jeg staar op ved godt 9 tiden, drikker morgenkaffe i haven med mor og Tage, jeg plukker en stor buket roser til Tage. Tage kører ved 10 1/2 tiden. Mor har storvask Jeg sætter blomster ind paa mit værelse og ortner det, stedmorblomsterne bliver smidt ud. Malerne begynder paa havemøblerne. Jacob Nielsen er i gang i køkenet. Det er et dejligt solskindsvejr. Jeg skriver dagbog for den 8.-9.-10. og 11., det er næsten ikke til at huske alt der der skal med. Jeg læser Magaseng nyt fra ende til anden. Jeg hjelper mor at hænge tøj op i haven og lægge det paa græsplænen. Schæfer kommer og Redaktøren med en ven der er lærer og bor hos ham nu i ferien. Redaktøren har lige reddet en løbsk hest, derom stor forsidessensasion i Aften Berlingeren. Jeg er i kjosken at hente BT., der er der en større smøre om det gamle brev fra 1219 og far. Vi drikker kaffe i haven og faar kondittorkager til, det er et yndigt vejr. Inger er her at skrive for far. Far tilbyder Scheaffer og Augnete reduseret pris hvis Valtemar Hansens ikke bliver indtegnet og der ikke bliver fuldt huse. Jeg gaar op at sætte mit puslespil sammen, men da jeg er færdig kommer jeg til at tabe det, men med det resultat at det gaar i stykker og jeg maa samle det igen, men 2. gang varer det ikke saa længe som 1. gang. General Ramsing har set artiklen i B.T. og ringer herud at han gerne vil komme kl.7 og se det men jeg har saa travlt med puslespillet at jeg ikke faar hilst paa ham. Ved middagen er der en mindre schene, far siger at jeg skubber ham væk naar han kommer hen til mig, og det er ikke rigtigt faar i den sidste tid har jeg holdt ham ud skønt det har været svært. Jeg læser i “Kr” i en times tid, saa henter jeg en sodavand til mor der har hovedpine, siger godnat og gaar i seng.
Tag-arkiv: Schæfer
Fredag d. 9. September
Jeg betaler skolecene koncingent.
Vi spilder haandbold, først er jeg højrevingel saa centrefor og saa venstre vingel. Vi laver sjov i tysk, jeg faar sklden for det meste og kommer til at skrive tysk på tavlen, jeg kan ikke et muk og hun er forfærtelig gal. I historie faar vi historie, vi begynder på en bog der hedder “Kastrupdrengene”, [ukendt, kan ikke identificeres?] det er Kurts fødselsdag. Diller er med hjemme fra skole, hun faar slik og vi avtaler at mødes ved Englandsvej kl. 1 på Søndag. Vi faar 2 persiske tæpper hjem fra grosser Schæfer, de bliver begge to liggende, men vi skal beholde det ene desverre, det i kabinettet er det hyggeligste, men det i havestuen er det fornænste [fornemste] og største. En litavisk-dansk gaardmand med kæreste kommer til eftermiddagskaffe, de er vældig søde. Faster Signe og Inger kommer ved 4 tiden, vi faar kaffe i haven, jeg falder og sviner mig meget til. Fru inginør Tønnesen er her ogsaa. Det regner en lille smule. Inger og jeg er hus [hos] fra Kornelhussen efter æg som faster skal ha´med hjem. Vi faar koteletter og grønsager og suppe til middag, jeg agere stuepige. Ved 8 tiden ankommer Ove, vi faar te, da vi fik kaffe eftermiddagen. Vi har det meget sjovt ved aftenteen, Over er begyndt at studere jura, han er blevet ganske rask nu. Bilen kører saa de maa gaa.
Søndag d. 18. September
Jeg er i kirke, sidder sammen med Inge Jensen og Birthe, bagefter gaar vi om i haven, men vi kan ikke faa fat paa nogle pære, jeg fanger Missen og tager den med ind, Tage og Gunnar er kommet. Inge og Birthe ser mit konfirmationstøj. Fru Cris gir mig et yndigt lille lommetørklæde med ægte tønderknipling om, det ligger i et stykke papir med tegnede blomster. Vi faar kalvestej til middag. Karen kommer her med en dejlig kurv pære, hun fortæller om ”fyrstebesøget”. Schäfer og Augnethe er her, de faar kaffe med, vi gaar alle en lang tur. Vi er inde i kirken og sidder længe, der er dejligt, jeg har mis med. Jeg hjelper med at dække bord, er gal, vi er 10 til aften. Gidde kører lige efter og det gør alle de andre ogsaa. Vi er til K.F.U.Ks fødselsdag hele min klasses piger paa nær ”Rie” er der. Vi faar først foredrag, derefter schokolade og skets og oplæsning. Jeg læser leksier efter at det ophører, kommer temmelig sent i seng. Tegner.
Lørdag den 25. Februar 1939
Dorte er rask igen. A klassen er inde hos os, jeg bliver hørt i engelsk og kan ikke et hak, bagefter faar vi historie. Får [bolle-å] fri fra 1/4 geometritime og haandgerningstimen. Eri giver mig navnene paa nogle Jasssangere. Jeg klæder mig om og hjælper far at pakke kufferten. Bliver fotograferet. Redaktøren henter os, vi faar mor og fru Håstrup Vig paa i Sundby. Batory [Skib fra Gdynia-Amerikalinjen] er vældigt, vi er ombord, der er pragtfuldt. Vi maa gaa fra borde 20 min før den sejler og saar [staar] i den tid og fryser. Familien Schæfer ÷ fruen der er blevet lagt paa hospitalet er der. Håstrup Vigs og mor og jeg er bagefter paa Langeliniepaviliongen. Han køre os til Karin, hun har influensa og har ligget, vi har vin med og faar vermut og schokolade. Vi gør indkøb, spiser middag i spisekammeret, jeg tegner, pynter gamle hatte med blomster, friserer Fie og mig selv med kunstfærdige frisyrer, drikker te med orangemarmelade.
Torsdag den 27. Juli
Ruldi stryger og fru Chris sylter, jeg støvsuger stuerne og sengene for missens lopper.
Pakke kuffert til Maribo og laver 100 andre ting. Det er Tages fødselsdag, saa den skal vi for en gangs skyld fejre. Ruldi og jeg ligger paa græsplænen og lader os bide af myrene. Jeg ortner min kuffert helt færdig, den bliver ikke en gang fuld. Rombuddingen til middag er lige ved at gøre os alle fulde Tage ler fjoldet o.s.v. Bent Østergaard kommer med, han har for 3 uger siden faaet en søn. Edel Magnusson er ogsaa sikker mand, Scheaffer har en dejlig bog med, sent paa aftenen kommer Tages lærde søster, hun giver os et kursus i at opdrage børn, saa de bliver uardige paa en sund og glad maade. Missen bliver flitted [vistnok: loppebehandlet med Flit].