Lørdag den 23. December

Jeg staar sent op, da jeg er forkølet, i gaar fyrede vi i centralen, far siger at det har gjort ham forkølet. Gunnar er her, han taler om, naar han skal giftes, de vil have husassistent. Mor giver ham en pyjamas af flannel, han giver mig pakkerne (Illustration.) Jeg klipper et stykke af 2 kjoler, de skal ikke sømmes, det er ikke moderne.

Jeg er hos fru Jensen bag kroen og hos røde Arnes moder, med en stor julepakke. Jeg er selv ude i haven at fælde et træ og sætte det på fod, da jeg har pyntet det, er det det kønneste vi har haft. Far er som sædvanlig julenervøs, han køber baand til Poleon Restitutta, [Polonia restituta, polsk orden] vi synes som sædvanlig, at det nyeste er det kønneste. Tage er her efter sin julegave, vi har en hyggelig aften og kører ham til banegaarden. Skrædder Madsen skal sy en [composet? Måske præstekjole?] og et sæt tøj til far.

Søndag den 24. December

Jeg sover længe. Overtager noget af Karens arbejde. Hvor er her hyggeligt. Der er brev fra Isse. Gavekort fra Maribo paa 20 kr, hat og friserslag do. Jeg gaar over i kirken kl. 3 og ser folk strømme ind, Ministeren fra Polen fm [med?] frue og Readiger er med til gudstjenesten (Kirkene betjæning er inponeret) vi sidder i munkestolene, bagefter er de med inde i 1 time, jeg taler med fruen paa engelsk og med ham paa tysk, konsulen en forfærtelig sød, han giver os et billede fra Polen. Karin og Inger er her for 3. gang, vi laver selv maden og spiser først kl 7, jeg faar mandelgaven, konfekrusiner.

Jeg faar have fugle af Tage, natkjole af Karin og Inger Strømper af mor, 20 kr af far, Noël af Gunnar, handsker af arkitekten, chokolade af fru Chris, fra Maribo kommer en likørflaske, der ligner en bog, den overlader far til mig. Fru Håstrup Vig har syet en smart lille sypose. Vi er forgrinede ved kaffen, jeg læser juleposten, bliver overrasket, da der er fra groser Scheäffer. Karin og Inger bliver her i nat, de er in teresset i min skuffe med kesmetik, der er uorden i den, saa sætter jeg mig i gang med at ordne den kl. 1. julenat

Mandag den 25. December

Jeg er i kirke. Vi har glemt at købe rugbrød, saa faar vi af købmanden, han giver mig en æske chokolade. Jeg begynder at samle paa frimærker. Jeg opdager at Karen stjæler mit krem an mas. ”Saa faar vi alligevel en hvid jul,” da vi kommer fra gudstjeneste begynder det at sne. Jeg er huslig. Vi er forspiste. Jeg har sting i nyerne. Vi er paa julevicit hos Peter Andersens. Vi spiser frokost for 2. gang da vi kommer hjem. Vi skal cykle til Helgeshøj, men mors cykkel er i uorden, vi maser med den ½ time, for saa at faa en dejlig spadseretur derop.

Helge er kommet fra England, han lærer mig at spille Dard, vi har som sædvanlig en hyggelig aften der, vi synger julesalmer og spiser deres pragtfulde knas. Helge er blevet en rigtig sjejk, der siger komplimenter etc. Vi tager vogn hjem

Tirsdag den 26. December

Er ovre at høre Håstrup Vig, Bo og Frode er med inde bagefter, vi læser svensk. Det sner, saa alt ligner et eventyr. Vi tager til Tostrup, Kn. Jørgen og Grete henter os, vi er først omme at se deres lille lejlighed, de har en siamesisk kat, den tør ikke være alene hjemme, saa bliver den taget med op paa gaarden. Julebordet er naturligvis bugnende. Ruldi, Grete og jeg gaar en dejlig tur. Vi ser Jørgens dejlige fotografier og Fransen viser lysbilleder.

