ligger i sengen til middag, læser aviser, spiser for meget til middag. Drengene og jeg er i haven at samle en masse valnødder, bagefter gaar vi en tur ud til fælleden. Jeg sover nærmest i kirken, der er fremmed prædikant. Dorf og jeg er oppe at slaas, jeg er omtrent saa stærk som ham, mor er forarget. Jeg praler overfor studene [med?] ”Erik”, ringer til ”ham”, hun er ikke hjemme, hendes moder synes, at jeg lyder lidt forstyrret. Tage er her ude til middag, Karin og Inger bliver til middag og aftenkaffe. Missen tager mus hver nat. Danskerne vinder 4-1 mod Norge i landskampen. Inger spiller paa flyglet, vi sidder med slukket lys og nyder Professer [Kur?] taler i radioen om fantasier og drømmerier, det er knasende interessant. Jeg holder op med at drikke aftenkaffe. Mor giver mig løg til en [juletaset?].
Tag-arkiv: dorf
Fredag den 27. Oktober 1939
”mor” er gal, jeg bliver kaldt Buller. Rie synes at mit brev paa engelsk er godt. Erik tegner mig. Stoffer er sød, men han siger, at jeg snart skal til at lære latin. Det stormer. Dorf fortæller om fars bekymringer for mig i gymnasiet, de har tænkt paa realeksamen og paa 2 aar i 1.g o.s.v. de behøver da ikke at lave saadan et postyr. Nu skal jeg have kakkelovn paa mit værelse, det blir kun til pjank med studenterne.
Fredag den 3. November
I morgen skal vi have termin. Vi bliver hørt meget i latin. Jeg faar en kupon til en penneven i Palastina, sender den allerede i dag. Drengene og jeg diskuterer, Dorf og jeg løser kryds og tværs opgave. Jeg bliver medlem af ”Danmark,” da far skal betale, kommer posten med penge for kogebøger, saa er det bedstemor, der har betalt min 1. sygeforsikring.
Lørdag den 4. November
Vi har aritmetikprøve, 3 stk i 2 timer, jeg bruger facitliste, de 2 regner jeg straks, det 3. faar jeg fra Inger, hun har givet Rie, Edit og Inga det, det er regnet forkert, saa faar jeg den ide, at fortælle, at vi har været samlet hos os i gaar, der regnede vi saadan 6 stykker paa den maade. Rosenholm skyder. Vi er ude af regnebogen og begynder paa tillæget. Jeg er glad over prøven. Sætter blomster ind og ortner værelse, jeg har haandværker her, faar nøgler til mine skabe. Faar adresse paa en pige i Jerusalem, hun er jøde og har et polsk navn. Jeg har et fotografi af mig selv, det har jeg farvelagt, viser drengene det, Dorf finder det stang godt. Konsul Readiger med frue og svigerinde er her, de har en dukke med til mig, fru Readigers familie er forsvundet og frøknens kerreste ligeledes.
De er ellers vældig søde, hun er oppe paa mit værelse at se mine tegninger og høre mine digte, hun skriver i min poesibog. Hele familien kommer herop og er i knap en time. Tage er her. Konsulen fortæller om polske planer om Østprøjsen o.s.v., den polske undervandsflaade slap gennem det tyske minefeld i kølvandet af en dansk baad. Jeg har diplomattække hævdes der. Vi følger dem hen til bilen ved Sneservej, kommer først i seng kl. 2½.
Lørdag den 11. November
Rosenholm er sjov, faar tidligt fri fra historie, er hjemme et øjeblik og saa cykler jeg ind til tandlægen, jeg faar 2 fortænder plomberet, det gør skrækkeligt ondt, der efter en sølv fyldtning mellem guldet. Er henne hos grev Knuth, jeg faa kaffe i køkkenet, gaar saa ind i salonen, hvor jeg venter ½ time, der er pragtfuldt, med broderede vaaben paa stolene, tykke tæpper og skind paa gulvene og et pragtfuldt gammelt ur, anerne hænger naturligvis paa vægene, det er meget fornemt. Greven kommer og jeg sidder i en time, saa faar jeg Eggers at se, han er 4 maaneder i dag, grevinden kommer hjem fra fødselsdag hos grevinde vedelsberg, hun har Pullen [?] med, jeg sidder alene i 1 time medens ungerne bliver lagt i seng, spiser middag, en af fruens veninder kommer, hun er lige blevet forlaavet med lektor Vestergaard fra Haslev, ham kender Dorf sikkert, saa hygger vi os i et par timer, der bliver ringet efter mig, jeg cykler alene hjem, mor gaar mig i møde, faar nye plastiksko. Det gamle danske skab kommer ned.
