Montreoul). Inger har daarlige fødder. I to store blaa rutebiler ankommer Literært selskab, der er c. 100. Jeg gaar ikke ned, da jeg ind under aften læser lidt til eksamen (tysk (engelsk). Jeg er til præst men der møder ikke mere end 10. Inger Olsen er med inde bagefter. Arkitekten er at se paa varmeværket, men jeg faar ikke hilst. Mor har sin nye lysebrune dragt paa, og ser rigtig godt ud i den. Vi finder en masse schompiniong i anlæget, men de er saa store at vi er bange for at spise dem.

Det regner, tordner og lyner, saa det er forfærdeligt, men der kommer meget vand. Jeg ortner negle. Karin ringer, og siger, at hun skal med paa en tur til Estland, hun giver mig lov til at bade inde hos hende.

Fredag d. 10. juni 1938 Taarnby

Jeg er til eksamen i engelsk, og er saa forfærtelig uheldig at faa gx men hvad, det er jo ikke en blivende karakter, om eftermiddagen er inger inde paa hovedbanegaarden at hente sin kuffert, og hun giver mig et meget smukt benarmbaand, og lover mig en taske, et par røde strømper, et armbaand til, sin kuffert, en karneol og meget andet som jeg ikke kan huske, men det glemmer hun sikkert, om aftenen gaar vi en tur til bageren, hvor vi faar krødre, bagefter tager vi Fie med, og gaar ud forbi svogers, men der er vist ingen hjemme. Ved aftenkaffen kommer orginisten, og holder en meget blomstrende tale for Inger. Tage siger at Inger er blevet vanskabt, men dertil svarer hun, at hun er verdens flotteste pige af over 62 piger, derom en forfærdelig sjov. Jeg læser tysk hele eftermiddagen, men spiser ogsaa kager.

Lørdag d. 11. juni 1938 Taarnby

Jeg er til eksamen i tysk og fysik, jeg faar ng% i fysik og ng i tysk, om eftermiddagen spiller jeg tennis i 2 timer sammen med Inge, og er derefter med hende hjemme hos hendes mor, hvor vi faar orangeade. Jeg tager derfra ved 5 tiden, og faar en skylle for g´et og gx´et, men jeg fortæller, at det havde været meget svært, og at Rosenholm havde været meget streng, og saa gør det ikke noget særligt. Om aftenen gør Fie, Inger og jeg gymnastik paa græsplænen, og far fotograferer os, men derover er jeg gal og bevæger mig paa to af billederne, derover større ball. [ballade?] Om aftenen er Inger og jeg i bad sammen, og har det vældig sjovt, jeg er fuldkommen sort paa benene, saa sik’enoget vand, vi drikker afte aftenkaffe, men mor er gaaet i seng, og faar te bragt og, [op?] jeg er søvnig og har næsten ikke spist noget hele dagen. Clausen er meget indtaget i Inger, og der er ingen ende paa hans lov tale om hende ”præstegaardens pryd,” da far er derhenne, og vil have ham og hans frue med til at ahperne [Alperne], men han siger at han ikke har raad, ellers vilde han gerne med den skønne.

Søndag d. 12. juni 1938 Taarnby

I kirke, der er hundekolt. Middag, hvorunder mit gx diskuteres ivrigt, Jeg tuder og er gal. Om eftermiddagen tager far en bil til Dragør, hvor Cristensen, Fie og Inger og jeg gaar en tur paa badestranden, og ved havnen, vi er til brydning, men det er ikke særlig morsomt, saa vi gaar hen i kirken og overværer de [det] sidste af gudstjenesten, vi hilser paa Karin og Inger, eftermiddagskaffe, spejderne holder bazar, og jeg er derovre, at trække et nummer i tombolaen, om aftenen er jeg derovre igen, og der staar Inger, Fie, Cristensen og jeg i en times tid, og hører paa det gode orkester, derefter overværer vi et sækkevæddeløb, og bagefter auksionen, hvounder Inger køber en bluse, og jeg køber for 50 øre tomater, som vi fortærer at [onch?]. om aftenen er der ivrig diskusion om, hvorvit børn skal ryge eller ikke

Fredag d. 17. Juni 1938 Taarnby

er i skole fra 8-9, far karakterbog, der er forfærtelig daarlig kun 6,81 i gennemsnit, jeg har aldrig haft en saa daarlig karakter før i aar, jeg sidder og snakker med Inger i en lille time, saa gaar vi op til far, og snakker ”penge” med ham, ved frokosten sidder jeg i sofaen, og han sidder og driller hele tiden, min dragt kommer, og jeg prøver den straks, den klæder mig godt, og er vældig smart til mig.