Vissi [Visti?] har faaet et bordtennis, vi spiller 1 time, jeg faar efterhaanden lært lidt. Vi bliver kørt til stationen, toget er ½ time forsinket og vi faar at vide, at der ikke er plads, men alle folk er saa flinke i dag, saa vi kommer ind i en overfyldt kupé, også sp. [sporvogn] er fuld, rutebilen er forsinket, saa den naar vi ogsaa.

Onsdag den 27. December

Staar op kl. 12. Er forspist, er pige. [dvs. klarer arbejdet, som pigen normalt ville lave] Fru Duurloo har været her i gaar, hun sender en buket fra gartneren. Gunnar kommer hjem med flyvemaskine. Dovner. Har gigt i højre skulder. Skriver brev til Henny og Isse.

Inger O. kommer her til middag, da vi hører om, at nogle af Lotterne er faldet i Finland, henter vi luftbøssen og gaar over at øve os, men ver eneste pil sidder fast i løbet, saa maa vi skyde med hagl. Det er en sand londontaage, saa skønt det er maaneskin kan man kun se et par meter frem. Jeg følger Inger hjem, der laaner jeg et billede af hendes svoger, det er ”Erik.”

Da jeg har set hendes julegaver følger hun mig hjem. Jeg skriver et brev til Bit fra Erik. I Holbæk fryser det 22°, her 10

Torsdag den 28. December

Staar op kl. 1, er ude hos Inger, hun er hos damefrisørinden, saa tager Helge og jeg en tur med vore kælke, vi fragter bag hestevogne og tager Inger i møde, vi finder paa Mille og Nille. Vi faar en vældig sjov eftermiddags kaffe og Inger er med hjemme at se det brev jeg har skrevet til mig selv. Far og mor skal til grevemiddag hos oberst Fochs, jeg maa ikke være alene hjemme, saa cykler jeg paa weekend til Helgeshøj, først læser jeg BT, senere danser jeg med Karen, Kaj og Helge, det gaar straalende. Helge tager kl. 11 til bal i garderforeningen. Vi faar hyggelig aftenkaffe, da de gamle er gaaet i seng slukker vi lysene og har det hyggeligt. Jeg ligger paa Karens værelse, vi snakker hyggeligt.

Fredag den 29. December

Vi staar op kl 9, Gerda spiller paa kammertonen og vi gaar ned til morgenmad, hvor er her hyggeligt. Karen og jeg gaar en snevejrstur til st. Magleby, jeg bliver til middag, onkel Hans* ham fra Fælleden er her ogsaa. Jeg hører en svensk koncert og tager hjem kl. 2. Brev fra Inger M.

Mors referat af festen hos boberst [oberst] Fochs i gaar. Karen vender hjem. Far er til reception i det polske gesantskab. Mors klinikdame fru Poulsen er her til kaffesladder, vi faar hele lidelseshistorien. Jeg skriver brev til Henny og Isse. Vi spiser aftensmad ved stearinlys. A. Kristensen er her paa aftenbesøg, de har haft saadan en sørgelig jul, for de har fortalt Poul, at han ikke er deres egen. Er i bad og vasker haar. 15 mand gaar ned med en dansk baad, saa nu har krigen kostet 125 danskere livet. Nu kommer Norden snart med i krigen.

Lørdag den 30. December

Jeg faar en penneven i Norge. Markman Hansen, fars Rotarykammerat, har faaet det ortnet saaledes, at Amagerbanken betaler ½ af Lenders kaution. Jeg sender ind til Henny paa New Zeeland. Nu er jeg heldigvis ikke pige længere (her i huset). Jeg fører aarsregnskab, udg: 1613,63, ind: 1894,57 kr. Jeg skriver brev til Inger Madsen og til Ida i Norge. Mor og jeg læser engelsk og jeg geografi. kl. 12 fejrer vi mors 43-34 aars fødselsdag. Der er igen brev fra den unge polak, han beder os om hjelp, men det vil være meget farligt, en dansker kan ikke hjelpe folk til tysklands fjenders front. Der er brev fra morbror Otto, de er flyttet hen i kasernen, han ønsker, at han skulde til fronten i morgen, jeg vilde egentlig ogsaa gerne hjelpe. Jeg har nogle nervøse trækninger i venstre øje. Mor strikker den norske trøje færtig.