Søndag den 12. November
Cykler ind til grev Knuth, jeg har Litaviske studier med til ham og frimærker til hende. Jeg hilser paa lektor Vestergaard, han er halvgammel og semenaristisk, greven og jeg sidder i atalieet og griner af hans samtale med Marete Benedicte.
Hele den Vigske familie er her, præsten har nemlig talt i dag, jeg faar redaktøren til bords, jeg reklamerer med Knuths dygtighed til at tegne barneansigter efter fotografi, mon ikke lille Find skal tegnes. Bo, drengene og jeg har det vældig sjovt, jeg tegner Bo, følger hende op til korsvejen og gaar hjem i mørke. Ved kroen hører jeg en samtale mellem et par unge mænd, den er fuldstændig dyrisk.
Tage og Gunnar her til aftensmad. Jeg sidder i kabinettet og har det hyggelig med Dorf, vi bestemmer en fantastisk fest, som vi vil holde til sommer.
Mandag 13. November
Tyren ser rødt og Højager stanger, men det er ikke uden grund. faar ug- i fysik, har dog ikke læst. Træder forkert paa mit ben, bare jeg nu ikke skal til at have den samme humpehistorie som i sommer, jeg lægger bandage om benet og bruger et indlæg som skinde. Jeg har meget at læse og er virkelig flittig. Dorf synes ikke, at jeg har været ret meget nede i dag, han beklager det det, vi er gode venner, bare han vilde give mig de 4 kr., som han skylder mig, for saa er han erlig, og ellers vil jeg ikke o.s.v. Jeg faar en 2 timer lang og meget hyggelig samtale med ham, vi taler om den dejlige fest, som vi vil holde. Gæsterne skal selv lave mad og gøre rent efter sig, saa skal vi danse i græsset i en ilumineret have, op i kirketaarnet at høre klokken slaa 12, vi skal se solen staa op i Kongelunden.
Fredag den 17. November
Kan ikke sige et kuk i regning. faar ug- i tysk. Rosenholm giver mig ekstra latin for til i morgen, jeg skal nu sidde ved Henning, det synes han, er vældig morsomt, han sidder hele tiden og fniser. Jeg spiser en masse. Ortner værelse, far sender en hel billadning tøj ind til polakkerne. Vi er alle trætte. Jeg skriver til Henny. Drengene er ganske søde, Dorf kan ikke faa biletter til det kongelige. Faar brev fra Fie, svarer hende straks.
Lørdag den 18. November
Rosenholm gennemgaar Gruntvig, det lader til at han har virkelig interesse for ham, han er venlig og sød. Jeg gaar fra historietimen uden at faa lov, Kolbye styrter efter mig.
Grev Knuth bliver ikke færtig i dag, jeg er der ikke længe, saa tager jeg hen i Amagers Bladcentral efter Bos’ adresse, jeg er henne at drikke eftermiddagskaffe der og se lejligheden, der er ganske som jeg havde ventet.
Far og mor er til reception hos den nye lettiske minister paa D’angleterre, saa Dorf og jeg er alene hjemme; dr. Ellehauge ringer, jeg tror først, at det er onkel, han vil have os alle 3 op at besøge sig. Jeg syr en lille nissehue efter eget mønster. Telefonen staar ikke stille. Dorf er ude. Jeg laver en masse unyttige ting nu i aften.
Søndag den 19. November
Er i kirke. Far taler om, at han skal hilse fra fru Lindbolarsen, der kom saa ulykkelig af dage (afsted) Far er træt og nervøs, der er 3 chener ved middagsbordet. Drengene og jeg er nede hos fru Alexandre Knudsen efter brugt tøj, vi kommer til, at grine over et par gamle ridebukser, mon de har været hendes. Emil faar en gæst, saa han kan desverre ikke komme med ud i Frihavnen til pakhus D. Christensen er med der ude, han sorterer damestrømper. Der er en støvmasse, saa vi ønsker os en gasmaske. Der er en kollossal mængde tøj, det pakkes i 9 kæmpekasser. Fru konsul Readiger, frk. Romani, fru og hr. oberst Foch og flerer andrer er der, det er et meget stort arbejde. kl. 5 er vi færdige, saa tager vi paa hovedbanegaarden, hvor vi faar en gevaldig middag med hare, and [?], frugt [roraat?] m flode + annanas.