Jeg er hos rullekonen, og ser ind til Jernhoffs, men de lukker ikke op, saa de er sikkert ikke hjemme, men jeg leger med Bastian. Jeg lægger tøj sammen i en times tid, og min blaaprikkede kjole er alt for stor til mig, saa jeg vil ikke gaa med den. Jeg er i bad, eftermiddagskaffe, far og mor til sølvbryllup i Storemagleby Præstegaard. Fie, Inger og jeg løber hele aftenen, men de løber 15 gange rundt om præstegaarden, mens jeg kun løber 9 ½, bagefter løber vi frem og tilbage i gaarden, de 25 gange, jeg 13 gange.

om aftenen har far 10 billeder med hjem fra fotografen, mor og jeg skal dele dem, men jeg gir Inger 8, og Cristensen ber selv om et par af mig (høm?), Cristensen viser os sine første billeder, og af dem er der 13, som jeg skal se at ha fat i. Vi har en forfærdelig sjov med “bedstefar”, som vi alle kaller han [ham]. Knudjørgen ringer, da han skal med paa Bellahøj i morgen, Inger siger til ham, at hun nok skal sige det til bedstefar. Jeg er inde at kysse bedstefar til godnat. Far giver mig en stor pose syrlige bolsjer, men jeg tror, at jeg vil ha’ de fleste med paa sørejsen, som jeg har saa store forventninger til. Far er med til 2 ulykker i København i dag. Jeg faar bilet [billet] til Maribo, og afleverer nogle af de bøger, som jeg har læst i 2 mellem, jeg oprykkes i 3 mellem, gid det var 3g, men hvad, om 5 aar ak. I seng ved 11 tiden. Jeg viser bedstefar mine tegninger, men han er ikke særlig begejstred.

Mandag d. 11. Juli Taarnby

jeg staar op ved godt 9 tiden, drikker morgenkaffe i haven med mor og Tage, jeg plukker en stor buket roser til Tage. Tage kører ved 10 1/2 tiden. Mor har storvask Jeg sætter blomster ind paa mit værelse og ortner det, stedmorblomsterne bliver smidt ud. Malerne begynder paa havemøblerne. Jacob Nielsen er i gang i køkenet. Det er et dejligt solskindsvejr. Jeg skriver dagbog for den 8.-9.-10. og 11., det er næsten ikke til at huske alt der der skal med. Jeg læser Magaseng nyt fra ende til anden. Jeg hjelper mor at hænge tøj op i haven og lægge det paa græsplænen. Schæfer kommer og Redaktøren med en ven der er lærer og bor hos ham nu i ferien. Redaktøren har lige reddet en løbsk hest, derom stor forsidessensasion i Aften Berlingeren. Jeg er i kjosken at hente BT., der er der en større smøre om det gamle brev fra 1219 og far. Vi drikker kaffe i haven og faar kondittorkager til, det er et yndigt vejr. Inger er her at skrive for far. Far tilbyder Scheaffer og Augnete reduseret pris hvis Valtemar Hansens ikke bliver indtegnet og der ikke bliver fuldt huse. Jeg gaar op at sætte mit puslespil sammen, men da jeg er færdig kommer jeg til at tabe det, men med det resultat at det gaar i stykker og jeg maa samle det igen, men 2. gang varer det ikke saa længe som 1. gang. General Ramsing har set artiklen i B.T. og ringer herud at han gerne vil komme kl.7 og se det men jeg har saa travlt med puslespillet at jeg ikke faar hilst paa ham. Ved middagen er der en mindre schene, far siger at jeg skubber ham væk naar han kommer hen til mig, og det er ikke rigtigt faar i den sidste tid har jeg holdt ham ud skønt det har været svært. Jeg læser i “Kr” i en times tid, saa henter jeg en sodavand til mor der har hovedpine, siger godnat og gaar i seng.

