Lørdag den 18. November

Rosenholm gennemgaar Gruntvig, det lader til at han har virkelig interesse for ham, han er venlig og sød. Jeg gaar fra historietimen uden at faa lov, Kolbye styrter efter mig.

Grev Knuth bliver ikke færtig i dag, jeg er der ikke længe, saa tager jeg hen i Amagers Bladcentral efter Bos’ adresse, jeg er henne at drikke eftermiddagskaffe der og se lejligheden, der er ganske som jeg havde ventet.

Far og mor er til reception hos den nye lettiske minister paa D’angleterre, saa Dorf og jeg er alene hjemme; dr. Ellehauge ringer, jeg tror først, at det er onkel, han vil have os alle 3 op at besøge sig. Jeg syr en lille nissehue efter eget mønster. Telefonen staar ikke stille. Dorf er ude. Jeg laver en masse unyttige ting nu i aften.

Leave a Reply