Søndag den 31. December

Vig taler i kirken. Mor har feber. Red. er med inde til frokost. Der er en konkurrence i Bit om vores berømte gæster, den er meget svær. Gunnar læser til eksamen her og Tage har vagt, man har forbudt Tage at tage til Finland, da vi har saa faa søvandte læger, men han har alligevel ikke opgivet. Mor giver mig lov til, at lade hendes gamle sølvræv sy om til en muffe. Klokkerne kimer og sneen er helt ren. Jeg viser Karen Loudovikka. Karin, Karen, Gunnar, far, Fisker og Vinter hjælper mig med de 52 navne, saa nu mangler jeg kun 7.

Vi gaar for første gang rundt om juletræet i aar og synger de gamle sange. Karen og jeg sidder sammen i kirken, hun kommer meget sammen med en ung svensker fortiden.

Kirken er fyldt og her er en dejlig højtidelighed. Vi venter paa at klokken skal slaa 12, og saa synger vi ”Klokken slaar, tiden gaar.”

Mandag den 1. januar 1940

Det er en ægte nytaarsmorgen, jeg staar op kl. 12. Far har en skrækkelig hovedpine. I nat var Fiskerne, Vinters og flere andre med inde at drikke vin og gnisten holdt en hel lille tale for mor. Vi opdager, at Karen ogsaa stjæler frimærker og papir, saa her lades alt haab ude. Jeg ser paa mine dagbøger, nu er her 3. Jeg begynder at læse den første ¼ af Haloa, det er dejligt at drømme sig ned paa en sydhavsø. [Formentligt: Aage Kraup Nielsen, Aloha. En Sydhavsfærd, udgivet 1939] Der er en familie, der kommer kørende i kane til kirke. Far er helt hysterisk og lige ved at græde af raseri under aftensmaden, han truer med at tage til byen, mor græder, men jeg er klar over, at det er den sædvanlige juletræthed, der skal have luft. Jeg læser igen om Pago-Pago og glemmer alverdens trængsler. Far befaler mig at læse en artikkel om tuberkulose, 51% af de unge kvinder der dør har tuberkulose, det skyldes, at de gaar sent i seng og sulter. Jeg faar at hvide, at jeg er for sur til, at der er nogle unge mænd, der har interesse i mig, hør den uvidnes røst.
V Portvin 1, Munkelikør 1.

Tirsdag den 2. januar 1940

Jeg læser geografi. Vi køber uldtøj og sæbe an mac [en masse], saa tager vi ud til konsul Rüdigers, de er meget søde, konsulen gaar i legationen, saa snakker jeg med Romana, hun vil lære mig at spille bridge, far giver mig lov til det. Hvor er deres juletræ fint, de har smykket æg som fugle, fisk og kurve, det tager 3-4 timer at lave en. De har nogle underlige polske kager. Konsulindens familie melder alt vel, om Romas kerreste vides intet (mor ved, at det tog han var med, er bombarderet, men det fortæller vi naturligvis ikke). Jeg faar en fisk til afsked, jeg maa gaa med den paa fingeren, men saa sætter jeg den paa hatten. Trafikken gaar daarligt da her er sne. Far faar pastor Lunn som hjælpepræst. Jeg skal have bedstemors opposson [opossum] lavet om til ankelvarmere.
v 4 Mandarinvodka