Lørdag d. 13. August, Taarnby

Det er Inger Madsens fødselsdag. Paa skolen faar vi bøger, og saa er vi færtige, jeg ortner selv mit værelse, er træt, det er varmt.

Jeg skriver dagbog og kommer ikke ned til morgenkaffe, derover er far gal. Til straf tar han de 10 kr. fra mig, som han gav mig da jeg rejste til Maribo og jeg sidder ogsaa i haven ½ time. Jeg hjelper til i huset, sover til middag og er nede til eftermiddagskaffe, men drikker ikke noget.

2 mure til kaffe. Fie og jeg splejser til en skaal med bolscher, efter middag sover jeg igen til Garmisch, Bentzen og Nød og Karen kommer.

Vi faar schokolade og kaffe, synger 3 sange som Garmisch har digtet, ser billeder fra turen og gaar maaneskindstur i haven, vi er ogsaa i anlæget.

Ved 12 tiden tager de afsted, jeg gaar i seng et øjeblik efter, Inger har faaet mange dejlige gaver.

Ruldi rejser og Gidde kommer.

Tirsdag d. 11. oktober

Vi skriver kemi oppe i klasseværelset, der er flere spørgsmål jeg ikke kan besvare, men der er ogsaa mange, Eri hvisker et par til mig og jeg ser et i bogen. I tysk laver vi shov som sædvanlig, det blæser meget, saa vi lukker alle vinduer og døren op, klasseværelset ser ud som jeg ved ikke hvad, Eri er duks, men hun har fri, saa vi gør det alle i fællesskab, Borch kan da ikke skælde os ud over at vi vil have frisk luft. Jeg cykler sammen med Inger og Børge hjem, Gert cykler ogsaa med, men vender om da han har en ektra time. Eva gaar med ”Adam” endnu, at hun gider, ham er der som Møller siger, ikke noget ved. Kaj giver alle pigerne en cigaret hver. Jeg ortner mit værelse og læser leksier herhjemme, der er temmelig mange til i morgen. Jeg læser aviser og gaar temmelig tidligt i seng, vi faar 3 stile for til i morgen, saa jeg har en del at lave.

Tirsdag 31. Januar 1939

Er lige ved at komme forsent i skole. I dansk timen skal vi skrive stil, men jeg læser vers i danskbogen det huer ham ikke. Møller er meget optaget af en nøgen dame i billedbladet. Drengene er til læge i Geometritimen. I geografi bliver vi alle hørt, vi laver sjov saa han bliver gal. I tysk raaber vi op og gør hende meget nervøs. Jeg venter paa Inger paa hjørnet, jeg snakker med Gert. Inger, Kaj og jeg følges ad hjem. Mor ortner stuen til i aften, jeg ortner mit værelse. Skriver dagbog. Gunnar er til eksamen og faar 13. Jeg tager kort kjole paa, det er forfærtelig flovt for alle andre kommer i lang. Vi faar oksehalesuppe, oksefile og rombudding, jeg drikker 2 glas Scherry 1½ dessertvin. 1½ til desæren og 1 gl. likør, jeg har Cristensen til bords, da jeg stikker min arm ind under hans rødmede han. Vi er ovre i kirken at se den ved levende lys og synge.

Mandag den 6. Februar 1939

Vi læser nogle af Emil Aarestrups digte i dansktimen. I gymnastik er gulvet snavset saa faar vi 3 vilde boldleje, vi røre os meget og har det morsomt. Vi faar vore regne- og aritmetikhefter, men i regnetimen tales 6 dages løb det meste af tiden, danskerne føre an. I religion regner vi karakterbøger ud for Rosenholm, til sidst faar vi historie. Jeg overbringer Lund Karen Louises hilsen.

Gert, Børge, Inger og jeg følges ad fra skole, vi taler 6 dages løb. Far ligger i sengen og har 38,5˚. Har mange lektier. dagbog. Gunnar begynder i dag at arbejde. Lære Lund faar en datter. Ove falder i batmintonhallen og kommer temmelig slemt til skade, det vides endnu ikke hvor længe han skal ligge i sengen. Schäffer kommer for at blive trøstet af Gunnar. Gør gymnastik. Mor anbefaler mig at læse ”Den amerikanske farm” ”Adam Homo og Mademe Beiri [Madame Bovary]” Jeg læser 3 af Emil Arstrups [siderne?]

