Da jeg kommer fra skole, spiser jeg mig mæt i kager, da jeg har gjordt det, faar jeg at hvide, at mor og jeg skal med til Gunnars kandidatgilde, det skal holdes hos Davidsen, men da der ikke er plads, foregaar det paa søpavilionen. Er nede paa Dorfs værelse hele dagen. Er i bad og vasker haar, saa jeg kan se lidt dejlig ud i aften, det lykkes paratielt. Far er glad over, at han ikke skal med, han ønsker at han heller ikke skal med til brylluppet. Mor og jeg bliver modtaget af Gunnar, han er vældig sød, men træt og ser drenget ud. Jeg faar Scheaffer til bords, det er saa fornemt, at vi næsten ikke kan raabe hinanden op, saa langt er der mellem bordene. Vi faar: suppe, rødspæt, roastbeef og is, bagefter ser vi paa skøjteløbning. det er svært at tale med, for Lomhold [formentlig professor Svend Lomholt, Kirsten Lomholts far. Kirsten Lomholt var Gunnars forlovede] taler medicin hele tiden. Vi faar øller og te, jeg kan ikke tale med, det iraterer mig. Det er en skør familie, en har brækket et ben.
V: Rødv. 2. Mad [madeira] 2