Fredag d. 17. Juni 1938 Taarnby

er i skole fra 8-9, far karakterbog, der er forfærtelig daarlig kun 6,81 i gennemsnit, jeg har aldrig haft en saa daarlig karakter før i aar, jeg sidder og snakker med Inger i en lille time, saa gaar vi op til far, og snakker ”penge” med ham, ved frokosten sidder jeg i sofaen, og han sidder og driller hele tiden, min dragt kommer, og jeg prøver den straks, den klæder mig godt, og er vældig smart til mig.

Jeg er hos rullekonen, og ser ind til Jernhoffs, men de lukker ikke op, saa de er sikkert ikke hjemme, men jeg leger med Bastian. Jeg lægger tøj sammen i en times tid, og min blaaprikkede kjole er alt for stor til mig, saa jeg vil ikke gaa med den. Jeg er i bad, eftermiddagskaffe, far og mor til sølvbryllup i Storemagleby Præstegaard. Fie, Inger og jeg løber hele aftenen, men de løber 15 gange rundt om præstegaarden, mens jeg kun løber 9 ½, bagefter løber vi frem og tilbage i gaarden, de 25 gange, jeg 13 gange.

om aftenen har far 10 billeder med hjem fra fotografen, mor og jeg skal dele dem, men jeg gir Inger 8, og Cristensen ber selv om et par af mig (høm?), Cristensen viser os sine første billeder, og af dem er der 13, som jeg skal se at ha fat i. Vi har en forfærdelig sjov med “bedstefar”, som vi alle kaller han [ham]. Knudjørgen ringer, da han skal med paa Bellahøj i morgen, Inger siger til ham, at hun nok skal sige det til bedstefar. Jeg er inde at kysse bedstefar til godnat. Far giver mig en stor pose syrlige bolsjer, men jeg tror, at jeg vil ha’ de fleste med paa sørejsen, som jeg har saa store forventninger til. Far er med til 2 ulykker i København i dag. Jeg faar bilet [billet] til Maribo, og afleverer nogle af de bøger, som jeg har læst i 2 mellem, jeg oprykkes i 3 mellem, gid det var 3g, men hvad, om 5 aar ak. I seng ved 11 tiden. Jeg viser bedstefar mine tegninger, men han er ikke særlig begejstred.

Leave a Reply