Søndag den 22. Oktober 1939

ligger i sengen til middag, læser aviser, spiser for meget til middag. Drengene og jeg er i haven at samle en masse valnødder, bagefter gaar vi en tur ud til fælleden. Jeg sover nærmest i kirken, der er fremmed prædikant. Dorf og jeg er oppe at slaas, jeg er omtrent saa stærk som ham, mor er forarget. Jeg praler overfor studene [med?] ”Erik”, ringer til ”ham”, hun er ikke hjemme, hendes moder synes, at jeg lyder lidt forstyrret. Tage er her ude til middag, Karin og Inger bliver til middag og aftenkaffe. Missen tager mus hver nat. Danskerne vinder 4-1 mod Norge i landskampen. Inger spiller paa flyglet, vi sidder med slukket lys og nyder Professer [Kur?] taler i radioen om fantasier og drømmerier, det er knasende interessant. Jeg holder op med at drikke aftenkaffe. Mor giver mig løg til en [juletaset?].

Leave a Reply