Saa er vi henne paa St. Knuds skole, Mensinger har igen skrevet et stykke, der hedder Guldblommerne, drengene spiller det, saa det bliver saa yndigt. Vi hilser paa nogle katolske patere, jeg hilser desverre ikke paa nogle af drengene. Vi skynder os hjem, i sporvognen kører jeg sammen med min klassekammerat Kurt. Dorf sidder oppe og venter paa os, hans ven er borte. Jeg laver kaffe, hører presse og munder [munter] udsendelse.
Tirsdag den 21. November
Sover i naturhistorie. Rosenholm giver Inge og mig alle substantiverne for. Han er imponeret over det brugte tøj til polakkerne. Er inde hos Knuth, de er vældig sjove i dag. Dorf og jeg har det hyggeligt, jeg lærer ham at hilse. Telefonen kimer. Far sender 121 brevbesvarelser. Har hovedpine. Dammen er ved at lave oversvømmelse, der er tyk is paa den.
Onsdag den 22. November
Fri, fri, fri, sover længe. Har ondt i halsen. Sender brev til Henny. Plukker havens sidste blomster. Det fryser stærkt. Rotary har aarsfest hos inginørerne.
Til charserfesten paa Fredag, skal der 5 amagerpiger med, jeg laaner en dejlig dragt hos Edvard Andersen, jeg trækker straks i den, den passer mig udmærket. Pastor Vig er her. Dorf er sød. Drengene er ude i aften. Jeg faar min frake lagt op hos fru Jensen. Inger, Helge og Knud kommer her, jeg gaar med dem hjemad. Tage er her til mittag, han er vældig hyggelig. Far har en telefonsamtale med 5 Rotaryfolk paa en gang. Far taler om at faa Røde kors til både mor og mig, men sikker først naar jeg bliver 18 aar. Kl. 11 begynder jeg at skrive en stil, som jeg skal aflevere 12 timer senere. Er nede at tale med Dorf, inden vi gaar i seng, han faar ny frake.
Torsdag den 23. November
Støder halebenet i gymnastik, saa jeg er bange for hjernerystelse, jeg faar lidt hovedpine, men besvimer ikke. Drengene har fri, da de ikke skal til universitetes aarsfest. Gnisten, Dorf og jeg har en dispu om gammel og moderne kunst. Karen skælder mig ligefrem ud, fordi hun har lagt en snavset dug paa, og jeg tillader mig at bemærke det. Trilles stil bliver læst op, den er fremragende, men det er ogsaa en student, der har skrevet den.
Mor ligger i sengen, ogsaa jeg er forkølet. Skal gaa tidligt i seng, da jeg i morgen skal ud, den bliver 12, da konsul Readiger er her, jeg drikker kaffe med dem, han fortæller rystende historier fra Polen og indviterer os ind til sig paa Søndag. Jeg faar ”Polsk Sejtemper” af Molke, [Else Moltke, Polsk September, 1939] og løfte om frk. Stemands den trofaste flod. [Stefan Zeromski, Den trofaste Flod, oversat fra polsk af Ingeborg Stemann, 1939] Jeg følger konsulen ind mod byen, han er meget flink. Dorf retter mine øjenbryn og jeg hans negle. Dorf og jeg laver cirkusnumre, jeg er stærk kvinde.
Lørdag den 25. November
Blaa Mandag, vi har prøveregning, det 1. stk. regner jeg paa et kvarter og det andet bliver jeg ikke færdig med. Skriver mine stykker ind i dansktimen. Jeg skynder mig ind til grev Knuth, jeg bliver færtig, bagefter er jeg oppe i lejligheden et par timer, Marete Benedicte kalder sig Ske [?] og undersøger min taske, hun prale lidt, men er vældig sød, hun ser min skrapbog. Far fortæller, at han drak 2 glas solbærrom i aftes, de forfærdes, da de hører, at jeg drak 3. Ortner værelse, det er bundløst. Har snue og er hæs. Far faar for 80 kr. tobak med hjem i gaar. Mor gaar i seng, først græder hun for min eksamen, senere fordi far har indviteret fremmede. Jeg drikker 1½ glas hedvin. Dagbog.