Onsdag den 3. januar 1940

Staar forholdsvist tidligt op og vi har held til at komme for sent til bussen, saa faar vi en dejlig snetravetur. jeg køber 5 jumbers hos Magasin, jeg giver kun hvad garnet koster. Jeg faar et dejlig rødt fulat [foulard, dvs. sjal, tørklæde]. Køber 3 keramikaskebægere til far. Indleverer sølvræven og opossonen, mor prøver en graaværkskaabe til 1000 kr og en sølvræv til 750. Jeg køber kittel og kjolestof vi drikker kaffe hos Magasin. Vi er hos fru Mouritsen, hun skal sy en dejlig mørkeblaa ulsters til mig. Vi har travlt her hjemme, de gamles juletræ kl. 7, jeg hjælper med lys og slik og frugt, skyder som sædvanlig med musikken. Fru Jernhoff bliver gal paa mig den hissige rad. Slut med ferien. Jeg smider min cykkelnøgle væk, huset er paa den anden ende efter den. Faar en masse frugt og af chokoladen.

Torsdag den 4. januar 1940

Jeg gaar i skole, er meget ihærdig i gymnastik, saa sortner det for mine øjne og jeg bliver lagt ned med en masse fraker over, jeg græder og faar hovedpine. Jeg gaar ikke hjem, vi lærer at regne med 3 ubekendte. Kaj og Erik skriver breve til mig, jeg er oppe med Kaj i frikvarteret. Stoffer er (lussing) vældig sød i latin, vi begynder paa de poeniske [puniske] krige. Vi taler naturligvis julegaver. Jeg er hos Holst, begynder at tilskære mine skibukser. Vi prøver bluser, der er kun en, der falder i naade. Har en skrækkelig hovedpine. Tage er her, nu skal han til Finland, han underskriver kontrakt nr. 3, gid jeg skylde med. Han laaver mig, at jeg maa prøve hans skier. Jeg smelter lysstumper til et smart stearinlys, mor siger at jeg er en pyroman, vi gider ikke læse latin mere.

Fredag den 5. januar 1940

Stoffer er sød, Kaj og jeg er oppe i frikvarteret. (k) Erik, Kaj og jeg skriver breve til ”mors” store forargelse, de er ogsaa meget slemme. Jeg aner ikke, at vi har geometri for, men da jeg bliver hørt faar jeg 4,2. Stoffer er af samme mening som jeg, jeg gaar fra i latin, jeg mente egentlig, at jeg vilde vente til vi skulde reppetere, men det bliver først i April. Med sorrig hu’ forlader jeg klassen, Henning er rørende da han siger farvel. Mor er syg. Jeg begynder at sy mine skibukser, det bliver efter vor mening smarte, men jeg er bange for at de ikke er stærke. Da jeg kl. 10 er færdig ortner jeg bulen inden jeg begynder at læse lektier. Jeg spiser ”solskin”, da vi er bange for Karen vil vi først skrive afføring paa, men det vil maaske friste matronen, saa skriver far fælning. Jeg har faaet blod paa tanden, og vil nu til at sy mit gamle tøj om.

Lørdag den 6. Januar 1940

Kaj skriver mange breve til mig. Jeg følges med Inger fra skole. Tager skibukserne paa og cykler ind til fru Mouritsen, hun retter lidt paa bukserne og kan ogsaa faa til en nedderdel og kyse af frakestoffet. Jeg møder Inga i Sundby. Køber ind til køkkenet. Er paa loftet efter skøjterne, der finder jeg mine moccakopper, dem vil jeg bruge til mocca. Løber ½ time paa gadekæret med byens gadeunger, men isen er ikke god. Efter middag ringer en skolekammerad til mig, jeg tror at det er Kaj, men det er Trille og Stauning de er ene hjemme, jeg indviterer mig selv der op og vi har det hyggeligt til kl. 8, saa faar de gæster og jeg gaar. Vi spiller gramofon og Grete har faaet en sjejk i Sverrig. Jeg syr lidt paa bukserne og spiser natmad i spisestuen.