Tirsdag den 14. Februar 1939

Rosenholm er i skole igen, han retter vore stile, jeg faar med mors hjælp mg+ mg. Vi begynder paa noget nyt kemi som virkelig er morsomt. Vi faar regne og aritmetikbøger. Det er Ernsts fødselsdag. Vi er begyndt at lave sjov i geografi saa at det er svært at lære noget nyt. Vi laver ogsaa sjov i tysk. I alle frikvarter leget vi ”frit op og ned” men jeg sparker mig selv saa jeg faar en hudafskrabning og ikke kan løbe saa meget. Til morgen fryser det 4˚ men det tør dog snart. Følges med Trille, Allis, Inger og Kaj hjem. Klæder om, far, mor og jeg er indviteret paa barselsvisit paa Taarnbygaard men jeg tager med skolen ind i nørrebros teater og ser ”Sons of London,” det er vældig godt, de andre tager i Paladium bagefter og ser ”I de unge aar” med Dan Derbin. Det regner. Læser leksier og skriver dagbog. Gaar temmelig sent i seng men falder først sent i søvn.

Tirsdag den 21. Februar 1939

I dansktimen faar vi vore diktater, jeg faar g- mg, det er pænt, de andre faar meget mindre. Bliver hørt i historie, Møller siger at min ”velurkjole” er pæn. Det er Trilles fødselsdag. Bliver hørt i kemi og faar 7, kommer op i noget let. Skal høres i tysk men har ikke læst saa jeg slipper. følges med Inger, Gert og Børge fra skole. Trille gir’ paa hjørnet. vi har farlig skæg. Fru Lindbo Larsen er her med en daase annanas til os fordi vi er syge, hun har lagt den i en glasskaal for at den skal pynte bedre hun gir mig et lømmetørklæde, jeg taler tysk med hende. Dagbog. Brodere. Far vælges til organiserende præsident i Rotere. Mor er paa klinikken. faar min taske fra skomageren. Brodere et fantastisk stort stykke paa min pude, mor siger at hvis jeg vil sy et betræk i samme mønster til en stol, vil hun give mig den. Gaar i seng ved 12 tiden.

Torsdag den 2. Marts 1939

læser op i dansk, elendigt naturligvis. Vi faar biletter til skolecenen og regner √. Vi faar terminskatakter i historie, ug. I kemi skriver vi stil, jeg kan ikke spor skønt jeg har læst meget. Vi begynder paa en ny bog i religion. Vi faar videnspyrt [vidnesbyrd] i engelsk og skriver paa tavlen. Følges med Inger hjem, fortæller hende om Stjaalen Lykke. Overlæren har konfirman[mangler] Skriver dagbog og ortner værelse, spiser alt for meget. Gaar op til skolen og tager med bussen. ”Hellig 3 Konger Aften” er vældig godt spillet, jeg sidder ved siden af Karen Holm, hun er forfærtelig sød. Scherføren køre mig lige til hovedbanen, der træffer jeg mor, paa baren spiser jeg pølse og vi tager ud til Gidde, Inge og Inger M  de bor dejligt, Inger lærer at køre. Tante er ogsaa derude og moster fra Hareskov, vi faar kaffe, te og masser af kage, Inger er ganske sød i aften, sødere end ellers, hun rejser snart til Amerika. Vi følges med tante det første stykke vej. Er hjemme 11½, Ingers søster og [?Sirsen?] kører ogsaa med rutebilen.

Søndag den 5. Marts 1939

Er ene hjemme under Gudstjenesten, overlæren taler og pastor Lunn har tjenesten, jeg dækker bord og laver 2 skaale med vintergækker, skræller kartofler, pisker flødeskum o.s.v., pastor Lunn, Karin og Inger spiser middag med, bagefter tager han afsted, Inger skriver atester mor sover og Karin og jeg gaar tur, hun gaar langsomt det er et dejligt vejr, bagefter gaar vi paa kirkegaarden og i haven, jeg plukker en stor buket vintergækker til hende, brodere men er ikke oplagt, lægger mig til ro, kan ikke drikke kaffe, kaster op, har dire og næseblod og gaar i seng, sover og har det senere meget godt skønt jeg kaster meget op. Skal naturligvis ikke i skole i morgen. Missen er inde men den er ikke oppe hos mig, jeg kan ikke sove i nat, har store mavesmerter. Faar amerikansk olie o.s.v.

