Fredag den 26. Januar 1940

I nat har jeg knallet den bulgarske stenkrukke for 2. gang, den er meget skør. Som sædvanligt for sent til haandgerning. Ludvig i engelsk, bliver smidt ned i alle frikvarterene. Slaas med Børge om honningkage. Fortaæller Stoffer at Gunnar bliver færdig i dag og skal have kandidatgilde hos Davidsen. Far og mor er til middag hos kammerherreinde Worsaae, saa Dorf og jeg er alene til middag, han er vældig sød. Vi er oppe paa mit værelse, at se, hvor meget Karin har taget af slankemidlet, en skefuld. Chr. er ogsaa heroppe, jeg viser dem foto og læser stil for dem ham. Prøver at vinde en bogpakke til 15 kr. Dorf og jeg skriver breve til hinanden, og saa føjer vi bagefter forskellige tilfældige adjektiver til, det har en sjov virkning. Dorf prøver at regne geometri for mig, men han kan ikke. Far og mor finder mig oppe.

V: viski ½ – rom ½