Søndag den 7. Januar 1940

Staar op kl. 12. Pastor Lunn er her til middag, hvor er han flink. Tage skal muligvis til Finland sidst paa ugen. Far og mor tænker paa at besøge fangelejrene i østeuropa. Christensen Taarnbygaard har 60 aars fødselsdag, vi er oppe at graturlere, vi reklamere for Knuth. Der er dødkedeligt og vi er hjemme til Middag med Tage, der muligvis skal af sted paa Torsdag. Red. henter os op til Præsten, vi har en meget sjov aften, Bo og jeg skyder til maals med gummidrenge og derefter er vi nede at synge Nationalsange. Vi er flade af Grin over mine Vitser især. Vi gaar hjem, det er en rask tur, jeg kan ikke lade være med at tænke paa Finderne, og jeg tænker paa at gaa og gaa deroppe, det er sikkert mest spændende naar man er på Afstand. Vi venter Mille hjem, Mille kommer først den 15., der er 8 dage til.

Mandag den 8. Januar 1940

Har bukserne paa Jeg klager over mg i tegning og han giver mig medhold Kaj sender Breve over til mig, fru Kolbue snapper et hvor der staar: ”Elsker du mig. 1000000000 Kys fra Kaj. Det bliver slaaet op paa læreværelset og jeg faar mange Stikpiller. Fru Hansen ser min Poesibog og der er en del der skriver i den,, Kaj venter ½ Time paa mig. Læser Lektier. Christensen kommer hjem fra Ferie, jeg er ude paa Gaden at se efter Kaj. Waldemar Hansens og Gert Jensens er her til Revition. Jeg er træt og Mor tager ikke paa Klinikken i Dag. Inger B. er her til Middag. Hvilken glædelig Nyhed, Ramas [Romas, dvs. Romanas] Kærreste lever, han er saaret. Tage bliver nægtet Orlov til finland, vi har omtrent taget afsked med ham. Finnerne tager 10000 fanger, 11000 Heste, 200 kanoner og 50 Tanks i en stor Sejer.
v. munkelikør 1½

Tirsdag den 9. Januar 1940

Mor beundrer mine Bukser, det er godt lavet af en ”Elev som mig”. Kaj er heldigvis forsigtigere med Brevene, men velvillige Sjæle skriver nogle andre. Han vil møde mig i Aften. Karin er her til Aftenkaffe, jeg vil til at spille Bridge med Far, han vil hellere spille Skak, Karin siger straks alt det ufordelagtige om Bridge som hun kan, hun er blevet ked af det i sine unge Dag, hun skal til Sangaften hos Hammer, men da hun opdager, at klokken er mange tør hun ikke gaa der hen. Jeg er inde at prøve Frake hos fru Mouritsen, den bliver smart, det er mørkt da jeg kommer hjem, de har været bange for mig. Det er sidste Frist med Konkurencen, mor har faar ortnet [Rosten?] af den paa klinikken og Fru Valdemar Hansen har ringet om 6 Navne, det er 1. Gang jeg er med i en konkurence, gid jeg vinder noget, bare 50 kr., men det var sjovt med 200 eller 250.

Onsdag den 10. Januar 1940

Pjækker fra Gymnastik. Mor er rasende. Drengene skriver falske Breve fra Kaj til mig. Jeg beder Eri blive oppe i Frikvarterene naar jeg ellers er alene med Kaj. Hvor er Klassen doven for tiden. Følges med Inger hjem. Jeg lærer Konkurencens Medlemmer udenad, jeg tegner de 3 Hamlet og Opheliaer. Mor har min Muffe og mine Gamasher med hjem fra Byen, hun har været hos fra Mouritsen, jeg faar Skind paa min nye Frake. Far giver mig 10 Pakker Figener i Træ, han skal til Bibellæsning, saa er vi ene hjemme, jeg er i Bad og vasker Haar, laver bagefter Krøller, læser Lektierne i Sengen, det bliver ikke gjort ret godt, jeg har laavet at lave Tekst og Melodi til en ny ”Ornedans”, man skal være Hjulbenet for at mestre den. Inger og jeg møder Trekanten, hvore Hjerter slaar kraftigt.

