Onsdag d. 8. juni 1938 Taarnby

Er oppe til eksamen i dansk og regning, i dansk –mg i regning – mg, jeg faar at hvide, at jeg har faaet g i min genfortælling, og ug i regning. Jeg køber en bog hos Bach, der hedder ”kvinde” [måske Magdelaine Marx, Kvinde, udgivet 1921, 1927 og 1932] og ser vældig god ud. Der er provstesyn, og provsten kommer en time forsent. Jeg har næseblod. Slikker hos Olsen, er ked af de daarlige karektere, jeg køber 17 kager og 2 stænger hos bageren, knap det halve bliver spist, saa man maa antage, at der bliver nok til den 1. uge. Jeg vander alle mine blomster, og gør orden paa mit værelse. Vi faar billeder fra 2. mellem, jeg sætter mit i straks.

Inger kommer, stor glæde, hvor er hun blevet slank. (pæn) Inger pakker sin kuffert ud, og giver mig en ”ællingeblyant ”, der er amerikansk, og en tegnebog, som har 10 rum og er fra paris.

Inger og jeg gaar om aftenen en lang tur, og gaar sent i seng, da der er saa meget at fortælle. Dr. Ellehauge paa besøg. Mensinger [Pater Alois Menzinger, jesuit, 1876-1940] ringer.

Leave a Reply