Læser lektier, Dorf, Christensen og jeg diskuterer, om man kan drikke sig fuld, Dorf og jeg holder sammen som sædvanlig. Vi gaar meget sent i seng.
Mandag den 27. November
Bliver duks. Vi begynder paa skitser. Grev Knuth kommer med mit billede, far og mor er ligefrem rørte over det. det ligner jo ogsaa glimrende, far giver ham 2 kasser sigarer – 50 kr, men billedet er 300 vær. Han er vældig sød og praler som sædvanlig om sit radioforedrag. Han tager hjem inden middag, men de kommer og besøger os begge 2 om nogle dage. Gunner [sic] er her paa lynvisit. Jernhoffs kommer med en masse brugt tøj, som de har stoppet pænt, de bliver her hele aftenen og er meget underholdende. Dorf og jeg bestemmer, at vi vil op at besøge dem en aften eller eftermiddag, de fortæller smuglerhistorier og hunde do. Kl. 11 begynder jeg paa lektierne, derefter er jeg nede hos Dorf, vi spiser chokolade og tegner, har det meget sjovt og hyggeligt.
Tirsdag den 28. November
Jeg havde ventet at faa tg+ i de opgaver, som jeg afleverede i Lørdags, saa faar jeg mg%, det er noget af det fineste. Rosenholm er gruntig. Dorf spiller på flyglet, og vi har det vældig sjovt. Far har i lang tid prøvet, at faa en lille polsk admiraldatter hjem til Danmark. Det er svært, saa foreslaar jeg, at vi kan tage hende, det vil vi saa gøre, hvis det er muligt, det vil blive morsomt, hun taler hvis [vist] kun fransk. Det er nærmest uvejr.
Det ser galt ud med Finland, Rusland erklærer krig og gaar over grænsen, det ser ud til, at Finland skal knuses, men 2. dag erobre de det tabte tilbage og viser sig som meget tapre og fine soldater, jeg tror næsten, at de vinder. Russerne har mange kvinder i deres tjeneste og deres materialer er i daarlig orten. [dette afsnit må være skrevet senere, men det er ikke angivet hvornår]
Onsdag den 29. November
Faar ug i tysk. Eri og jeg skriver breve til hinanden i spejlskrift, saa vi faar ikke noget ud af nogen af timerne, hun skal svede den og skriver et langt brev til mig paa denne ædle maade. Vi skal ikke aflevere stil i morgen, saa jeg har ikke spor at lave andet end sjov med drengene. Jeg tegner et billede af Christensen, og det ligner virkelig. Inger Bakker er her, at indvitere os til hendes fødselsdag paa Lørdag, vi skal se køresvenden.[film] Senere prøver jeg at tegne Dorf, men han er meget svær, saa jeg udsætter det til en anden aften. Jeg ortner mine tegninger saaledes, at alle de bedste er for sig, dem vil jeg saa ”ganske tilfæltigt” forstaar sig, tage frem naar jeg skal vise nogen noget af mit fænomænale kunst. ⊥ og jeg vil flygte til Amerika.
Torsdag den 30. November
Har ikke læst historie, men faar ug%. Kaj er meget familier i naturhistorie. Rosenholm er saa hæs som en ravn, han er vældig flink, i latin viser han mig B.T., Rusland har erklæret Finland krig, de forsvarer sig tappert. Der er ingen panik, saadan som der var da Tyskland erklærede Polen krig. Far er inde hos Readigers. Jeg tegner Dorf. Er henne med amagerdragten. Far får nogle dejlige billeder hjem fra Vig præstegaard. Mor retter en engelsk stil,, der er heldigvis ikke mange fejl i den. Orkan. Jeg tegner Dorf, men det bliver ikke saa godt som det af Christensen. Konsul Rüdiger sender ”den trofaste flod” til mig. Jeg har mor i bad og hun har mig i, jeg vasker haar. Hun er forarget over en dejlig ”kyssetegning,” som jeg selv er stolt over.