Torsdag den 11. Januar 1940

Bliver borte fra Gymnastik. Trille laver Krøller oven paa mit Hoved, jeg tilbyder Arne at lave nogle paa ham. Eva og Kaj har slaaet op, Eva er ikke gal paa mig, men viser mig et Brev hun har skrevet til mig, det er Bimmer der har sladret til hende. Mor gaar over Gevin i Tysk, Trille kommer paa Gangen fordi hun har Krøller og Eri bliver banket fordi der er koldt i Klassen. Kaj vil møde mig kl. 7½. Er træt og noget nervøs da jeg gaar ned til ham, han venter paa Cyklen, vi snakker kun 1 Minut, jeg beder ham gaa med Eva, bagefter fortrød jeg, at jeg ikke var lidt sødere, vi kunde have gaaet en tur, jeg var haard imod ham, og dog vil han vel kun rakke mig ned bagefter, det siger Eva da. Pastor Lunn er her til Gudstjeneste. Jeg fortæller Christensen om Kai, hos ham ser jeg ”Verden siden 1914”. Vi har en morsom aftenkaffe bagefter, Storm P. læser op om selskabslege, da mor vil hente mig kravler jeg ind under bordet saa hun ikke kan finde mig.

Fredag den 12. Januar 1940

Har muffen med i skole, vi sidder nemlig i kulde. Ogsaa i dag laved de et nummer ud af Kajs breve til mig. Stoffer er vældig sød og filosoferer om mor Ban [?] har haft nogle kærlighedsafærer. Jeg skriver brev til Norway og ortner min korrekspondance. Inge ringer og vil have mig med ind paa Parmagades skøjtebane, der løber vi saa i aften, hvor er der sjovt derinde, Gert hjælper mig mine skøjter paa, der er en masse smarte sjejker derinde, de giver ture, jeg kan ikke løbe paa Ingas almindelige skøjter, jeg synes ikke at jeg har støtte i dem, jeg kan efterhaanden løbe nogenlunde. Her er vældigt flot, med løgter o.s.v., der er 13 drenge fra vores klasse, jeg snakker ogsaa med en mængde fremmede. Jeg følger Inger omtrent hjem, paa hjemturen kan jeg næsten ikke køre, jeg ser mænd i buskene og kan ikke komme frem for sneen, det er skrækkeligt. Chr. lover at bringe mine skøjter til Holst i morgen.

Lørdag den 13. Januar 1940

Lørdag den 13. Januar 1940

Lørdag den 13. Januar 1940

Har ikke læst et suk til i dag. Vi skyder med ∆. Inger henter mig til skøjtebanen, vi løber der et par timer, banen er ved at tø, og det er kun smaa unger der løber, jeg faar 3 ture af Anker, 1 af en fremmed og 5 af drengene fra min klasse, jeg gaar kl. 4, nu gaar det meget godt med skøjterne. Er hos fra Mouritsen, jeg faar en dejlig ny frake, nedderdel og ”omstændighedsforklæde”, alle ting er vellykkede. Fru Henningsen er her paa besøg, hun er vældig sød og har en litauvisk, haandlavet taske med til mor, hun skal ligge 6 uger paa hospitalet, far er bekymret fordi hun kysser mor og mig. Jeg ortner værelse, er lidt forkølet. Læser for en gangs skyld lektier. Sender skøjterne til Holst, saa haaber jeg, at de kan blive til at løbe med nu da det tør. Karen stjæler vore piller med levertran skønt der staar fedepiller. Er dejlig træt til at sove, jeg er død i lemmerne, men det slanker.