Fredag 7. April 1939 Langfredag

Sover ikke før end kl. 6. Er i kirke. Er naturligvis træt oven paa kun 3 timer søvn. Karin, Inger og fru Cristensen spiser iddag med, jeg opvarter rigtig højtideligt. Solden skinder pragtfuldt og det er et rigtig foraarsvejr, vi gaar en tur og er i anlæget at plukke smaa foraarsblomster, jeg giver mor en yndig buket med alt mugligt. Karin og Inger læser korrektur det meste af dagen og bliver til aften. Jeg læser 5. bog af ”G. af M” færdig og begynder på 6. Strikker meget paa blusen og begynder saa smaat at sy den sammen, den skal være færdig i paaskeferien. Dagbog for 6. og 7. I morgen vil mor og jeg ud at have min fodvorte fjernet med radium.

Mor gaar i seng kl. 9, jeg venter til 10½. Jeg ortner mit værelse, læser og strikker. Karin og Inger tager hjem, men først gaar vi en dejlig aftentur. Mor har hovedpine.

Torsdag 20. April 1939

Vi har ”Kvinden” for sidste gang, han skal i kongens klæder i dag og Rosenholm kommer. I historie laver vi en mængde skemaer med en kektograf [hektograf]. I religionstimen har vi ingen lære, vi spiller langbold, og overlæren holder øje med os. Jeg spille med skønt jeg løber daarligt, gid den forvorte snart vilde forsvinde. Vi bliver alle hørt i hver engelsktime, badde [baade] mundtligt og skriftligt, foreløbig er det meget let, er saa letsindig at love Inger at vente paa hende og maa gøre det i omtrent en ½ time. I radion er der en mængde musik fra Tyskland, Hitler fylder 50, det er kedeligt at solen er saa dejlig i dag. Jeg køber gullerødder og sover 2 timer til middag. Inger B. er her i aften. Mor gir’ mig en pose dejlige smaa fyldte paaskeæg. Laver frisyrer og prøver sommerkjoler. Læser magasengs foraarssjonal.

Onsdag 31. Maj 1939

Dejligt at begynde Skolen igen, møder kl. 9, de venter at jeg deler ud, men de kan tro nej. I geografitimen gaar vi op i nr. 15, vi faar 5 minutters lysbilleder fra København, Erik bemærker at det er interessant og sukker lettet da det er forbi. Inger er i København saa jeg sykler solo fra skolen, jeg møder Alma, hun vil besøge mig en dag lover hun. Mor ortner mit værelse og gør rent, derover bliver jeg saa glad, at jeg gaar ned at vaske kæmpeopvasken op alene, jeg læser nogle lektier og Synnøve færdig, men har ingen energi, Far er inde at hente korerposten og ordenen an miniatyr, far har 2 tørklæder til mig, 3 tørklæder, 1 dug og 12 servietter til more og en gammel sølvikon og nogle dybtryk til hjemmet, far gir mig en masse slik. Jeg gør regnskab op, baade indtægt og udgift er paa over 300 kr. Jeg læser ”Ny på ejnen” og kl. bliver over 1 inden jeg gaar i seng. Jeg syr kludeklip og anbringer mine dejlige tæpper paa forskællig maade.

Søndag 4. Juni 1939

1. Søndag i mit 15. aar. Er grundet paa madlavning og avislæsning ikke i kirke, plukker 2 buketter dejlige blomster til fru Hastrup-Vig og 1 til fru Chris. Vi faar vin og chokolade over stegegryderne. Gidde kommer, jeg likker i haven og læser ”Søstrene paa Killekullen”. [Carsten Hauch, Søstrene paa Kinnekullen] Er først i taarnby skole til børnehjelpsdag i 1 kvarter, der er dødkedeligt og jeg bruger en masse penge. Efter middag gaar Gidde, mor og jeg til Korsvejen, hvor jeg afleverer nogle kryds og tværs opgaver for mig selv og Christensen. Jeg møder en del gamle bekendte og viser mine ledsagere skolen som de finder ypperlig. Karin og Inger er kommet og Gidde og jeg laver kaffe og henter kager, vi har det vældig skægt. Gidde skal til Itzehoh (Hamburg) for sit firma at være i lang tid, hun skriver i min skrapbog og jeg giver hende en blaa sommerkjole. Natten er betagende.