Søndag den 3. December
Sover længe, vi har det sædvanlige skrækkelige søndagsvejr. Hverken Tage eller Gunnar er her, jeg sover til middag i 2 timer, saa begynder jeg at læse ”den trofaste flod”, det er skrap kost ovenpaa ”Køresvenden”. Jeg fortæller drengene om den. ⟊ er pragtfuld, ⊥ skærer i mit knæ med et barbereblad,jeg lærer ham new-itso [nok en dans]. Vi har en farlig skæg, saa jeg faar ikke læst lektier. Dorf skal med ind i polsk foreningen, vi 2 følges ad, far taler pragtfuldt, mændene sidder med taare i øjnene. Det foregaar under meget beskedne forhold, men de synger dejligt og der er hygge, de nilleker som far faar gir han mig. Konsul Reidiger er der. Jeg hilser paa mange af mine gamle bekendte fra da de var ude hos os [Vander ø.k.?]
Vi kommer med 12½ bilen og jeg gaar først i seng kl. 2, drømmer om ⊥, gid – og dog.
Fredag den 8. December
Inger er syg. Stoffer smider om sig med komplimenter. Da der er skolecene faar vi fri fra latin. Jeg ordner nogle skuffer og begynder at læse i ”den trofaste flod” den er pragtfuld skønt den har en del svage steder. Dorf og jeg spiller djævlespil. ⊥ er meget morsom og sød. Vi har kirkekoncert med Inger Backer, frk. Sandberg og 2 strygere, der kommer kun 20 mennesker, men koncerten er glimrende. Dorf og jeg er derovre. Jeg skyder med 2. violinen og følger dem ud til bussen, de skal ud og er vældig søge. Vi faar en dejlig musikaften, frk. Sandberg synger paa teknik, Karin, Karen og Kaj er dejlige. Søster og Kaj er hvist blevet forlovet. Karen er[og] Riis er her ogsaa, han ligner Emil meget bagfra.
Onsdag den 13. December
faar mg i gymnastik til prøven. Genfortællingen til terminen er let, Inger læser min igennem og vi snyder meget. Bagefter omfavner jeg Brenstrup, vi laver en syndig sjov med Møller og Andersen. Faar ug- i geografi. Kan vie [wie] gevøhnlich intet latin. Far og mor er ude i aften, Dorf og jeg blander coctail og ringer til Adolph hos i pensionatet, jeg taler i telefonen og er naiv og forelsket, frk. Weber smækker røret i og er uhøflig. Vi taler om, at Christensen burde gaa med en eller anden pige, jeg lover at indvitere en del af pigerne fra vores klasse hjem en af de første dage, saa kan han selv vælge. Visti har sagt en masse ufordelagtigt om far inde hos Scheaffer, han kan ikke skrive os.v.
Lørdag den 16. December
Jeg kan ikke regne terminsopgaven og geometrien kan jeg ikke beregne. Pigerne glæder sig til at besøge mig paa Tirsdag, saa faar Dorf eksamen, og han vil blive hjemme hos os. Graff Spee [det tyske panserskib Admiral Graf Spee] er i en søtræfning med 3 Englændere og maa søge havn, dens egen besætning sænker den. [da skibet først blev sænket d. 19. december er det klart, at dagbogen her er skrevet nogen tid efter den anførte dato] Jeg plukker risenknopper [rosenknopper?] i haven. Mor tager paa Weekend til Tjustrup og kommer først igen paa Mandag. Jeg gaar tidligt i seng og læser Adam Homo.
Søndag den 17. December
Sider ved ⊥ i kirken
Kaptajn Løjtnan Garde fra marinen er her til den gamle vægters begravelse, der foregaar under militærhonør, da han er den sidste fra Jylland. Han begraves i Kastrup, og jeg faar tilbud om at køre med i anker 2., men jeg har indviteret Inger.
Vi har det sjovt og hyggeligt vi giver Dorf et smart lille overskæg og en lille fip. Vi leger paa mit værelse skønt her er hundekoldt. Inger skal til Siersens fødselsdag kl. 6. Dorf laaner den tavse trofaste flod. Vi cykler ind til [Wosl.?] Thinimer [Cinema?] Chr, og ⊥ skal købe julegaver, de vil desværre ikke med ind at se Elverhøj, men ⊥ gaar hellerikke glip af noget, for det er indspillet daarligt. Karen har smidt sin cykkelngler [cykelnøgler] væk, saa vi bliver kolde inden vi naar hjem.