Søndag den 14. Januar 1940

Staar op til middag, der er alle sure og Tage er hvist syg, de driller mig og saa gaar jeg i Seng, jeg staar først op kl. 5 og siger, at det var torskesuppen jeg blev syg af. Faar ogsaa lidt udslet, men jeg er nok træt af at løbe paa skøjter og trænger til søvn. Far indviterer os wie gewöhnlich i grafen, jeg forfærdrer ham med at synes at vi skal tage af sted ”Roser hver aften” gaar for sidste gang i Dagmar, saa jeg foreslaar at vi ser det, vi tager vogn for ikke at komme for sent til 7,40, men der er udsolgt, saa gaar vi først i den hvide Verden og derefter hen at se paa Max Hansen, han er knagende charmerende og vældig sød. Far og mor sidder sammen og Chr. og jeg er i den anden ende af grafen. Paa hjemvejen er der en sjov fuld mand, til mors forargelse taler jeg med ham.

Mandag den 15. Januar 1940

Hun er helt skør i Engelsk. Lund er familiær. Jeg køber Øreringe af Eri. [St.? nok: Stoffer] er sød. ∆. Prøver at løbe paa Skøjter paa Dammen, nu fryser det igen. Far lader 15 Postkaart trykke her fra Kirken. Karen F. kommer her med biletter til K.B. hallen i morgen. Meterologerne melder meget gaard vinter. Vi følger Karen paa vej hjem, det er et praftfuldt findlandsk vejr. Far trækker mig paa slæden og jeg trækker ham.

Tirsdag den 16. Januar 1940

Far ringer efter en bil, for rutebilerne gaar ikke, lillebilerne vil heller ikke gaa ud. Eri ringer om jeg vil være med til at pjække fra skolen, det gør jeg naturligvis med fornøjelse og bliver i sengen til kl. 12. Jeg benytter lejligheden til at ordne alle mine skuffer, saa ringer jeg til Eri, hun kommer herned til eftermiddagskaffe, vi gaar en tur med slæden. Det fryser 17˚ og det stormer fra Øst. Far og mor skal med dem fra Helgeshøj ind at høre en stor Bethowenkonsert i KB hallen, jeg maa faa fars bilet, men foretrækker at blive hjemme og gaa i seng, jeg laaner ”Med Skoleskibet Danmark paa Tokt” den er vældig interessant. Dorf kommer hjem fra Mors, han har siddet fast i Skive, det maa være sjovt, naar man saa kan pjække. Far og mor er bagefter til te hos tandlæge Gravesens.

Onsdag den 17. Januar 1940

Karen er syg. Der møder kun faa til gymnastik, jeg bliver svimmel. Vi flytter bordene over til varmeapparaterne og giver termometeret en sneboldt, saa er her 13˚ varme i klassen. Fru Kolbye bliver gal paa mig i fysik, jeg siger [orne?] , faar ug i geografi. Vi bliver oppe i alle frikvarterer og har en farlig skæg. I gaar var der kun 3 piger i skole. Inger er gaaende, jeg følges med hende, vi vil paa skøjtebanen, men grev Knuth kommer her, han har været til hofbald og fortæller vie gevöhnlich om den radiotale som han ager at holde. Jeg laver en givende stærk kop kaffe. Da mor kommer hjem skal vi rygte de huslige gerninger og bliver først færdige kl. 8. Dorf kommer hjem han fortæller om ferien og ꓕ. Det fryser 20˚ celsius. Et vandrør i badeværelset springer saa det damper i hele huset. Chr. vil ikke med ud at kælke, men det vil Dorf. [ꓕ ojis?]. Missen er inde. D. og jeg har en vældig sjov ved aftenkaffen, jeg hviser dem et billede af Ingers sjejk ”Erik”.