Torsdag den 3. August

Nordmand Petersen kommer paa afskedsvisit, Nanna overrækker ham en æske [flødebier], vi faar frugt, chokolade og cigaretter, han kommer paa en morsom maade med en masse vittigheder. Nanna og jeg er med onkel ude at køre i aaben vogn, Nanna sover og vi hører musik, vi er ogsaa ude at trille og købe en masse til Elna og ungerne, faster giver os 5 kr. hver, jeg køber et kort som jeg sender hjem, er ogsaa hos frk. Ebsen, vi ligger i haven og tager solbad, bagefter tager vi koldt styrtebad. Et af røerne i radiatorsystemet springer, saa vi maa have en mand til hjelp. Westergaard er her paa lynvisit. Faster Signe skriver et brev hertil, Inger har købt et hus til [85000] kr men længere hende i brevet fremgaar det at Inger skal laane det af onkel. Vi faar is og frugt [+] som sædvanlig, faster [ordnere] regnskab.

Lørdag den 12. August 1939

I skole, i skole, det er dejligt, vi har fuld timeplan og en masse at fortælle hinanden, om ny bekente, rejser o.s.v., jeg melder mig ind til latin hos Rosenholm. Jeg følges som sædvanlig med Inger og Gert hjem. Spiser mirabeller, ligger i haven og ser paa det nye fiskebaseng. Læser lektier men der er kun til et øjeblik.

Hollænderne kommer ved 6 tiden men jeg maa vente til far kan presentere mig for dem, saa tilbyder jeg dem at se taarnet, det er de vældig optaget af, nogle er ogsaa med inde over hvælvingerne og inde i kirken, jeg taler helst engelsk med dem, i begyndelsen gaar det trevent, men øvelsen kommer snart, vi indviterer dem med til aftenkaffe, men de skal ud ontager [undtagen] en der er syg, jeg vil have ham over at likke men han sover allerede.

Torsdag den 17. August

Pjækker fra bad dar jeg har faaet snue af det i gaar. Bliver hørt i Synøve og kan min latin bedre i dag end i gaar, jeg har ogsaa læst i frikvarterene. Læser ogsaa hele dagen i dag, far siger at jeg ikke maa læse latin hvis jeg forlæser mig. Inger bliver frisvømmer.

Fredag den 18. August

Vi har en vældig sjov i tysk, navnlig er Kaj og Eri næsvise, Rosenholm siger at vort latinhold er vældig godt. Jeg synes slet ikke, at jeg har lektier for til i morgen, saa jeg gaar i haven og skælder dem ud der hugger blommer. Jeg skriver ogsaa om hesten. Karin og Inger læser korektur paa pPolenbogen, far glæder sig til at faa den færdig.

Søndag den 27. August 1939

Tage kommer pludselig hjem fra Bornholm. Inger og Inga henter mig kl. 10, vi cykler ud til Rosenborg, vi sidder paa en bænk med Kaj, Rie og Tenna i en halv time saa kommer Kolby og Arli, samlingen er yndig at se, vi følges alle hjem. Faster ringer og indviterer os paa køretur, men der er 2 tjeneste, saa vi maa vente til f.eks. Fredag. Gunnar kommer til eftermiddagskaffen, her er 2 gamle amagerkoner. Vi taler krig hele tiden, Gunnar har været med til nogle luftforsvarsøvelser. I radioen hører vi, at den engelske deligation ankommer til Kastrup lufthavn, saa Gunnar, mor og jeg cykler hurtigt derned, der er ikke mange mennesker samlet, men det er meget morsomt, jeg træffer Møller der. Karin er kommet for at læse korrektur for far, de gaar en lille yndig aftentur med os. Aldutte er inde, nu er den rask. Gunnar mener at jeg kører usikkert paa cykkæl. Kryger bliver forlaavet med en rig gaardmandsdatter.