Tirsdag den 19. December
Det er sidste gang jeg er duks i haandgerning, m. Møller giver os omleksie i engelsk. Grete kan ikke komme i aften og Inger skal i det kgl. med sjejken, (kongen er der) saa kun Trille og Inga kommer. Jeg gør mit værelse rigtig lækkert og mor køber kager og en æske chokolade. Christensen tager ud til sin onkel og da Dorf kommer hjem fra kemiprøven, hvor han faar 16, har han hovedpine og begraver sig i ”den trofaste flod.” Far har været inde hos Loui Babe [Louis Bobé] og fortalt om, at August Krog er ked af, at han sagde nej til et kors, nu foraarsager far, at han faar storkorset guldmadaljen med krone (Stavning). Inga og Trille og jeg har det vældig sjovt og hyggeligt skønt ⊥ er træt, ⊥ følger dem ikke en gang hjem, det gør jeg. Far skal sammen med Prins Knud i dag, han skal ogsaa til ”julestemning” i logen.
Tirsdag den 16. Januar 1940
Far ringer efter en bil, for rutebilerne gaar ikke, lillebilerne vil heller ikke gaa ud. Eri ringer om jeg vil være med til at pjække fra skolen, det gør jeg naturligvis med fornøjelse og bliver i sengen til kl. 12. Jeg benytter lejligheden til at ordne alle mine skuffer, saa ringer jeg til Eri, hun kommer herned til eftermiddagskaffe, vi gaar en tur med slæden. Det fryser 17˚ og det stormer fra Øst. Far og mor skal med dem fra Helgeshøj ind at høre en stor Bethowenkonsert i KB hallen, jeg maa faa fars bilet, men foretrækker at blive hjemme og gaa i seng, jeg laaner ”Med Skoleskibet Danmark paa Tokt” den er vældig interessant. Dorf kommer hjem fra Mors, han har siddet fast i Skive, det maa være sjovt, naar man saa kan pjække. Far og mor er bagefter til te hos tandlæge Gravesens.
Onsdag den 17. Januar 1940
Karen er syg. Der møder kun faa til gymnastik, jeg bliver svimmel. Vi flytter bordene over til varmeapparaterne og giver termometeret en sneboldt, saa er her 13˚ varme i klassen. Fru Kolbye bliver gal paa mig i fysik, jeg siger [orne?] , faar ug i geografi. Vi bliver oppe i alle frikvarterer og har en farlig skæg. I gaar var der kun 3 piger i skole. Inger er gaaende, jeg følges med hende, vi vil paa skøjtebanen, men grev Knuth kommer her, han har været til hofbald og fortæller vie gevöhnlich om den radiotale som han ager at holde. Jeg laver en givende stærk kop kaffe. Da mor kommer hjem skal vi rygte de huslige gerninger og bliver først færdige kl. 8. Dorf kommer hjem han fortæller om ferien og ꓕ. Det fryser 20˚ celsius. Et vandrør i badeværelset springer saa det damper i hele huset. Chr. vil ikke med ud at kælke, men det vil Dorf. [ꓕ ojis?]. Missen er inde. D. og jeg har en vældig sjov ved aftenkaffen, jeg hviser dem et billede af Ingers sjejk ”Erik”.