Torsdag den 18. Januar 1940

Det bliver en travl Fridag. Jeg henter fru Jensen og laver frokost og gør Køkken rent. Har sjov paa Drengenes Værelser. Læser Lektier. Gunnar gaar ikke til Eksamen paa Grund af Hovedpine. Mor ordner ”mit Værelse.” Jeg faar desværre ikke tid til at tage med ind til Konsul Readigers, jeg maa skrive Stil, den bliver en hel Prædiken til Stoffer. Da jeg er gaaet i seng læser jeg: ”Paa Togt med Skoleskibet Danmark”. Karen ligger i sengen.

Fredag den 19. Januar 1940

Baade i engelsk og tysk er kvinderne skøre, Stoffer er sød. Mille ortner min cykkel, jeg beder ham om at hente Inger ved badmintonbanen i morgen. Vi henter Trille og er oppe paa skolens skøjtebane, den er ikke god, der er ingen der trækker mig, men jeg bliver drillet af drengene, jeg fortryder at jeg er taget her op, der er meget bedre hos ꓕ. Har som sædvanelig ikke energi til at læse lektier, og eksamenen. ∆ er paa skøjtebanen i aften.

Lørdag den 20. Januar 1940

Propper en blyant i øret og kan ikke faa den ud, saa gaar jeg over til dr. Ellehauge. Er ”luddoven”. Stoffer fortæller os om, hvor charmerende Holbak er, han kommer paa skøjtebanen i dag, saa maa vi ogsaa derop. Inger og jeg følges ad hjem, hun henter mig til skøjtebanen. Dorf og jeg er paa loftet, der finder vi en fløjte lige som ꓕ.ꓕ. Dorf vil ikke hente Inger ved hallen i aften, den er fin. Skolens bane er daarlig, vi venter en tie paa hinanden, saa tager vi ind i Parmagade, der er ∆ og Stoffer, de er vældigt søde [?] navnlig, vi leger fange. Han har skøjter paa som mine, han løber flot, St. driller os med ham, og charmerende er fyren. Min skøjte knækker, Holst, det fjols har ødelagt den, saa maa vi tage hjem. Jeg er hos Dorf, vi fløjter, han er sød, har slaaet op med Augnete, men fortryder. (Komedie som med Inger og mig?) Han friserer mig. Vi henter plader fra loftet. Far har bolcher med hjem til mig. Gid jeg kunde indviterer ∆ med hjem og begynde at komme sammen med ∆ og dog. – ꓕ. Det er skudaar. Er i bad og vasker haar. Jeg er forelsket i ꓕ og ∆, jeg ved ikke i hvem, lad mig haabe, at jeg opdager det. Læser i ”Paa Togt med Skoleskibet Danmark”. Det koster 14 kr. at varme præstegaarden op.

Søndag den 21. Januar 1940

Pastor Lunn bliver indsat, først taler provsten, derefter kappelanen, det sidste er godt. Provstens datter er med herude, jeg fører hende op i kirken. Bagefter har vi frokost, jeg har pastor Vig til bords, ingenør Lunn paa min anden side, han er let at underholde. Else Block er oppe paa mit værelse. Jeg fløjter og ”orner”. Det stormvejr der er spaaet udebliver. Jeg har haft alle navne rigtige i nytaarskonkurencen, men vinder ikke noget. Dorf er ude. ꓕ. Dorf og jeg drikker dus, bedre sent end aldrig. Det er ærgerligt at jeg ikke kan tage paa skøjtebanen, den kraftidiot til Holst. Ved frokosten holder mange af herrene morsomme taler, Lunns er vældig god, han er sød, allerede i dag er der mange piger i kirke, vi faar nok et rend, det bliver sjovt, med sofapuder o.s.v. Jeg bryder mig ikke om Chr., han er så bange for sit eget skind. Karen hugger alt, ogsaa medicin, jeg blander øl, soya, hyldebær, sukker og eddike i en flaske som hun kan hugge af, det slanker, siger jeg.

Cloc 1½