Lørdag den 20. Januar 1940
Propper en blyant i øret og kan ikke faa den ud, saa gaar jeg over til dr. Ellehauge. Er ”luddoven”. Stoffer fortæller os om, hvor charmerende Holbak er, han kommer paa skøjtebanen i dag, saa maa vi ogsaa derop. Inger og jeg følges ad hjem, hun henter mig til skøjtebanen. Dorf og jeg er paa loftet, der finder vi en fløjte lige som ꓕ.ꓕ. Dorf vil ikke hente Inger ved hallen i aften, den er fin. Skolens bane er daarlig, vi venter en tie paa hinanden, saa tager vi ind i Parmagade, der er ∆ og Stoffer, de er vældigt søde [?] navnlig, vi leger fange. Han har skøjter paa som mine, han løber flot, St. driller os med ham, og charmerende er fyren. Min skøjte knækker, Holst, det fjols har ødelagt den, saa maa vi tage hjem. Jeg er hos Dorf, vi fløjter, han er sød, har slaaet op med Augnete, men fortryder. (Komedie som med Inger og mig?) Han friserer mig. Vi henter plader fra loftet. Far har bolcher med hjem til mig. Gid jeg kunde indviterer ∆ med hjem og begynde at komme sammen med ∆ og dog. – ꓕ. Det er skudaar. Er i bad og vasker haar. Jeg er forelsket i ꓕ og ∆, jeg ved ikke i hvem, lad mig haabe, at jeg opdager det. Læser i ”Paa Togt med Skoleskibet Danmark”. Det koster 14 kr. at varme præstegaarden op.
Onsdag den 24. Januar 1940
Vi kan ikke faa gymnast lov til at løbe paa skøjtebanen, saa faar vi redskabsøvelser, hun bliver nervøs for at lade mig springe over, det bliver forbudt mig. Vi har sjov i vikarens time, jeg tror han kender far, han vil gerne tale med mig. De andre klasser er paa skøjtebanen, men vi maa ikke ∆. Jeg tager den hvide dragt paa til skøjter, venter ¾ time paa dem hos bødkeren er paa skolen 2 gange, men de gaar i stykker hver gang saa opgiver jeg aanden, er ved at tude. Vi faar [ugerevu?] til middag. Karin vil rejse til sommer. Knækker fyldepennen. Far vil give mig et par nye skøjter, men jeg vil hellere løbe paa træ. Dorf foreslaar et sammenskudsgilde for hans gamle venner paa fredag, det var en knebel god ide. Der er indbydelse til Chalottenborgs fernicering fra Grev Knuth, jeg skal desværre ikke med, det er kun til 2, far og mor.
Fredag den 26. Januar 1940
I nat har jeg knallet den bulgarske stenkrukke for 2. gang, den er meget skør. Som sædvanligt for sent til haandgerning. Ludvig i engelsk, bliver smidt ned i alle frikvarterene. Slaas med Børge om honningkage. Fortaæller Stoffer at Gunnar bliver færdig i dag og skal have kandidatgilde hos Davidsen. Far og mor er til middag hos kammerherreinde Worsaae, saa Dorf og jeg er alene til middag, han er vældig sød. Vi er oppe paa mit værelse, at se, hvor meget Karin har taget af slankemidlet, en skefuld. Chr. er ogsaa heroppe, jeg viser dem foto og læser stil for dem ham. Prøver at vinde en bogpakke til 15 kr. Dorf og jeg skriver breve til hinanden, og saa føjer vi bagefter forskellige tilfældige adjektiver til, det har en sjov virkning. Dorf prøver at regne geometri for mig, men han kan ikke. Far og mor finder mig oppe.
V: viski ½ – rom ½
Lørdag den 27. Januar 1940
Da jeg kommer fra skole, spiser jeg mig mæt i kager, da jeg har gjordt det, faar jeg at hvide, at mor og jeg skal med til Gunnars kandidatgilde, det skal holdes hos Davidsen, men da der ikke er plads, foregaar det paa søpavilionen. Er nede paa Dorfs værelse hele dagen. Er i bad og vasker haar, saa jeg kan se lidt dejlig ud i aften, det lykkes paratielt. Far er glad over, at han ikke skal med, han ønsker at han heller ikke skal med til brylluppet. Mor og jeg bliver modtaget af Gunnar, han er vældig sød, men træt og ser drenget ud. Jeg faar Scheaffer til bords, det er saa fornemt, at vi næsten ikke kan raabe hinanden op, saa langt er der mellem bordene. Vi faar: suppe, rødspæt, roastbeef og is, bagefter ser vi paa skøjteløbning. det er svært at tale med, for Lomhold [formentlig professor Svend Lomholt, Kirsten Lomholts far. Kirsten Lomholt var Gunnars forlovede] taler medicin hele tiden. Vi faar øller og te, jeg kan ikke tale med, det iraterer mig. Det er en skør familie, en har brækket et ben.
V: Rødv. 2. Mad [madeira] 2